Nyt håndværkerfradrag ikke grønnere end den gamle

Klimaministeriet har ikke dokumentation for, at den nye boligjo ordning skulle være grønnere end den gamle. Samtidig vurderer Skatteministeriet, at jobeffekterne er meget begrænsede.
Der var stor jubel hos SF og Alternativet, da de to partier for tre uger siden sammen med regeringen, Dansk Folkeparti og Konservative kunne præsentere en ny aftale om en boligjobordning i 2016 og 2017.

”Det er en ny grøn boligjobordning. De ting, man kan få håndværkerfradrag for, skal være grønne, og det har været rigtig vigtigt for os”, sagde Alternativets finansordfører Josephine Fock, mens SF-skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen fortalte, at ”Vi har været gennem noget tovtrækkeri for at definere, hvad der er grønt. Men jeg er meget glad for resultatet”.

Men et nyt svar fra Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt til Folketingets finansudvalg sætter nu alvorlig spørgsmålstegn ved, om den nye ordning egentlig har en større effekt på miljøet end den gamle.

Da den fremtidige ordning beløbsmæssigt er mindre end den hidtidige, men væsentligt mere målrettet specifikke grønne ydelser, vil et forsigtigt skøn være, at CO2-effekten af den fremtidige ordning vil have nogenlunde samme størrelsesorden som den hidtidige”, skriver ministeren i svaret, som dog også tager forbehold for, at skønnet er behæftet med usikkerhed.

Tilbage står altså, at vi faktisk aner, hvorvidt den ordning, der er udråbt som grøn, nu også reelt er så grøn som lovet. SF ville før valgkampen indføre et grønt fradrag på op til 25.000 kroner på håndværksydelser, der har et grønt sigte. I den endelige aftale er loftet dog under det halve, nemlig 12.000 kroner.

Kun 300 nye ”registrerede” arbejdspladser
Også når det kommer til spørgsmålet om arbejdspladser, er den nye boligjobordning langt mindre attraktiv end den gamle. Skatteministeriet har tilsyneladende ingen tal for, hvor mange nye job der vil blive skabt i 2016 og 2017 som følge af den forventede, øgede efterspørgsel efter håndværksydelser.

Til gengæld skriver Skatteministeriet i et svar, at den langsigtede, strukturelle effekt af ordningen vil være, at den ”registrerede” beskæftigelse stiger med 300 personer. Det skyldes udelukkende, at Skatteministeriet forventer, at sort arbejde, svarende til 300 årsværk, frem over vil blive udført hvidt som konsekvens af ordningen. Spørgsmålet er så, om det giver så voldsomt meget mening at regne med på lange sigte i en ordning, der udløber i 2017.

Tidligere har det været fremme, at ordningen kunne øge arbejdsbordet, fordi fradraget vil betyde mindre gør-det-selv-arbejde i hjemmet og dermed frigøre mere tid til at arbejde. Skatteministeriet har dog ikke kunne finde sådan en sammenhæng.


Kommentarer fra Facebook