Annonce

Borgerlige vælgere bør stemme på LA eller K til europaparlamentsvalget

Det er afgørende for både lønmodtagere og virksomheder, at Danmark er stærkt repræsenterede i den store konservative EU-gruppe
Foto: Frej Rosenstjerne
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
En socialdemokratisk avis der anbefaler at stemme konservativt? 

Ja, hvis du er borgerlig sindet, så er der ingen tvivl: Du skal sætte dit kryds ved enten Liberal Alliance eller De Konservative til EU-valget.

Politik handler nemlig ikke kun om meninger, det handler også om resultater. Og de resultater afhænger af hvem man samarbejder med.

To grupper sidder på magten

I Europa-Parlamentet er der to store grupper, den socialdemokratiske og den konservative, og de sidder på magten.

Hvor Danmark altid har været godt repræsenteret i den socialdemokratiske gruppe, så har det været sværere at få repræsentation på den anden side af midten.

Ved sidste valg lykkedes det kun med nød og næppe den konservative Pernille Weiss at komme ind.

Det giver muligvis ikke mening rent ideologisk

Det skete ikke mindst takket Dansk Metal-formanden Claus Jensens opfordring til borgerlige vælgere om at stemme konservativt.

En opfordring det er værd at gentage med tilføjelse af Liberal Alliance.

For spidskandidaten Henrik Dahl har ikke valgt at gå i den liberale ALDE/Renew gruppe hvor både Venstre og De Radikale i forvejen er medlemmer. I stedet søger LA optagelse i den konservative gruppe.

Forbindelsen til Tyskland

Det giver muligvis ikke mening rent ideologisk, men det er godt for både danske virksomheder og lønmodtagere, at vi er godt repræsenterede i begge de store grupper.

Danmark er nemlig dybt afhængig af Tyskland som handelspartner og politisk allieret i EU.

Vores EU-undtagelser betyder, at vi står udenfor, når de vigtigste beslutninger træffes om økonomisk samarbejde og migrationspolitik.

Det kan åbne dørene for et tættere dansk-tysk samarbejde

Hvis vi skal forbedre denne situation, kræver det, at Danmark bliver mere synlig og aktiv i de europæiske politiske processer.

Efter Brexit bliver denne mangel på stærke alliancer endnu mere kritisk. Vi kan ikke længere gemme os bag Storbritannien og må finde nye måder at styrke vores position på.

Derfor er det afgørende, at vi placerer os strategisk i de politiske grupper, hvor vores stemme kan få størst vægt. Ved at vælge repræsentanter fra LA eller K sikrer vi, at Danmark bliver en del af den konservative gruppe, som har stærke forbindelser til de toneangivende kræfter i Tyskland.

Det kan åbne dørene for et tættere dansk-tysk samarbejde og gøre Danmark mere relevant i de store politiske diskussioner i EU.

Vi må være strategiske

Sverige og Holland er eksempler på lande, der har formået at opbygge stærke og gensidige relationer med Tyskland. De bliver set som værdifulde alliancepartnere i Berlin, fordi de bidrager aktivt til den europæiske udvikling.

Danmark skal stræbe efter en lignende position ved at sikre os repræsentation i de politiske grupper, hvor vi kan gøre en forskel.

Borgerlige vælgere kan spille en central rolle ved at stemme på LA eller K

For at Danmark kan styrke sin position i EU og sikre, at vores interesser bliver hørt og respekteret, må vi være strategiske i vores valg af repræsentanter til Europa-Parlamentet.

Borgerlige vælgere kan spille en central rolle ved at stemme på LA eller K og dermed sikre, at Danmark får den nødvendige indflydelse i den konservative gruppe.

Det er en investering i Danmarks fremtidige rolle i Europa.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvis alt kun skal bestå af penge... Ja, så er det en borgerlig stemme du skal afgive. Men skal medmenneskelighed, klima og miljø være en del af tilværelsen, så er det bestemt ikke her du skal sætte din stemme.

- Bare se dig omkring hvilken verden det har skabt med borgerlige stemmer.

På den ene side spiser vi os tykke og fede og på den anden side sprøjter vi os med Novo Nordisk anti fedme medicin. Det får pengene til at vælte ind i statskassen og giver nu råd til flere penge til sundhedsvæsenet og skattelettelser til særligt dem der har mest. Og samlet set giver det BNP et kæmpe bust så Danmark har verdens bedste økonomi med uventet høj vækst rate.

Ikke så sært særligt Liberal Alliance mener borgerne skal have frihed til selv at bestemme deres alkohol-, tobaks- og fedmeforbrug. Helt uden intimidering af høje afgifter og formaninger fra statens side.

Storvinderne er de velhavende og de rige med overskud, som kan se frem til skattelettelser, samt et langt og bekvemt liv.

Taberne bliver så dem med det udsatte arbejde, højt alkohol forbrug, rygerne, dem som ikke har overskud til at undgå fedme. De fanges af en alt for tidlig dø - Men det er jo et frivilligt valg.

Det er god borgerlig politik.

Det er da utroligt meget vrøvl på meget lidt plads. Måske du skulle holde dig til socialdemokratisk politik, hvad det så end er i denne uge.

Selvfølgelig skal folk have lov til at bestemme deres indtag af alkohol selv. Tager det overhånd skal de have mulighed for at få hjælp til at behandle problemet, ganske som det er i dag.

Det er ikke kun velhavende der vil gå glæde af en skattenedsættelse. Ganske "almindelige" lønmodtagere betaler også topskat, hvilket så vidt jeg ved aldrig har været meningen.

Hvis man vælger at leve usundt får man et kortere liv. Usund livsstil hænger ofte sammen med uddannelsesniveauet, så der skal nok køres nogle flere kampagner rundt omkring målrettet de kortuddannede og ufaglærte, men at tage deres frihed til selv at vælge fra dem. Det bliver et nej tak, her fra. Vi lever dog heldigvis på trods af Mette Frederiksen i et relativt frit land.

God venstrefløjspolitik går ud på at smide flere penge efter dårlige løsninger, uanset hvad så er flere penge altid løsninge. Og når kassen er tom må man bare flå de stakkels borgere lidt mere i skat og afgifter, der er jo penge nok at tage af, men det er jo fordelen ved at være socialist, man kan bruge andre folks penge. Moderstat ved bedst

Forbrugerismen fik for alvor fart med stærke fagforeninger og organisationer!

Det de få kunne tillade sig blev allemandseje!

Først tøj, så, huse og lejligheder, så biler, så ferie og til sidst charterrejser og ren forbrugerafhængighed af kinesiske online varer og biler der kører rundt i døgndrift for at aflevere hvad danske lønmodtagere finder nødvendigt fra kinesiske co2 svinende fabrikker.

Valget handler kun om din private opførsel og forbrug!

EU valget har kun betydning for krigen imod Putin!

Her er hele det politiske spektrum enige!

“Borgerlige vælgere bør stemme på LA eller K til europaparlamentsvalget”

Niels Jespersen har for længst opgivet SVM regeringen!

Et godt valg for Venstre kan måske redde dansk landbrug!

Men det giver Niels Jespersen da fan i!

Et godt valg for Venstre ville være den største trussel for Socialdemokratiet!

De gamle fjender kunne jo mødes i endnu et valgopgør!

Hvilket Socialdemokratiet ville tabe til SF!

Troværdigheden er for længst borte!

Forbrugerne har allerede sejret ad h… til!

Kineserne er de eneste vindere!

Indtil det går op for kineserne hvor forurenet deres eget land er blevet!

Men det er jo en hel anden historie!

Den historie som de kender alt for godt i Thyborøn!

Ukrudtsmidler må villaejere og kommuner naturligvis ikke gå ned på!

Ferien skal jo ikke bruges i en dansk biodiversitetshave!

Nej udlandet og charterrejsen kalder!

Derfor anbefaler Niels Jespersen som han gør!

En ægte socialdemokratisk forbruger der har en moral som en LAer!

Charterferien er årets højdepunkt!

Ukrudtet klarer roundupen fra Cheminova som i de sidste tre generationer!

Socialdemokratiet er allerede infiltreret i gensidige godkendelser af europæiske industrier!

En stemme på de konservative og LA er lig med en frikendelse i det politiske system!

Når man kommer hjem fra charterferien skulle man jo nødigt står til ansvar for forbrugernes svineri i tre generationer!

En stemme på konservative er et godkendelsesstempel på fortsat udledning af kemikalier i Vesterhavet!

Kun det 4. mandat til SF ville kunne ramme de danske forbrugere!

Hakker og skuffejern må frem næste år!

Ingen tid til charterferie!

Cheminova lukker!

Med en stemme på konservative og LA lever Cheminova videre!

Og Niels Jespersen får sine charterrejser uden et vild med vilje havnemiljø når han vender hjem!

Det socialdemokratiske parcelhuskvarter med ukrudtsmidler og charterferie lever bedst videre med en stemme på LA og konservative!

Symbiosen imellem frie forbrugere og frie producenter!

Selv naturen er blevet socialdemokratisk!

Som Thomas Nielsen sagde:

Vi har sejret ad helvede til!

Helvede på jord mener nogle!

Men Niels Jespersen nyder sin frie lette ferie!

LAer in spe!

Politik drejser sig ikke længere om at repræsentere befolkningen i et demokrati. Det drejer sig udelukkende om rå magt og egen karriere. Det ses blandt andet ved den ivrige partihopperi. Her tæller holdninger og værdier intet. Kun chancen for at blive valgt.

Danmark har udviklet sig til et "moderne" demokrati med USA som forebillede efter efterkrigsgenerationerne af politikere, som havde både moral og integritet, er gået på pension.