Politikerne må tage ansvar for kvindefagenes lønefterslæb

Det er et politisk ansvar, at den nedsatte lønkomité leverer løsninger på det 50 år gamle lønefterslæb for pædagoger, sygeplejersker og andre kvindedominerede fag.
Foto: Pressefoto/Dansk Sygeplejeråd
Sygeplejersker demonstrerer for ligeløn, 2017
Som pædagog tilhører jeg, den faggruppe i Danmark, som får mindst lønmæssigt ud af at uddanne sig. Det gør jeg, fordi mit fag er et traditionelt kvindefag.

Derfor har jeg også hilst velkommen, at de traditionelle kvindefags lønefterslæb har fyldt godt i både de sociale og nyhedsformidlende medier i løbet af 2021.

Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, diverse borgerforslag imod uligeløn, sygeplejerskernes strejke og nedsættelsen af en decideret løn-struktur-komité har været med til at sætte lønefterslæbet på dagsordenen.

Og det er alt sammen godt. Men det er bare ikke nok. Hvis det skal nytte noget, så skal den kommende lønkomité som Folketinget har nedsat levere rigtige langtidsholdbare løsninger, som endelig kan gøre op med pædagoger, sygeplejersker og andre kvindedominerede fags lønefterslæb.

Lønefterslæb skyldes lønhierarki fra fortiden

Til fortællingen om de kvindedominerede faggruppers alt for lave løn hører Tjenestemandsreformen fra 1969.

Reformen, der indplacerede datidens kvindefag på de laveste løntrin, fordi de var kvinder - og efter 60’ernes kvindesyn derfor ikke behøvede en ”rigtig” løn.

Problemet for os i nutidens kvindedominerede fag er, at reformen har fastholdt os på samme sted i lønhierarkiet som i 1969 på trods af, at kravene til uddannelse og kompleksiteten i opgaveløsningen er steget støt.

Så hvis komiteen skal bidrage til løse problemet, skal den altså levere intet mindre end opskriften på et opgør med den forældede tjenestemandsreform.

Uddannelse skal kunne betale sig

Det kræver i dag en ungdomsuddannelse med en 3,5-årig professionsbacheloruddannelse oveni at blive pædagog.

Det svarer til seks et halvt års uddannelse efter folkeskolen. Og det er godt, for vi har brug for et højt uddannelsesniveau, når vi skal sikre kvaliteten i børnenes hverdag og leve op til de høje krav, som forældre, samfundet og loven stiller til os.

Men alligevel får vi, pædagoger, i højere grad løn efter fortidens indplacering i det offentlige lønhierarki end for vores udførte arbejde, uddannelse og ansvar.

Vi tjener ovenikøbet mindst af alle med en mellemlang videregående uddannelse. Eksempelvis 6.000 kroner mindre om måneden end skolelærerne.

Det betyder ikke, at jeg mener, at lærerne tjener for meget. Men det betyder, at vi i år 2021 må insistere på, at komitéen forholder sig til, at det skal kunne betale sig at uddanne sig til pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, skolelærer, osv.

Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og løn bør afspejle sig i et fremtidigt lønhierarki.

På samme måde som, det er det naturligste i verden, at ingeniører eller speciallæger skal belønnes økonomisk for at tage en lang uddannelse, så må det også gælde for os andre.

Komité må ikke bliver syltekrukke

Da regeringen med opbakning fra et flertal i Folketinget greb ind i sygeplejerske-konflikten, satte de en stopper for strejken, men de løste ikke problemet.

I stedet illustrerede Christiansborg-politikerne problemets kerne: at vi ikke kan rette op på det forældede lønhierarki for offentligt ansatte, inden for rammerne af det nuværende overenskomstsystem.

Ligelønsproblemet er grundlagt politisk og må derfor løses politisk.

Og vi kan lige så godt være helt ærlige. Vi kommer ikke til at løse problemet uden, at der kommer penge fra Christiansborg.

Men det er ikke løsningen bare at smide en stor bunke penge ind i det nuværende overenskomstsystem, som de forskellige faggrupper så kan kaste sig frådende over.

Hvis vi skal have et opgør med tjenestemandsreformen fra 1969 - og hvis vi skal gøre det ordentligt.

Så bliver lønkomitéen nødt til at opstille nogle objektive kriterier og finde fordelingsnøgler, der kan sikre, at pengene bliver brugt, der hvor lønefterslæbet er dokumenteret størst.

Et kæmpe ansvar

Der hviler på den måde et kæmpe ansvar på regeringen og den kommende lønkomité. Hvis komiteen ikke blot skal blive en syltekrukke, kræver det, at komiteen leverer noget der kan handles på. Det er ikke nok bare at identificere, at der et problem. Det ved vi godt! Der skal gøres noget.

Komiteen skal levere gennemregnede langtidsholdbare løsninger, som én gang for alle kan gøre op med det 50 år gamle lønefterslæb for pædagoger, sygeplejersker og andre kvindedominerede faggrupper.

Og skal det lykkes, er der brug for, at politikerne tager deres del af ansvaret.

Pædagog og hovedbestyrelsesmedlem i BUPL


placeholder

Kommentarer

Hvis I vil sætte figurer i jeres indlæg, så sørg for, at de kan læses.

Flemming Petersen : Det er muligt at forstørre figurerne, så du bedre kan se dem.

Jeg vil ønske, at Socialdemokratiet snart melder sig på banen i dette spørgsmål, så vort parti vil rette op på denne uretfærdighed, som det har gjort i andre sager.
Ved godt, at det bliver en stor økonomisk post, men det må være muligt at starte på udligningen.
Behøver lønvæksten i forhandlingerne egentlig at tildeles i procenter ? På den måde øges uligheden jo hele tiden i kroner og øre !

Der må også tages hensyn til udbud og efterspørgsel. Der er uddannet rigtige mange akademiker og professionsbachelorer. Alt for mange, derfor bør løn nedsættes. Det er ikke bare de rige virksomhedsejer og direktører der få en for stor andel af samfundskagen, men også middelklassen. De faglært og 3F'er er gået voldsomt ned i løn siden 2000 og de "working poor" bliver flere og flere. Pensioner og bistanden er også forringe væsentligt i denne periode.
Denne kommission bør sætte en laver start sats for alle akademiker, afskaf bonuser, lavere lønstigninger og afskaffe anciennitet lønstigninger. Staten skal begrænse et forhandlesresultat til de grupper der aktionere og ikke alle ansatte. Så kunne i få en bedre løn.

Man bliver også nødt til at erkende, at lønkomiteens arbejde ikke er helt så enkelt, som mange ser ud til at forestille sig. Dels er der tale om fagområder, hvor lønpakkerne er skruet vidt forskelligt sammen mht. grundløn, tillæg, pension, feriefridage og sikkert meget mere, så de ikke uden videre kan sammenlignes en til en, og dels har vi herudover f.eks. fængselsbetjentene, som stadig er tjenestemænd og dermed ikke omfattet af reformen i 1969, men som temmelig sikkert godt kunne tænke sig en løn som den, sygeplejerskerne får.

Frustrationen kommer fra alle vores lavtlønnede faggrupper i det offentlige. Heldigvis er der en stigende forståelse blandt de alm. medlemmer for at det er nødvendigt med en fælles kamp. https://arbejderen.dk/fagligt/sosuerne-siger-fra-og-demonstrationer-i-tr...
Det er sørgeligt at den Socialdemokratiske regering interesserer sig mere for at sikre arbejdskraft til en forkælet privat servicesektor der ikke kan finde ud af at tilbyde ordentlige fuldtidsstillinger med rimelige løn og arbejdsforhold end at sikre en velfungerende offentlig sektor. Socialdemokratiet hænger stadig fast i en klar neoliberal politik der favoriserer markedet fremfor vores kollektive kernevelfærd og det er kun et massivt oprør fra neden der kan ændre på den dagsorden.

Hvis de lavtlønnede faggrupper er så utilfreds med den socialdemokratiske regering, må de jo stemme på SF og Enhedslisten ved næste valg, således de to partier tilsammen bliver så store, at de kan danne regering uden at være afhængig af andre partier.

Annonce