Det er vi glade for i 3F, for både i fagforeningen og 3F’s a-kasse ønsker vi naturligvis at rådgive om, vejlede til og hjælpe vores medlemmer i job på overenskomstmæssige vilkår.

Derfor er det også både interessant og væsentligt at lytte til 3F’s – og andre danskeres – holdning til, hvem de foretrækker hjælp fra, hvis de bliver ledige.

Tallene er tydelige, både hvad angår 3F-medlemmer og danskerne generelt.

Tre ud af fire medlemmer i 3F ønsker, at a-kassen og fagforeningen skal hjælpe dem i job igen.

Mens kun én ud af tyve foretrækker hjælp fra kommunens jobcenter eller en anden aktør. De sidste (én ud af fem) regner med selv at finde nyt job gennem netværk osv.

Tallene stammer fra en uafhængig opinionsundersøgelse, foretaget i september i år af methods.dk og Epinion for 3F.

Cirka 3.000 3F-medlemmer har svaret, og de svar er afvejet, så de er repræsentative for vores medlemsgruppe.

Foretrækker fagforening og a-kasse

En samtidig måling blandt danskere over 18 år viser et tilsvarende billede.

På baggrund af godt 1.000 svar, der efterfølgende er afvejet, så målingen er repræsentativ for arbejdsstyrken, ønsker mere end hver anden dansker, at fagforening og a-kasse står for beskæftigelsesindsatsen.

Kun hver tiende ønsker hjælp fra kommunens jobcenter eller anden aktør, mens godt hver tredje forventer selv at kunne lande et nyt job.

Giv a-kasserne ansvaret for de ledige, der er dagpengeberettiget, hermed kan statskassen ovenikøbet spare flere hundrede millioner kroner

Vi synes ærligt talt, at politikerne – der pt. drøfter fremtidens beskæftigelsesindsats – bør lytte til den klare melding.

Både 3F’s medlemmer og danskerne generelt bakker op om 3F’s anbefaling til Folketinget og regeringen: Giv a-kasserne ansvaret for de ledige, der er dagpengeberettiget, hermed kan statskassen ovenikøbet spare flere hundrede millioner kroner.

Og lad de kommunale jobcentre koncentrere sig om den vanskelige, men samfundsmæssigt uhyre vigtige opgave med at hjælpe ledige uden dagpengeret og nær tilknytning til arbejdsmarkedet ind i jobrettet opkvalificering/uddannelse og målrettet arbejdspladstilknytning med fuldtidsbeskæftigelse som mål på sigt.

Ekspertgruppe er ude af trit med danskerne

Vi kan ikke forestille os, at Folketinget og regeringen hellere vil imødekomme den såkaldte ekspertgruppes anbefalinger, der tydeligvis er helt ude af trit med de ønsker og behov, som danskerne og 3F’s medlemmer har, hvis de skulle blive ramt af ledighed.

Undersøgelserne viser også, at det for to ud af tre medlemmer af 3F er væsentligt, at man – i tilfælde af ledighed – får mulighed for efteruddannelse.  

Det tilsvarende tal for danskerne, generelt, er hver anden.

Syv ud af ti medlemmer af 3F finder således, at den maksimale dagpengesats – før beskæftigelsestillæg – er for lav

Samtidig er der indirekte opbakning til 3F’s forslag om at forlænge perioden på tre måneder med et beskæftigelsestillæg.

Så ledige med stærk tilknytning til arbejdsmarkedet kan få et gradueret, reduceret beskæftigelsestillæg oveni den maksimale dagpengesats i 4.-9. måned med ledighed, når konjunkturerne og virksomhedernes behov for arbejdskraft besværliggør jobsøgningen.

Syv ud af ti medlemmer af 3F finder således, at den maksimale dagpengesats – før beskæftigelsestillæg – er for lav.

Det samme tilkendegiver hver anden dansker. Og erfaringerne med beskæftigelsestillægget de første tre måneder, der blev indført 1. maj sidste år, er da også meget positive.

Ingen dovenhedseffekt

Vi har analyseret forløbet for de nyledige i 3F’s a-kasse, der blev arbejdsløse i april og maj sidste år, og konklusionen er, at beskæftigelsestillægget IKKE udløste nogen ”dovenhedseffekt” for 3F’s nyledige.

Beskæftigelsestillægget har altså IKKE udløst nogen ”dovenhedseffekt” for 3F’s nyledige, trods DA’s henvisning til ”lidt sund fornuft,” der tilsiger, at 

”højere dagpenge får ledige senere i arbejde.”  

Vi må konstatere, at DA’s nedladende bemærkning om, at 

”… mere selvfølgelig vil have mere” har større gyldighed, når vi tænker på de konstante krav om endnu flere skattelettelser til de højeste indtægter, end lønmodtagernes ønsker om en beskeden forbedring af dagpengenes dækningsgrad, der de sidste fire årtier er blevet voldsomt udhulet.