Nyt studie: Præstationsløn kan give ansatte angst og depression

Når en arbejdsplads indfører præstationsløn, så kommer flere ansatte på medicin mod depression og angst, viser nyt studie fra Aarhus Universitet
En løn, der afhænger af hvor meget man sælger, skaber eller udvikler.
Det lyder måske tillokkende for nogen.

Men et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at præstationsløn påvirker nogle ansattes mentale helbred negativt.

I virksomheder, der indfører præstationsløn, stiger antallet af recepter på medicin mod depression og angst til medarbejderne. Det viser et nyt stort studie fra Aarhus Universitet, der har sammenholdt data fra 1.309 virksomheder med i alt 318.717 fuldtidsansatte i årene 1996 til 2006.

Det svarer til godt 2.000 flere patienter med recepter på medicin mod de psykiske lidelser

“Denne her sammenhæng har ikke været påvist i det her omfang før. Og det er unikt, at vi har haft adgang til oplysninger om, hvorvidt de ansatte rent faktisk har fået udskrevet medicin,” forklarer Michael S. Dahl, der er professor ved Aarhus Universitet og er en af forskerne bag studiet, til Netavisen Pio.

Præstationsløn er, ifølge Michael S. Dahl, et fænomen, som har bredt sig på de danske arbejdspladser siden midten af 1990’erne, og som også har vundet indpas i  den offentlige sektor.
 

2000 ekstra patienter

De ansattes brug af psykofarmaka mod angst og depression steg med 4-6 procent i virksomheder, der indførte en præstationsløn. Det svarer til godt 2.000 flere patienter med recepter på medicin mod de psykiske lidelser.

De seks procents øget risiko kan i virkeligheden dække over et langt større tal

Det reelle antal af folk, som påvirkes mentalt af præstationsløn, kan dog være langt højere, påpeger Michael S. Dahl:  

“De seks procents øget risiko kan i virkeligheden dække over et langt større tal, som vi ikke kender. Nogle folk går ikke til lægen for at få antidepressiva og angst medicin, og andre har problemer, men forsøger at takle det på anden måde.”
 

Ældre ansatte rammes hårdest  

Særligt de ældre medarbejdere føler sig presset af et lønsystem med fokus på målbare præstationer. Hos dem ser man en højere forekomst af psykiske lidelser, når der indføres præstationsløn, forklarer Michael S. Dahl.

Vi ved fra andre undersøgelser, at det kan være svært at finde et nyt job, hvis du er over 50 år

“Vi tror forklaringen er, at de har færre muligheder for at finde andre jobs, hvis de ikke bryder sig om det her lønsystem. Derfor er de i højere grad nødt til at leve med den risiko, der er ved at have en løn, der er afhængig af, hvor godt du præsterer. Vi ved fra andre undersøgelser, at det kan være svært at finde et nyt job, hvis du er over 50 år.”  

 

Flere kvinder pakker kontoret

En del folk tager dog deres gode tøj og går, når arbejdspladsen indfører præstationsløn, viser undersøgelsen.

“Lidt kynisk kan man sige, at der sker en sortering af medarbejderne. De medarbejdere, som ikke vil arbejde under det lønsystem, de søger væk,” siger Michael S. Dahl.   

Kvinderne har måske mere selvindsigt og kender deres begrænsninger

Især kvinder er tilbøjelige til at pakke skrivebordet, når der indføres præstationsløn, og Michael S. Dahl har et par bud på hvorfor:

“Kvinderne har måske mere selvindsigt og kender deres begrænsninger, når det handler om, hvad de kan få ud af sådan et lønsystem. Det kan også være, at de hellere vil arbejde i en virksomhed med større sikkerhed omkring, hvad man tjener. Modsat kan mænd have en tendens til at overvurdere deres evner,” siger han.

Blandt de ansatte, som presses helt ud over kanten og går til lægen og får medicin mod enten angst eller depression, ser man lige mange mænd og kvinder. Det til trods for, at kvinder er overrepræsenteret i samfundet generelt, når det kommer til at få medicin mod psykiske lidelser.  


Vindere og tabere

Er det her studie et argument for ikke at bruge præstationsløn?

“Nej det er det ikke, for der kan jo sagtens være positive effekter ved at indføre det. Vi går ikke ud og siger, at det her skal man ikke indføre. Men virksomhederne er nødt til at være opmærksomme på, at det på sigt kan give psykiske problemer, efterhånden som medarbejderne finder ud af, om de er vindere eller tabere i det her.”  

Den gevinst er mere spredt ud, og der er mere forskel på vindere og tabere

Når du snakker om de positive effekter, der kan være ved at indføre præstationsløn, er det så kun i forhold til virksomhedens omsætning, eller kan der også være positive effekter for medarbejderne?

“Vores studie ser kun på de ansatte, hvor der er problemer. Mens der kan godt være nogen, som rent faktisk trives og bliver lykkeligere af præstationsløn. Så nettoeffekten kan godt være positiv. Vi kan også se, at gennemsnitslønnen ser ud til at stige i de virksomheder, der indfører præstationsløn, så der er en gevinst - men den gevinst er mere spredt ud, og der er mere forskel på vindere og tabere,” siger Michael S. Dahl.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Det menneskefjendske og livsfarlige psykiske og fysiske arbejdsmiljø truer velfærdssamfundet med kæmperegninger til behandling af skaderne og med mangel på arbejdskraft. Når alle skranter, så er den nedslidende helbredsspiral i gang. Indsatsen for et arbejdsmiljø der er til at leve med må helt op på den faglige dagsordene.

Ja vel... nu handler denne `forskningstekst´ mere om bureauansatte, om skrivebordsarbejde, om folks M og K i salgsbranchen. Så i arbejdsmarkedet som kræver psykologisk finfølelse, som er fyldt med mentale udfordringer, hvor den mentale, individuelle forfatning er afgørende for præstationen! At denne arbejdsmarked er bleven delvist til som en slags `kampkultur´ mht præstationsløn hvor anerkendelse og respekt iblandt de ansatte har mistet solidariteten og ender i en mærkelig form af hirarki af gode og dårlige medarbejder..
DET SKYLDES I MINE ØJNE dengangs (i 90´erne) inførte neoliberale principper om effektivisering, profitmaksimering som bleven dyrket af DA med deres tænketanke !
Kortvarig profitmaksimering på bekostning af de ansatte, med resultat af mentalt stress, ubbrændhed, sygemeldinger, psychopharmaka misbrug! NEDSLIDNING så!
----------------
Det samme gælder for mere kropslige arbejde! Tømrer, murer, ansatte i praktisk konstruktion, i byggeri og transportbranchen osv hvor kropslig/fysisk performance er afgørende.. er tit `forføret´ ell tvunget til arbejde i akkordbetingelser! Hurtig arbejde, minimering af tid per job, mere arbejde udført, overtidsarbejde.. al det for en fornuftig løn for private og sociale livsfornødenheder.. Med resultatet at der findes mange nedslidte Håndværker,langt før pensionsalderen ! Og: hvis en ung håndværker ikke `svømmer med´ på bølgen af akkord og hurtig arbejde, overtid..og så fysisk nedslidning (han vil føle med alderen..) så bli´r han sekundariseret.. Og dette åbner døren for løndumping, billige (og villige) arbejdskraft fra andere EU lande, ell fra filipinerne...