Annonce

Cepos-kritik: Regeringen giver danskerne forkert indtryk af pensionsudspil

Den borgerlige tænketank kritiserer regeringen for miskommunikation. Kun 800 fuldtidsbeskæftigede får gavn af forslaget - mens regeringen snakker om 17.000
Det er ikke blot Socialdemokratiet og venstrefløjen, der kritiserer regeringens fremstilling af Ny Seniorpension. Også den borgerlige tænketank Cepos kritiserer nu, at regeringen ved præsentationen af Ny Seniorpension torsdag den 2. maj oplyste, at over 17.000 kunne få gavn af Ny Seniorpension, når det reelt kun er 800 fuldtidsbeskæftigede, der kan få gavn af ordningen:

”Hvis du kigger på planen, er det 800 fuldtidsbeskæftigede (frem til 2025, red.). Og hvis man kommunikerer ud, at det er 17.000, som bliver berørt af ordningen, så får danskerne det indtryk, at det er 17.000 beskæftigede, fordi vi har talt om nedslidte på arbejdsmarkedet,” siger cheføkonom hos Cepos, Mads Lundby Hansen, til TV 2.

SF: Regeringen manipulerer groft

Beskæftigelsesordfører for SF, Karsten Hønge, mener, at regeringen manipulerer groft:

”Man kan sige, at det er pinligt. Man kan også sige, at det er manipulation i en liga, som vi ikke helt er vant til.”

På Twitter har Karsten Hønge dette hip til Dansk Folkeparti:

placeholder

Ifølge det socialdemokratiske medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg, Mattias Tesfaye, er forskellen mellem regeringens og Socialdemokratiets pensionsplan markant.

Med regeringens plan kan man alene gå på seniorpension fra sygedagpenge eller fra andre sociale ydelser. Med S-planen kan man gå direkte fra arbejdsliv til tidligere pension:

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) afviser at have fremlagt misvisende tal:

”Sandheden er jo, at (hvis planen er, red.) fuldt indfaset i 2025, så vil der være 17.000 mennesker, der vil blive dækket af en seniorpension – vel at mærke en seniorpension, der er omkring 18.000 kroner (...) Over 750 personer om året vil komme fra noget, der minder om beskæftigelse. Så det er et helt andet tal end det, der fremkommer i Jyllands-Posten (130 om året i seks år, red.),” siger ministeren til TV 2.

Opdateret 06.02.2022 som led i undersøgelse af citatpraksis

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce