I tidens ånd er forestillingen ’Polly og Stormen’, der er sat op på Teater Nordkraft, et øjebliksvindue ind i nogle af samtidens store problematikker, man især kan opleve som kvinde. Hævnporno, mobning og slutshaming.

Startscenen foregår på Hirtshals Havn, hvor Pollys hjemstavnsvenner kaster pomfritter efter hende. Det fremgår hurtigt, at hun er i centrum i fortællingen.

Det er hende, der bryder den fjerde væg og deler sine tanker og sin sorg med publikummet, mens tiden går i stå.

Vi følger Polly i hendes univers, som det vokser sig større, fra begyndelsen på Hirtshals Havn til gymnasiet i Hjørring og farverige diskoteker i Jomfru Ane Gade og langt væk fra sin provinsbobbel.

De fem biroller, er alle klædt i identisk lyserødt tøj. Det gælder både mændene og kvinderne.

Forsøger at passe ind

Ved første øjekast kan det virke forvirrende, når de deler flere af rollerne. Men med fuld overbevisning formår de fem skuespillere at harmonere deres rolleskift. Det er ikke skuespillerne som danner rollerne, men karakterne.

Da Polly begynder på gymnasiet, leder hun efter nye venskaber. Hun bliver hurtigt fascineret af skolens populære pige Cau, hvis far ejer en Audi og kører hende i skole.

Polly og hendes nye klike drikker sig fulde og holder en bragende fest hele natten. Hun ender med at miste sin mødom til en fyr, der viser sig at være Caus kæreste. Så er der drama. Polly bliver lagt for had. Mutters alene og venneløs.

Hun bliver centrum for mobning. Fremmede drenge på gymnasiet, der kalder hende for luder og piger, som udstiller hendes billeder på internettet.

Den store uretfærdighed

’Polly og Stormen’ får virkelig overbevisende fortalt en historie om en aktuel udfordring for mange unge, nemlig digital mobning.

Det faktum, at man som ung har sværere ved at gemme sig: For uanset, hvor du befinder dig, vil virkeligheden indhente dig på cyberspace.

Ofrene står oftest magtesløse og alene tilbage, når spredningen af rygter, billeder, slutshaming skal stoppes. Og man ender som Polly, ladt alene tilbage, mens alle hopper med på vognen og udskammer hende for at have haft sex. En udskamning som mænd aldrig oplever.

Slutshaming berører derfor særligt kvinder og piger i alle aldre. Hvorfor bliver drengen ikke lagt for had for sin utroskab? Hvorfor skal pigen have skylden for at drengen ikke kunne holde pikken i bukserne?

Et mønster som mange unge er bekendt med, også udenfor teaterbygningen.

Det er essentielt at Polly afslutningsvist formår at navigere ud af stormen og sige fra overfor det selvbestaltede sædelighedspoliti.

Instruktøren har i samspil med skuespillerne, formået at kreere en virkelighedsnær ungdomsforestilling, som rammer plet.

Særligt Lærke Schjærff Engelbrecht, som er i centrum for forestilling som Polly, udviser en imponerende fysikalitet og udholdenhed. Det kræver en form ulige andre. at kunne tale og bevæge sig på scenen i over to timer.

Da jeg så forestillingen, havde flere niendeklasser fra Aalborgområdet fundet vej til tilskuerpladserne.

Grimasserne, de højlydte grin og akavede blikke de delte med hinanden, synes jeg beviser at forestillingen formåede at frembringe scenarier tilskuerne kunne identificere sig selv med.

Polly og Stormen. Instruktør: Niels Erling. Baseret på romanen Tag gaden tilbage af Sarah Engell og Sanne Munk Jensen. Medvirkende: Lærke Schjærff Engelbrecht, Jela Natius Abildgaard, Alexander Clement, Jakob Hannibal, Trine Pallesen og Peder Holm Johansen.