Økonomer på tværs af organisationer, universiteter og ministeriet er enige om, at nulvækst er en besparelse og vil koste offentlige job. Det er vist kun enkelte hårdnakkede politikere, der fortsat holder fast i, at nulvækst ikke er en besparelse. Finansministeriets tal viser, at nulvækst i det offentlige forbrug koster 20 mia. kroner fra 2015 til 2020 og 32.000 færre offentligt ansatte i forhold til det planlagte.

De fordelingsmæssige konsekvenser
En ting er antallet af arbejdspladser og ansatte, som nulvækst koster. En anden konsekvens af nulvækst er de fordelingsmæssige konsekvenser. Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Serviceområder som hjemmehjælp og plejehjem, børnepasning i daginstitutioner og uddannelse på landets skoler må holde for, ligesom også sundhedssektoren vil blive ramt af besparelserne ved nulvækst.

Ved at se på oplysninger om hospitalsindlæggelser, hjemmehjælp, daginstitutionspasning, mv., kan man få en idé om, hvem det især er, der benytter tilbuddene i den offentlige sektor – og dermed hvem der især vil blive ramt, hvis man indfører nulvækst.

De grupper, som især benytter den offentlige service, er naturligt nok dem, der vil blive hårdest ramt. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser er fattige, de ældre, de ufaglærte og børnefamilier. Dermed er det også dem der mærker de hårdeste konsekvenser af den mindre offentlige service.

De fattigste står for skud
Ser man på de 10 procent fattigste i Danmark, så vil de få reduceret deres forbrug af offentlig service mere end syv gange så meget som de 10 procent rigeste. De fattigste skal altså afsætte en langt større andel af deres disponible indkomst til køb af service, hvis de skal opretholde et uændret forbrug, end hvad de rigeste skal.

De ufaglærte skal ligeledes have en betydeligt større del af deres disponible indkomst op af lommen for at betale for den service, der sparres væk med nulvækst, end dem med lange uddannelser skal. Samtidig vil pensionister og familier med børn opleve en væsentlig større reduktion af forbrugsmuligheder end familier uden børn.

Indfører man nulvækst vil det vende den tunge ende nedad. Hvordan man vælger at bruge de 20 mia. kroner, der spares ved nulvækst, er en politisk beslutning. Vælger man eksempelvis at bruge nulvækstbesparelsen på lettelser i topskatten, vil dette primært komme de rigeste til gode. Dermed kan fordelingen ende med at blive endnu mere skæv.

Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Besparelsen vil især ramme fattige, ufaglærte, ældre og børnefamilier. Nulvækst koster dyrt, når man måler på arbejdspladser, men også på de fordelingsmæssige konsekvenser.

Erik Bjørsted er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med speciale i konjunkturvurderinger og konsekvensberegninger af økonomisk politik.

Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.