☰
☰
Annonce
Dansk Industri kaldte det “uansvarligt”, men vicedirektør går selv på tidlig pension
DI-direktør Kim Graugaard ønsker at nyde sit otium og børnebørnene - mens Dansk Industri raser over, at S ønsker at genforhandle velfærdsaftalen, fordi det skal være slut med at lade pensionsalderen stige automatisk
Dansk Industris vicedirektør gennem en årrække, Kim Graugaard, 62, går næste år på pension.
Det oplyser Dansk Industri i en pressemeddelelse:
har viceadministrerende direktør Kim Graugaard valgt, at tiden nærmer sig for at gå på pension
“Efter mere end 30 år i Dansk Industri (DI) har viceadministrerende direktør Kim Graugaard valgt, at tiden nærmer sig for at gå på pension. Derfor forlader han DI i 2025, når næste års overenskomstforhandlinger er vel afsluttet.”
Dansk Industri oplyser uddybende over for Netavisen Pio, at Graugaard, der vil være 63 år, når han går på pension, ønsker at have mere tid til børnebørnene - og nyde sit otium. Og at man derfor ikke skal forvente, at Graugaard starter en ny karriere op efter DI-tiden.
Dansk Industri understreger, at Kim Graugaards tidlige pensionering er “selvfinaniseret”.
DI om S-pensionsudmelding: “Dybt uansvarligt”
Meldingen om DI-bossens tidlige selvpensionering kom kun tre dage efter, at selv samme Dansk Industri rasede over, at Socialdemokratiet tirsdag i sidste uge meldte ud, at man ønsker en genforhandling af velfærdsaftalen fra 2006.
Velfærdsaftalen indebærer, at pensionsalderen skal stige i takt med at den gennemsnitlige levealder stiger. Folketinget skal således næste år endnu en gang stemme om en forhøjelse af pensionsalderen. Folkepensionsalderen står til at blive sat op til 70 år fra 2040.
Men Socialdemokratiet vil efter næste år ikke længere være med til, at pensionsalderen automatisk skal stige som aftalt tilbage i 2006. Partiet ønsker i stedet en mere lempelig og mere social retfærdig pensionsalder-regulering.
Den melding fik i sidste uge Dansk Industri til omgående at se rødt:
Det er dybt bekymrende
"Det er dybt bekymrende, at Socialdemokratiet løber fra en af de allervigtigste aftaler for dansk økonomi i de seneste 50 år. Det er helt afgørende for dansk økonomi, at pensionsalderen følger den stigende levealder, og det er ganske enkelt ikke til at forstå, at et af partierne bag aftalen nu dropper den," lød det fra politisk direktør i Dansk Industri, Morten Høyer.
Overskriften på DIs pressemeddelelse lød: “DI langer ud efter S: Dybt uansvarligt at forlade velfærdsaftalen”.
Tre dage senere var tonen en ganske anden omkring pensioneringen af Dansk Industris egen vicedirektør:
“Efter mere end 30 år i Dansk Industri (DI) har viceadministrerende direktør Kim Graugaard valgt, at tiden nærmer sig for at gå på pension.”
Læs også lederen "Du skal slide, mens bosserne griner hele vejen til strandstolen"
Kommentarer
Dobbeltmoral er jo som bekendt dobbelt så godt.
Men når det er sagt, bør man seriøst lede efter en måde at differentiere pensionsalderen på, så der kan skelnes mellem hvilket arbejdsliv, man har haft, og hvor mange gode leveår man har udsigt til.
Det ville selvfølgelig give kvinder en højere pensionsalder, hvilket dog ingen i fuldt alvor tror på, men den meget forudsigelige modstand fra f.eks. DJØF bør vel i det mindste kunne fejes af bordet.
DFØJ'er skal arbejde til de er 80, men i det privatre, ikke i det offentligem, hvor de genere, alle andre faggrupper.
Skulle de når samme antal år, på arbejdsmarked, som faglærte og ufaglærte, ville deres pensionsaldre være 80.
Gør så folk kan gå efter xy antal år
Det er jo netop dette scenarie der i sin tid fik Svend Auken til at foreslå og fik vedtaget efterlønsordningen - Han forstod aldrig det rimelige i den forskelsbehandling som dem i vellønnede stillinger havde på pensionsområdet - Derfor skulle en almindelige lønmodtagere også tilbydes en ordning der gav dem samme mulighed for et tidligt otium -
Efterlønsordningen blev indført i 1979 under regeringen Anker Jørgensen med det formål at ældre nedslidte arbejdere kunne gå tidlig på pension når de fyldte 60 år. Årsagen var at der var stor ungdomsarbejdsløshed efter oliekrisen i 1973, så for at de unge kunne komme ind på arbejdsmarkedet valgte man at "pensionere" de ældre så deres plads kunne overtages af de unge. Desværre blev ordningen især brugt af dem som ikke havde haft hårdt fysisk arbejde, skolelærer og akademikere m.m. derfor var man nødt til at ændre ordningen i 1998, det medførte at vælgerne, for at "straffe" Nyrupregeringen, stemte borgerligt på den asociale formand for venstre, Anders Fogh Rasmussen, han var næstformand i venstre da partiet gik til valg på at afskaffe efterlønsordningen, men det havde vælgerne glemt alt om da de stemte ham til magten som statsminister i 2001.
At være folkeskolelærer er hårdt både fysisk og psykisk, du kender vist ikke dagens folkeskole Bent, når du har haft elever fra 0 til 10 kl. gennem 40 år, så er du træt helt ind i sjælen. Uanset hvor glad du har været for jobbet med børn og unge.
En folkeskolelæreres "fysiske" arbejde kan vist ikke sammenlignes med det fysiske arbejde en jord- og betonarbejder (nu kaldt struktør) udført gennem 40 år. Jeg tror næppe at en skolelærer er misundelig på en jord- og betonarbejder, der i vintermånederne udføre kloak- og betonarbejde i jord og pløre og i alt slags vejr når han/hun passere ham på vej i skole kl. 8.00. En jord- og betonarbejder starter sit arbejde kl. 6.30.
Rigtigt at ungdomsledigheden også spillede ind - Men det ændrer ikke ved at Auken personligt fandt det urimeligt med denne forskelsbehandlingen - Hvilket han aldrig lagde skjul når han skulle italesætte det rimelige i aftalen -
" Selvfinancieret ". Jov jov. Nu har vi hørt det med. Kendsgerningen er, at de sociale, økonomiske, jobmæssige, sundhedsmssige osv. uligheder fortsætter med forstærket kraft ind i alderdommen. En direktør i DI pensionerer sig selv som 62 årig mens den ufaglærte skal knokle videre langt ind i 70'erne. 400.000 pensionister lever som fattigproletariat i dagens Danmark. Joeee, der er forskel på folk.
Det er jo det Mette F vil gøre op med, dels via Arnepensionen først og derpå ved at regulere velfærdsforliget så det bliver mere retfærdigt. Erhvervslivet råber op, ja det skal de jo, men de gør jo selv personligt åbenbart det modsatte fordi de kan og har råd, det er ikke ok.
Ja vi husker Beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsens kone - som var så nedslidt af at være på arbejdsmarkedet at hun måtte gå på EFTERLØN. Stakkels kone da!!!
f
David Rebouh Ekstra Bladet
•
Jacob H. Jensen
Dansk Arbejdsgiverforenings direktør, Jørn Neergaard Larsen, har de seneste år gjort alt, hvad han kunne for at afskaffe efterlønnen så hurtigt som muligt.
I dag afslører Ekstra Bladet, at Jørn Neergaard Larsens kone selv har været på efterløn i omkring et år. Selv sagde DA’s topdirektør i august sidste år:
- Efterlønsordningen er meget skadelig, og den bør afvikles.
Men Ekstra Bladet har fået bekræftet, at Neergaard Larsens kone Gitte Vestergaard Larsen, der var ansat som bioanalytiker på kromosom-laboratoriet på Rigshospitalet, gik på efterløn omkring årsskiftet sidste år på grund af dårlig ryg.
- Det er dobbeltmoral og har en ussel signalværdi. Hvis man virkelig er imod noget, så er man også imod det i sin egen adfærd. Og som der står i biblen, så er mand og kone ét kød - altså, at de hæfter for hinanden, siger Ole Thyssen, professor på institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School.
Så sent som mandag aften i sidste uge, var Jørn Neergaard Larsen igen ude at argumentere for at afskaffe efterlønnen, da han debatterede mod LO´s formand Harald Børsting i DR’s TV-Avisen: - Det meste oplagte og retfærdige sted at starte i forhold til de børn, vi har født og som skal forsørges i de kommende år, det er at afskaffe efterlønnen, så hurtigt som det overhovedet er muligt, lød det fra Jørn Neergaard Larsen.
Hvad mener du - er det dobbeltmoralsk af DA-bossen - eller er det helt i orden at tale mod ordningen, mens konen er på efterløn? Skriv i kommentarfeltet herunder
R og de blå afskaffede en del af efterlønnen og R vil gå til valg på at droppe både den og Arnepensionen, det skal de ikke have lov til. Husk det på valgdagen.
DFØJ pensionalder skal op på min 80 år, så komer de måske til at være samme antal år, på arbejdsmarkedet, som
andre faggrupper.
Fyr 90 % af dem i det offentlige, de genere alligevel kun aklle andre.så må de omskoles til det private.
Jeg savner stadig et element i debatten , effekten af den teknologiske udvirkling på fremtidens arbejdsmarked - Skåltalerne fra Løkkeregeringens højt profilerede Disruptionråd gav ellers løfter om at tusindvis af administrative arbejdspladser kunne erstattes af ny teknologi -
Det er da et væsentligt element at tage med i debatten/ forhandlingerne om behovet for en stigende pensionsalder og en evt mangel på arbejdskraft -
poul boie pedersen - 21 august, 2024 - 17:43 - #46911
At nå pensionsalderen er vel bedst karakteriseret ved, at man har nået træthed og en aftagende arbejdsevne i den arbejdsfunktion, som man i en årrække har bestridt.
Den aftagende arbejdsevne kan skyldes alder, at kroppen siger stop, men den kan sandelig da også skyldes andre faktorer, f.eks. nedslidning, depression eller sygdom. I dette tilfælde er en pensionsalder, alene bestemt af et alderskriterie, jo ikke de vises sten for en rimelig udtræden af arbejdsmarkedet.
Sagen er jo, at det er de velbjergede, der går af som 55 årige, der kæfter mest op om katastrofen for samfundet, hvis vi sænker takten i den øgede pensionsalder. I virkeligheden er det nemlig ikke velsamfundets holdbarhed, der er bekymringen for dette segment, men takten i skattelettelserne.
Danmark har i en lang periode med borgerlig dominans styret efter øget arbejdsudbud, reduktion af de offentlige udgifter og privatisering af offentlige opgaver og store skattelettelser (og ikke ret meget andet), alene med det sigte at billiggøre en solidarisk fordeling af de producerede værdier, og den offentlige sektors produktion, og dermed opnå omfordeling til egen fordel.
Resultatet er, at vi over de seneste 40 år har oplevet en stadig stigende ulighed, hvor Gini koefficienten har tabt pusten fra 0,22 i firserne til idag at ligge på ca. 0,31.
Og det er netop dette borgerlige røvergilde, der som sædvanlig fremstilles som en nødvendig politik, der skal redde velfærdsstaten.
Den unge forfatter til artiklen ivgår:" Socialdemokraterne har lagt en lort på velfærdsstatens hoved", har sikkert ikke i dybden forstået sit eget ophav i en velstående familie, hvor andre er til for profittens skyld til aktionærerne, men hun er dybt vildledt af den borgerlige løgnekampagne, der lader forstå, at det alene er virksomhedsejerne og direktørerne der skaber værdierne.
I virkeligheden er det nemlig medarbejderne i kørende virksomheder, der skaber de værdier, som aktionærerne så a priori ejer 100% og "venligst" gør hvad de kan for ikke at dele ud af.
Entreprenante personer er vigtige i opstartsfasen af aktiviteter, og dette kan være en belønning værd, men så snart en virksomhed er etableret, bæres hele værditilvæksten af medarbejdernes arbejdsindsats.
Det er her skævheden vokser til et astronomisk format, for belønningen tilfalder herefter en stadig mere privilegiebetonet ejerkreds i sofaen og gennem skattefri arv deres oldebørn, der aldrig gjorde nogen indsats.
Og den borgerlige politik er (nu blandt hele spekteret af konservative og liberale partier) dermed bygget på det forkerte fundament, nemlig privilegiebevarelse frem for belønning af initiativ. Vi har fået opbygget en selvopfedende kapitaladel, der i passivitet formår at blive rigere, alene fordi de er rige i forvejen.
(Jeg henviser bl.a. til Thomas Piketty omfattende værk om emnet).
Jeg vil gerne markedsføre det synspunkt, at vi med stigende rigdom samlet set i samfundet selvfølgelig skal veksle en del af velstandsforøgelsen øget fritid og større frihed for alle, frem for at bilde hinanden ind, at et øget materielt forbrug alene er vejen til større lykke og tilfredshed.
(Jeg henviser til Maslows pyramide, der beskriver de mange faktorer, der opfylder vores behov)
Der findes i samfundet en stor skala af produktioner, der ikke værdsættes i politiske kredse, fordi de ikke bidrager til pekuniær berigelse eller medregnes i BNP.
Således er hele den offentlige sektor, der producerer gode liv gennem frigørelse fra fattigdom og sygdom kun medregnet i BNP til kostpris. Hele omsorgsarbejdet, som på glimrende vis er beskrevet i Emma Holtens bog "Underskud", medregnes slet ikke, selv om et samfund uden dækning af omsorgens aspekter er aldeles uden mening (herunder en værdig pensionsalder), og hele erosionen af miljøområdet indregnes ikke som omkostninger i virksomhedernes driftsopgørelser eller tab på BNP.
Vores nationaløkonomi er en fortegnet karikatur i forhold til de virkelig værdiskabende produktioner, og alene dikteret af profitbegæret hos en rovgrisk overklasse, der slet ikke kan få nok på andres bekostning.
Det er i dette lys man skal bedømme også pensionsalderen, der handler og den gode alderdom for alle. En mere moderat stigning i pensionsalderen kan klares ved lidt mindre skattelettelser og lidt mindre produktion af lorteprodukter, der kun kan sælges fordi at erstatningssalget er større for lorteprodukter end for god kvalitet, der på sigt frisætter folk fra meningsløst arbejde, hvor man graver huller om morgenen og dækker dem til om aftenen.
Må vi bede om en voldsom revision af vore nationaløkonomiske forståelse.