Politikerne kan ikke snakke sig ud af ligelønsproblemet

Ligelønsproblemet er et udslag af folketingets beslutninger. Det kom med som en blindpassager, da den danske aftalemodel blev indført
Det sidste år har #MeToo-bevægelsen slået tonen an og fagforeningerne har dannet en ligelønsalliance. Men skal vi tage næste skridt mod kønnenes ligestilling, må vi gøre op med det ligelønsproblem, som fortsat præger synet på kønsrollerne i Danmark. Og det er politikerne, der har bolden.

I mit første job som pædagog i en børnehave regnede de med, at jeg var god til at hænge hylder op. De kom snart på andre tanker. For svaret er, at det var (og er) jeg ikke. Jeg er dog en mand og det virkede, som det naturligste i verden, hvis jeg også kunne håndtere en boremaskine.

I mit første job som pædagog i en børnehave regnede de med, at jeg var god til at hænge hylder op

Da jeg blev far, oplevede jeg, da mine nyfødte tvillinger havde brug for at være indlagt på neonatal-afdelingen, at lønkontorsdamen protesterede over, at jeg tog sygeorlov med løn, selvom jeg var berettiget til det, for børnene havde jo deres mor.

Selvom vi i Danmark er verdenskendte for ligestilling, har fortidens kønsroller stadig stor betydning for, hvordan vi tænker arbejde, løn og familie. Og det har den måde, vi har indrettet vores arbejdsmarked, en stor del af skylden for.

Det var politikerne, der grundlagde ligelønsproblemet

Politikere har det med at henvise til arbejdsmarkedets parter, når ligelønsproblemet bliver bragt op i debatten. ”Vi blander os ikke i lønforhandlinger…”, siger de.

Ligelønsproblemet kom med som en blindpassager, da den danske aftalemodel blev indført

Men ligelønsproblemet er ikke et udslag af dårlige lønforhandlinger. Det er et udslag af politik vedtaget i det danske folketing. Ligelønsproblemet kom med som en blindpassager, da den danske aftalemodel blev indført på det offentlige område.

I 1969 vedtog politikerne en tjenestemandsreform, der kopierede aftalemodellen fra det private til det offentlige.

Her blev offentligt ansatte indplaceret i et klart lønhierarki bestående af en række løntrin, hvor kvindedominerede fag blev indplaceret langt lavere end mandedominerede fag.

Hovedargumentet for at fastholde højere løn til mændene var, at manden skulle forsørge sin familie, mens kvindens løn primært skulle ses som en biindtægt.

Manden skulle forsørge sin familie, mens kvindens løn primært skulle ses som en biindtægt

Denne interne lønrelation har overlevet til i dag uden væsentlige ændringer. Til trods for, at samfundet har ændret sig meget siden da.

Folkeskolelæreren tjener stadig mere end pædagogen

Der blev godt nok vedtaget en dansk ligelønslov i 1976, der fastslår, at der skal gives lige løn for arbejde af samme værdi, men loven forholdt sig aldrig til det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked, vi havde og stadig har i Danmark.

Og det er den direkte grund til, at pædagogen i dag fortsat tjener omkring 25 procent mindre end folkeskolelæreren, på trods af, at begge har en uddannelse på professionsbachelorniveau og at kompleksiteten i deres opgave er nogenlunde den samme.

Loven forholdt sig aldrig til det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked vi stadig har i Danmark

Politikerne var dengang en væsentlig faktor i at grundlægge problemerne med uligeløn og må således også være aktiv part i at få rettet op på det. Men først må de tage ansvaret på sig!

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Pædagog og hovedbestyrelsesmedlem i BUPL


Kommentarer fra Facebook

Annonce