Annonce

Ny Seniorpension: Kun hver femte kommer fra beskæftigelse

Beskæftigelsesministeren erkender: 5.850 af 17.150 ville i forvejen være endt på førtidspension – af de resterende kommer kun 30 procent fra job
Torsdag i sidste uge fremlagde regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale en aftale om Ny Seniorpension. I løbet af seks år ville 17.150 kunne komme på Ny Seniorpension, hed det.

Men nu viser det sig – ifølge oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet sendt til en række medier –,at:

  • Af de 17.150 ville de 5.850 i forvejen være endt på førtidspension.
  • Og af de resterende 11.300 skønner ministeriet, at kun 30 procent – svarende til 3.390 – kommer fra ”beskæftigelse, deltid og selvforsørgelse”.

Det betyder, at kun hver femte af de 17.150 personer kommer fra job (Både fuldtids- og deltidsjob) eller selvforsørgelse.

Af samme grund koster Ny Seniorpension et forholdsvis beskedent beløb pr. år, nemlig 650 millioner, forklarer professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet:

”Det er derfor, at ordningen er så relativt billig. Den koster ikke mange penge, fordi den ikke betyder så meget for arbejdsudbuddet,” siger han til Fagbladet 3F med henvisning til, at hovedparten af de 17.150 på Ny Seniorpension ikke kommer direkte fra lønnede jobs, men derimod fra andre offentlige ydelser, ikke mindst sygedagpenge.

Mange kommer direkte fra sygedagpenge

Beskæftigelsesministeriet skønner således, at hele 45 procent af  de 11.300 kommer direkte fra sygedagpenge/jobafklaring – svarende til 5.085 ud af de 11.300.

hele 45 procent af  de 11.300 kommer direkte fra sygedagpenge/jobafklaring

Beskæftigelsesministeriet oplyser desuden, at anslået kun 800 fuldtidsbeskæftigede frem mod 2025 vil blive flyttet over på seniorpensionen.

”Der kan ikke være mange fuldtidsbeskæftigede iblandt, hvis man får 11.000 flere på ordningen, og det kun reducerer arbejdsudbuddet med 800. I gennemsnit kan det ikke være mange timer per hoved, og det kan også være folk, der slet ikke er på arbejdsmarkedet, men har været det tidligere,” siger Bo Sandemann Rasmusen til Politiken.

Niels Storm Knigge fra Tænketanken Kraka er helt på linje:

”Det er helt tydeligt, at der er rigtig mange, der kommer fra andre offentlige ydelser, det kan være sygedagpenge, dagpenge, kontanthjælp, eller som kommer fra en meget, meget lav beskæftigelsesgrad,” siger han til Politiken.

Tesfaye: Manipulation

Medlem af beskæftigelsesudvalget for Socialdemokratiet, Mattias Tesfaye, mener på den baggrund regeringen manipulerer i debatten om pension:

"Min mor siger, at jeg skal tale pænt. Men jeg synes, at Lars Løkkes regering manipulerer debatten og regner med, at danskerne hopper på hvad som helst. Og jeg betragter det som misbrug af embedsapparatet, for regeringen giver indtryk af, at mange mange flere danskere vil gøre brug af ordningen," siger han til Jyllands-Posten.

"Regeringen har givet indtryk af, at tusindvis af danskere kan komme på den her pension. Nu viser det sig, at langt, langt de fleste kommer fra andre sociale ydelser. Deres løsning er en mulighed for, at nogle syge mennesker kan gå fra én social ydelse til en anden. Det er ikke en løsning for de mennesker, der er i beskæftigelse," uddyber Tesfaye over for Ritzau.

Deres løsning er en mulighed for, at nogle syge mennesker kan gå fra én social ydelse til en anden

Cheføkonom hos 3F, Frederik I. Pedersen, hæfter sig ved det meget begrænsede antal mennesker Ny Seniorpension fjerner fra arbejdsmarkedet: 

”Når vi skal vurdere det nye tiltag (Ny Seniorpension, red.) i forhold til Socialdemokratiets forslag om differentieret tilbagetrækning, er det de 800 fuldtidspersoner, vi skal fokusere på,” siger han til Fagbladet 3F.

”Regeringen har selv vurderet, at Socialdemokratiets bud på tre milliarder kroner til differentieret pension vil koste et tab af arbejdsudbud og beskæftigelse på samlet 8.500 fuldtidspersoner. Det er altså 10 gange så meget, som der ligger i den nye aftale om seniorpension. Det viser noget om proportionerne i forhold til de to tiltag mod nedslidning,” understreger Frederik I. Pedersen.

Opdateret 06.02.2022 som led i undersøgelse ad citatpraksis

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet