Annonce

“Nu går myndighederne på overarbejde”

S-regeringen forventer nu at “markant” flere end 20.000 fordrevne ukrainere lander i Danmark
Nu skal myndighederne på overarbejde.

Det fastslår udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i kølvandet på, at et bredt folketingsflertal onsdag aften vedtog en særlov om en midlertidig to-årig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Loven betyder, at ukrainske flygtninge i Danmark hurtigt vil kunne blive en del af det danske samfund og få adgang til uddannelse, sundhedsydelser og arbejdsmarkedet.

Alle Folketingets partier - undtagen Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Frie Grønne og Alternativet - står bag loven.

”Jeg er meget glad for den store opbakning i Folketinget til ukrainerloven. Nu går myndighederne på overarbejde,” siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye. Han håber, at de første ukrainere kan få opholdstilladelser allerede i weekenden:

Min ambition er, at de første opholdstilladelser allerede vil blive tildelt i weekenden

“Min ambition er, at de første opholdstilladelser allerede vil blive tildelt i weekenden. Herefter vil der gå få dage, inden vi kan begynde at få fordrevne fra Ukraine som kolleger, og vores børn vil få nye skolekammerater.”

Ukrainerloven træder i kraft torsdag. Særloven giver mulighed for, at den to-årige opholdstilladelse forlænges med et år.

Tesfaye: Forventer markant flere end 20.000

Tesfaye understreger, at integrationsopgaven er “meget, meget omfattende”:

“Putins overfald på Ukraine har udløst en enorm flygtningestrøm. Jeg tror, at mange vil blive overraskede over, hvor meget dette vil kræve af det danske samfund.”

Tesfaye forventer, at der kan komme ’markant’ flere end de 20.000 fordrevne ukrainere, som kommunerne hidtil har gjort plads til at modtage:

“Vi kan på ingen måde afvise, at det tal kan ende markant højere,” understreger Tesfaye på et pressemøde torsdag formiddag, hvor beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) også deltager.

Cirka 5.000 ukrainere har allerede bestilt opholdstilladelse efter den nye særlov

Cirka 5.000 ukrainere har allerede bestilt opholdstilladelse efter den nye særlov. Mattias Tesfaye forventer, at der hurtigt vil komme 10.000 ansøgninger.

Kommunerne skal, oplyser Pernille Rosenkrantz-Theil, nu beslutte, om man foretrækker at oprette særlige modtagerklasser for ukrainske børn, eller om man vil udvide eksisterende klasser.

Rosenkrantz-Theil understreger, at det ikke vil være muligt at tilbyde tolke i skolerne fra dag ét.

Hjælp til kommunerne i overgangsperiode

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) oplyser, at S-regeringen har gjort det muligt for kommunerne fortsat at hjælpe med indkvartering og forplejning af fordrevne fra Ukraine i en overgangsperiode, efter at særloven er trådt i kraft.

Folketingets Finansudvalg har således tiltrådt et aktstykke, der forlænger kommunernes mulighed for, i en overgangsperiode efter vedtagelsen af særloven og frem til den 4. april 2022, at give indkvartering og forplejning til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Muligheden blev oprindeligt givet ved et aktstykke, som Finansudvalget tiltrådte den 10. marts 2022.

Aktstykket betyder også, at kommunerne under ét fortsat kan få dækket udgifter til indkvartering og forplejning op til 500 kr. pr. indkvarteret person pr. dag. Det sker over bloktilskuddet på baggrund af en samlet opgørelse for kommunerne.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

og det er også lige meget
For med den retorik putin bruger nu
så er vi på vej til 3 verdens krig
nato kommer i krig med ham det er sikkert og vist

Nu gælder det om at købe ekstra låse.

Lever alle på den illusion, at østeuropæiske ukrainere alle er "guds bedste børn"?

Men det må man åbenbart ikke nævne i den nuværende danske godheds-eufori.

Gad vide, hvilke tvivlsomme facebookgrupper du får dine oplysninger fra.

Nu gælder det om at købe ekstra låse.

Lever alle på den illusion, at østeuropæiske ukrainere alle er "guds bedste børn"?

Men det må man åbenbart ikke nævne i den nuværende danske godheds-eufori.