Regeringen har opgivet sin 2025-plan. Angiveligt med den begrundelse, at tiden er ved at løbe ud, hvis en finanslov skal være på plads medio november. Oprindeligt skulle 2025-plan og finanslov forstås som et samlet hele – ejendomsskattesystem og PSO ligeså.

S har været til at tale med
Nu er Planen så skudt til de evige planers jagtmarker, men hvorfor egentlig? Hvad er det lige, der er sket i de sidste to måneder, som aktualiserer denne ændring? Er det sådan, at regeringen er stødt på uoverstigelig politisk uvilje i Folketinget til at gennemføre hovedparten af sine initiativer? Svaret er nej. Faktisk har langt de fleste partier erklæret sig villige til at drøfte hele eller dele af den fremlagte plan, og kun få områder har været lukket helt ned. Ikke sådan at forstå, at f.eks. vi i S har syntes specielt godt om alle initiativer, men vi har ikke lukket nogen døre.

Kun når det kommer til topskattelettelser, har vi meddelt regeringen, at her kan vi ikke levere, ligesom vi synes, at det så tungt ud med tilbagetrækning. I forhold til alle andre elementer har vi været til at tale med, forhandle med, villige til at indgå kompromiser og udvikle nye ideer.

LA-adfærd er ikke set siden Fremskridtspartiets vanvittige dage
Hvis regeringen reelt havde afsøgt muligheden for at indgå en aftale, var sandsynligheden stor for, at den kunne blive til noget. Men det gjorde den ikke, og det gjorde den ikke, fordi regeringen valgte at ligge under for Liberal Alliances trussel om at ”nuke” V-regeringen med mistillid, hvis de ikke får opfyldt deres krav om topskattelettelser. Rygterne går på, at Liberal Alliance de facto har fortalt regeringen, at hvis de indgår brede forlig i Folketinget uden Liberal Alliance, så vil de også vælte regeringen.

Liberal Alliances adfærd er ikke set siden Fremskridtspartiets vanvittige dage

Liberal Alliances adfærd er ikke set siden Fremskridtspartiets vanvittige dage. Det stiller statsministeren og regeringen overfor følgende spørgsmål: Vil man ligge under for truslen, og hvor længe?

Foreløbig er svaret ja. Liberal Alliance og Anders Samuelsen kan vinge af, at det brede samarbejde i Folketinget er sat ud af kraft som følge af hans trussel. Regeringen indkalder nu til finanslovsforhandlinger udelukkende med blå blok som en naturlig konsekvens af Liberal Alliances trusselsbillede. Dermed føjer regeringen sig for, at blok er vigtigere end indhold, og det er i sig selv sørgeligt. Husk på, at Thorning-regeringen adskillige gange turde udfordre eget parlamentarisk grundlag til fordel for brede aftaler. Løkkes svage lederskab har ført til det modsatte.

Manglende lederskab ofrer det brede politiske samarbejde
Men hvor længe skal det så stå på? Er hver en uge, hvor man ikke tør udfordre Liberal Alliances vanvid, en god uge for manden, som ikke ville være statsminister for enhver pris? Er det sådan, at man nu vil indgå en blå finanslov – uden overhovedet at tale med det øvrige folketing – og så konstatere, at Liberal Alliance alligevel sender missilet afsted?

Man kunne også have valgt anderledes som statsminister. Man kunne have valgt at gøre som Schlüter, da CD engang var med i en flertalsudtalelse i Folketinget, at true med øjeblikkelig valg, hvorefter CD trak sig fra vedtagelsen (1989). Altså udvise lederskab. Eller som Hartling, da han vurderede, at han ikke kunne bygge på Glistrups mandater. Eller som Thorning/Corydon, der ikke ville finde sig i Enhedslistens mærkværdigheder.

Det foreløbige offer for tøven og manglende lederskab er det brede politiske samarbejde

Det foreløbige offer for tøven og manglende lederskab er det brede politiske samarbejde. Det næste bliver en folkelig mistillid til Christiansborgs formåen. Høje priser at betale. Måtte vi anbefale statsministeren at slå op på 90’er hittet 'Hvor længe vil du ydmyge dig' og lytte det godt igennem.

 

Henrik Sass Larsen er gruppeformand for Socialdemokratiet.
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.