Danske børn, der vokser op i fattige familier, er ikke i risiko for at dø af sult. Men på en række områder lider de større afsavn end deres jævnaldrende kammerater, som vokser op i ikke-fattige familier. Det viser en ny rapport fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, med titlen Fattigdom og afsavn.

Rapporten undersøger hvorvidt voksne og børn, der lever i økonomisk fattigdom, har afsavn som konsekvens af deres økonomiske situation. Det har de seneste år især været debatteret, hvorvidt fattigdom betød større afsavn blandt børn, og her svarer rapporten ja:

”Børnene i de økonomisk fattige familier har dog flere afsavn end børnene i de økonomisk ikke-fattige familier. Blandt de 11-17-årige børn, der er spurgt om egne afsavn, er det 19 pct. af børnene i de økonomisk fattige familier, der har afsavn på mindst fem af i alt 22 indikatorer, mens det til sammenligning gælder 5 pct. af børnene i de økonomisk ikke-fattige familier”, hedder det blandt andet i rapporten.

Børn af arbejdsløse forældre har højere afsavn
Ud fra den opgørelse er der altså fire gange så mange med børn fra fattige familier som blandt ikke-fattige, der lever med betydelige afsavn. Det er især, hvis man ser på børn i fattige familier, hvor forældrene er på kontanthjælp, at børnene lider afsavn:

”Der er også tegn på et højere omfang af afsavn blandt de økonomisk fattige børn, hvis forældre var uden for beskæftigelse på interviewtidspunktet. (…) For eksempel er det 23 pct. af de økonomisk fattige børn i familier, hvor forældrene ikke er i beskæftigelse, der ifølge forældrene af økonomiske grunde har måttet undvære at fejre fødselsdag med klassen eller kammerater.”

Undersøgelsen viser også, at børn i økonomisk fattige indvandrerfamilier har flere afsavn end børn i økonomisk fattige familier med dansk baggrund. Mere end halvdelen af de børn, der lever i fattigdom, er enten indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

Undersøgelsen konkluderer også, at børn meget sjældent lider afsavn når det drejer sig om helt basale fornødenheder såsom mad og tøj. Så hvis succeskriteriet er, at fattige børn ikke skal dø af sult eller gå frysende rundt på gaden i vinterkulden, er vi altså meget godt med. Men hvis succeskriteriet er, at ingen børn skal vokse op med afsavn, er der altså fortsat et stykke vej.

Større afsavn blandt fattige voksne
SFI har opgjort antallet af fattige i 2012 på baggrund af den fattigdomsgrænse, som den tidligere regering opstillede, og hvor ”fattigdom omfatter, at den enkelte person har haft en disponibel indkomst (efter skat og renteudgifter) på mindre end 50 pct. af medianindkomsten (i det enkelte år) i mindst tre sammenhængende år”.

Der var i 2012 cirka 39.000 økonomisk fattige personer, fordelt på 31.000 voksne og 8.000 børn. SFI har herefter opstillet 49 indikatorer på sociale og materielle afsavn for voksne fordelt på ni forskellige dimensioner. For børn er opstillet 22 indikatorer. Endelig har SFI på baggrund af spørgeskemaer blandt henholdsvis økonomisk fattige og ikke-økonomisk fattige familier sammenlignet de to gruppers afsavn.

Når der måles blandt voksne, så viser resultaterne klart, at voksne, der er økonomisk fattige, har langt større afsavn end voksne, der ikke har økonomisk afsavn. Det fremgår af Figur 1, der ser på hvor mange henholdsvis fattige og ikke-fattige, der havde mindst 1, 5 og 10 afsavn eller mindst 1 eller 3 basale afsavn i forhold til de opstillede indikatorer.

Rapporten nævner blandt andet, at den økonomiske fattigdom medfører afsavn i forhold til sociale og rekreative aktiviteter, for eksempel samvær med venner og familie og fejring af højtider. Men der er også eksempler på helt basale afsavn: ”16 pct. af de økonomisk fattige har i perioder ikke råd til tre måltider om dagen. 15 pct. køber ikke lægeordineret medicin, fordi de mangler penge. 42 pct. kommer ikke til tandlægen, fordi det er for dyrt for dem”, skriver SFI.

Fattigdomsydelser vil føre til yderligere afsavn
Rapporten understreger, at når afsavnene blandt de fattige danskere, herunder børnefamilierne, trods alt ikke er større, så hænger det først og fremmest sammen med det sociale sikkerhedsnet. Det er med andre ord en politisk beslutning, at danskere, trods for eksempel arbejdsløshed, ikke skal leve med alt for store afsavn på grund af økonomien.

Tallene stammer som nævnt fra 2012, hvor den daværende SFR-regering netop havde fjernet de såkaldte fattigdomsydelser, hvilket fik antallet af fattige til at falde med cirka 7.000 personer. Nu har de blå partier imidlertid besluttet at genindføre fattigdomsydelserne i form af integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225-timers regel, hvilket betyder, at eksempelvis enlige kontanthjælpsmodtagere med børn kan miste over 30.000 kroner om året.

Rapporten udpeger netop de arbejdsløse som dem, der i forvejen har lider afsavn. I undersøgelsen hedder det, at ”Særligt blandt de økonomisk fattige kontanthjælpsmodtagere er der en væsentligt højere andel med afsavn end blandt de øvrige økonomisk fattige. (…)  83 pct. af de økonomisk fattige kontanthjælpsmodtagere har mindst fem af de i alt 49 afsavn, og 59 pct. har mindst ti af de 49 afsavn.”

Kontanthjælpsloftet kan altså ikke blot føre til, at flere havner i fattigdom. Det kan også føre til, at flere af dem, der i dag allerede lever i fattigdom, vil få endnu større afsavn fremover.