Når så mange forældre vælger folkeskolen fra, så er det på tide at tænke anderledes

Den danske folkeskole udgør fundamentet i vores velfærdssamfund. Det er i hvert fald sådan vi helst vil tænke på vores folkeskole i Danmark. Spørgsmålet er bare, om de flotte ord står mål med de politiske prioriteringer?

Det korte svar er nej.

Som to socialdemokrater, der om noget brænder for vores folkeskole, er vi ikke blege for at medgive at vores eget parti har et stort medansvar.

Samtidig ser vi også Socialdemokratiet som helt afgørende for at vi i samarbejde med skolens parter, igen kan gørefolkeskolen til en politisk første prioritet.

Lad os slå helt fast, at der er rigtig meget, der går godt i den danske folkeskole. Det er her undervisningspligten bliver opfyldt for langt størstedelen af danske børn – og hvor langt de fleste af dem er glade for at gå.

Samtidig ved de fleste også godt, at vores folkeskoler står over for nogle strukturelle udfordringer.

Under pres

Lad os nævne tre af de helt store:

For det første er der stadigvæk for mange børn, der ikke trives og får den undervisning de har fortjent.

Her må vi konstatere at de seneste mere end 10 års inklusionspolitik ikke har været den rette medicin for at skabe en mere rummelig folkeskole – måske snarere tværtimod.

For det andet er opbakningen til folkeskolen fra forældrene under pres. Andelen af forældre, der sender deres børn på privatskole, ligger historisk højt på knap 20 procent.

Der er for mange børn, der møder den ene vikar efter den anden

Det kan ikke tolkes som andet end et udtryk for, at der er noget galt.

For det tredje har vi en alt for stor lærermangel og personaleudskiftning. Der er for mange børn, der møder den ene vikar efter den anden.

Samtidig er næsten hver femte lærerjob i folkeskolen besat af en medarbejder uden en læreruddannelse. Det er simpelthen ikke godt nok.

Miraklerne opstår i relationer

De tre udfordringer hænger uløseligt sammen og vil kræve, at vi tager grundlæggende fat om det vigtigste for kvaliteten i folkeskolen. Nemlig relationen mellem lærer og elev.

Det er her alle miraklerne, som folkeskolen hver eneste dag leverer, opstår. Og det er her vi skal investere for at løfte endnu flere børn.

Derfor bør vi også satse massivt på, at der bliver færre elever pr. lærer. Så der bliver bedre tid og mere overskud til både det enkelte barn og klassen som helhed.

Man kan ikke fortænke nyuddannede lærere i at se sig om efter andre muligheder, hvis de bliver overladt til sig selv uden sparring eller opbakning

Hvis vi skal lykkes med både at ansætte, tiltrække og fastholde flere lærere, bliver vi nødt til at gøre folkeskolen til en langt mere attraktiv arbejdsplads. Hvor lærerprofessionen og den faglige stolthed er i højsædet.

En fælles prioritet

Man kan ikke fortænke nyuddannede lærere i at se sig om efter andre muligheder, hvis de bliver overladt til sig selv uden sparring eller opbakning.

Og man kan godt forstå, hvis erfarne lærere giver op, hvis deres faglighed gang på gang bliver tilsidesat på grund af økonomi eller detailstyring oppefra.

Og så skal vi have vendt styringen af vores folkeskoler på hovedet

Det handler selvfølgelig om den økonomiske ramme fra Christiansborg, men vi kan også gøre en stor forskel lokalt. Derfor har vi også en ambition om at gå foran i vores kommune, København.

Vi skal blive ved med at investere i vores folkeskole, budget efter budget. Og så skal vi have vendt styringen af vores folkeskoler på hovedet.

Så det i langt højere grad bliver et samarbejde mellem politikere og skolens medarbejdere, ledere, forældre og elever.

Fordi kun hvis vi gør det til en fælles prioritet, kan vi lykkes med igen at få flere - både lærere, elever og forældre - til at vælge folkeskolen til.