Ingen skal risikere at få kræft ved at gå på arbejde. Lad os starte med at slå det fast. Det kan og skal ikke være rigtigt, at mennesker skal risikere deres liv ved at gå på arbejde.

Det er ikke desto mindre hverdagen for omkring 1.000 veterinærsygeplejersker rundt om i Danmark. Det må og skal vi lave om på - og løsningen findes!

Veterinærsygeplejerskerne møder hver dag ind på arbejde, glade for at kunne gøre en forskel for en masse dyr.

Men samtidig skal de bekymre sig om deres egen sundhed, deres egen sikkerhed og deres fremtidsmuligheder.

Ikke fordi de ikke kan videreuddanne sig, men fordi de hver eneste dag risikerer at få en kræftsygdom som følge af deres arbejde.

JA!, vi gør meget i dag for at beskytte veterinærsygeplejerskerne - og for den sags skyld andre, der hver dag arbejder med røntgenfotografering.

Det er nemlig forbundet med store risici at betjene udstyret, der afgiver livsfarlig stråling, hvis man udsættes for det i for store mængder.

Det er ikke farligt for den enkelte, der måske skal have røntgenfotograferet sit ben, eller for hunden der skal scannes i dyreklinikken.

Men når man som veterinærsygeplejerske dagligt er med til mange røntgenfotograferinger, så løber det op - og det kan få katastrofale konsekvenser, ikke bare for den enkelte der bliver ramt af kræft, men også for samfundet.

Gør vi nok – NEJ Vi ønsker ikke flere tilfælde, hvor en veterinærsygeplejerske bliver kræftsyg på grund af røntgenstråling, selv om vedkommende meget hurtigt fik skaden anerkendt, da kræft forårsaget af røntgen er specielle og nemme at genkende.

Men vi er bekymret for, at mange tilfælde er på vej.

To ud af tre kan ikke genoptage arbejdet

Hver tredje dansker får kræft helt tæt ind på livet. Hvert år kan Kræftens Bekæmpelse til ‘Knæk Cancer’ samle millioner af kroner ind. Det er rørende og det er flot.

Kræft er en sygdom der har store konsekvenser, både for dem det rammer og for de pårørende.

Vi er kommet langt, men der er kræftsygdomme, som vi ikke kan gøre noget ved. Men vi kan starte et sted.

Vi kan starte med at forhindre flest muligt af de kræfttilfælde, hvor forskningen peger på klare løsninger.

Det er ikke kun godt for den enkeltes sundhed, det er også godt for beskæftigelsesområdet. For kræft er ikke kun sygdom her og nu, det har også store konsekvenser efterfølgende.

Det er mere end to ud af tre der får en kræftsygdom, der ikke kan opretholde arbejdet på samme niveau, som de var inden sygdommen indtraf.

Siden 2013 har næsten 3.600 danskere anmeldt kræftsygdom som en arbejdsskade, viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Altså har flere tusinde danskere som direkte konsekvens af deres arbejde fået en sygdom, der for de fleste ikke bare truer dem på livet, men selv for de mange der, heldigvis, overlever, kan det få store konsekvenser.

I en rapport fra Kræftens Bekæmpelse viser det sig, at næsten 70 procent af de erhvervsaktive der får en kræftsygdom, oplever ændringer i deres arbejdsliv.

Det er mere end to ud af tre der får en kræftsygdom, der ikke kan opretholde arbejdet på samme niveau, som de var inden sygdommen indtraf.

Høst de lavthængende frugter

Bly er for veterinærsygeplejerskerne og andre der arbejder med røntgenfotografering lig med beskyttelse.

Det har vi efterhånden vidst i mange år - og derfor er det også lovkrav, at de der arbejder med røntgenstråler, skal bære handsker og forklæde i bly.

Det har givet meget sikkerhed, sikkerhed som vi selvsagt er glade for. Men godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt.

Med brugen af en blyhalskrave kan vi reducere udsættelsen for stråling på skjoldbruskkirtlen med 99 procent.

Vi ser en oplagt mulighed for at høste en lavthængende frugt, når det kommer til at nedbringe faren for skjoldbruskkirtelkræft.

Den lavthængende frugt er en blyhalskrave. Det lyder simpelt. Det er det også. Men som reglerne er lige nu, så er det ikke et krav for en dyreklinik eller et dyrehospital at gøre brug sådan en krave i forbindelse med røntgenfotografering.

Med brugen af en blyhalskrave kan vi reducere udsættelsen for stråling på skjoldbruskkirtlen med 99 procent. 99 procent! Det tal lader vi lige stå for sig selv. Det er ikke bare en lille gevinst, vi kan hente. Det er en kæmpe gevinst.

Det drejer sig om ét ord i én bekendtgørelse

Bekendtgørelse nr. 671 er nøglen. Bag dette finder man det der er bedre kendt som ”Strålingsbekendtgørelsen”, en bekendtgørelse der har til formål at klarlægge retningslinjerne for blandt andet beskyttelse mod stråling.

”Det nødvendige antal blygummihandsker og blygummiforklæder til de personer, der kan forventes at være til stede i lokalet under undersøgelsen". Det skal her blot skal tilføjes ét enkelt ord, nemlig ordet ”blyhalskrave”, således det altså bliver et krav alle steder, at der er det nødvendige beskyttelsesudstyr til rådighed.

En minimal ændring, som vil minimere kræftrisikoen fo ret stor gruppe mennesker.

Samfundet har brug for handling

Når tallene viser, at mere end to ud af tre kræftpatienter ikke kan vende tilbage på samme arbejdsniveau som tidligere, så skifter vi også fra en sundhedsdagsorden til en beskæftigelsesdagsorden.

Dels fordi ingen skal udsættes for kræftfremkaldende stråler, når de går på arbejde, og dels fordi det har store konsekvenser for samfundet, hver eneste gang en borger rammes af kræft.

Vejen er banet - nu skal politikerne tage stilling.