De fem bedste fra Lykketoft om ulighed

Uligheden er vokset og det ødelægger demokratiet, skriver Mogens Lykketoft i en kronik.
Demokratiet bliver en farce, hvis ikke det store flertals interesser varetages. Det er overskriften på den kronik som Folketingets formand og tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) har begået i dagens udgave af Politiken. Kronikken tager udgangspunkt i Lykketofts forståelse af den amerikanske økonom Joseph Stiglitz’ to seneste bøger ”Freefall” og ”The Price of Inequality”. Det betyder også, at kronikken handler om amerikanske forhold og ikke direkte kan overføres til den dansk debat.

Netavisen har læst kronikken og samlet de fem bedste pointer.

1. Ulighed sætter demokratiet ud af spil

”Den enorme ulighed betyder, at den rigeste ene procent af USA's befolkning bestemmer helt urimeligt meget til skade for stabilitet, vækst og velstand: Demokratiet bliver en farce, hvis det store flertal ikke får sine interesser varetaget, fordi politikerne presses og købes til at prioritere til fordel for den ene rigeste procent på bekostning af de 99 procent andre.”

2. Uligheden ødelægger det frie marked

”Markedsøkonomi kan skabe enorm fremgang. Men den teoretisk rigtige markedsøkonomi forudsætter fri konkurrence, og at alle borgere har lige muligheder, er velinformerede og derfor har overblik til at gennemskue markedet.

Men i virkeligheden er der monumentale uligheder i indkomst, formue, magt og muligheder. Uligheden er blevet større de seneste 30 år, hvor statens omfordeling og regulering af de store virksomheder er rullet baglæns, og den private grådighed er sluppet løs.”

3. Ulighed er selvforstærkende

”Den rigeste procent af amerikanerne har øget deres andel af nationalindkomsten fra en tiendedel til en femtedel i de sidste 30 år, og de har formuer, der er 225 gange så store som gennemsnittets i hele befolkningen.

Den rigeste hundrededel af den rigeste procent - 27.000 amerikanere - tjente i 2007 i gennemsnit en årsløn på 220 millioner danske kroner! Her finder vi bl.a. direktørerne i de store finanshuse, der scorede kassen under bobleøkonomien.

Klassisk økonomisk teori siger, at folk får den løn, de er værd i markedet. Men det er vanskeligt ud fra lærebogen at forklare eller forsvare, at amerikanske topchefer tjener 243 gange så meget som en arbejder, mens japanske topchefer kun tjener 16 gange så meget som en arbejder.”

4. Uligheden er skabt i finanssektoren

"Siden 1980 BLEV de største formuer skabt ved 'det store bankrøveri' i den finansielle sektor. Det blev muligt, fordi man fra Reagans magtovertagelse og de følgende 25 år fjernede al den lovgivning, der blev indført i 1930'erne for at forhindre nye krak som følge af kasinoøkonomi og spekulationsbølger for lånte penge. Samtidig med at spekulanterne fik friere tøjler, sænkede Reagan marginalskatten for de superrige fra 70 til 28 procent!"

5. Uligheden kan brydes

"Finanssektorens giganter skal brydes op for at skabe konkurrence. De skal afskæres fra at gentage de store spekulationsnumre. Skattesystemet skal renses for huller og skatteprivilegier - den såkaldte 'selskabsvelfærd'."

Bonus-pointe: ”Nedskæringer har aldrig virket i krisetider. Det er ifølge Stiglitz primitivt og dumt at sammenligne en families og statens økonomi. Der skal vækst til i beskæftigelsen, før vi for alvor kan hugge ind på gælden.”

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook