Det er blot nogle af overskrifterne i den nye flerårsaftale om politiet, som regeringen har indgået med alle Folketingets partier på nær Venstre, Liberal Alliance og Alternativet.
”Hold op hvor er jeg bare glad og stolt over den meget brede aftale om dansk politi, som vi her til aften har indgået i Folketinget,” skriver justitsminister Nick Hækkerup (S) på Facebook.
Til næste år afsættes der således ekstra 650 millioner kroner til politiet og anklagemyndigheden stigende til én milliard i 2023.
I slutåret vil der være 11.700 betjente i politistyrken, hvilket ifølge aftaleteksten er et ”historisk højt antal.”
Rigspolitichefens Rejseafdeling - populært kaldet Rejseholdet – blev ellers nedlagt i 2002 i forbindelse med politireformen, der overlod det til politikredsene selv at tage sig af efterforskningen af komplicerede drabssager. Et lille såkaldt Rejsehold med særlige opgaver inden for organiseret kriminalitet arbejdede i årene efter 2007, men i slutningen af 2016 forsvandt navnet Rejseholdet endegyldigt ud af dansk politi.
Men nu samler partierne en række af de tungeste og mest specialiserede politiafdelinger i en ”slagkraftig national efterforskningsenhed.”
Det gælder blandt andet SØIK, tidligere kendt som Bagmandspolitiet, der bliver slået sammen med Særlig Efterforskning Vest og Øst, Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), Cyber Crime Center (NC3) samt det Nationale Kriminaltekniske Center (NKC).
Ved at anvende særlige kompetencer
”Herved styrkes efterforskningen og opklaringen ved at anvende særlige kompetencer, metoder og værktøjer bedre på tværs af komplekse kriminalitetsområder som for eksempel bandekriminalitet, organiseret narkotikahandel og smugling, ulovlig våbenhandel, hvidvask, organiseret skatteunddragelse samt organiseret menneskehandel og menneskesmugling,” står der i aftalen.
Den nye enhed får status af sin egen politikreds og etableres i københavnsområdet og Aarhus.
En anden nyskabelse er, hvem der var og – ikke mindst - ikke var med, da aftalen blev underskrevet i Landstingssalen på Christiansborg og således heller ikke optrådte på den selfie, der blev delt af De Konservatives formand, tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen.
Venstre har således valgt at stå udenfor, fordi aftalen hæver skatter og afgifter for at sikre flere betjente. Hvorimod Enhedslisten til gengæld for første gang er med i et politiforlig.
”Aftalen er indgået med flere af Folketingets partier om rammerne for politiet de næste tre år, og den har nogle meget store Enhedslisteaftryk,” skriver partiets retsordfører, Rosa Lund, på Facebook, og nævner, at der blandt andet også tilføres flere ressourcer til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Hvis ikke det var for Enhedslisten
”Vi mener selvfølgelig fortsat i Enhedslisten, at det er vigtigt med en stærk demokratisk kontrol med politiet, og derfor er jeg også glad for ressourcetilførelsen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som ikke havde været der, hvis ikke det var for Enhedslisten,” forklarer Rosa Lund.
Politiforbundet mener, at der er ”godt og skidt” i flerårsaftalen.
”Umiddelbart er der gode og knapt så gode ting, og det ligner en aftale med stram politisk regulering,” skriver næstformanden, Claus Hartmann, i en kommentar på Facebook. ”Men vi skal have gennemgået teksten grundigt, før vi melder ud.”
Claus Hartmann hæfter sig dog i første omgang ved, at der kommer 450 ekstra politifolk i perioden, og at det er mere end regeringens oprindeligt foreslåede 300. Politiforbundet har efterlyst 3000 ekstra betjente i det kommende årti.
Et vigtigt skridt i rigtig retning
"450 politifolk over tre år er et vigtigt skridt i rigtig retning, men langt fra nok,” forklarer næstformanden.
Kilde: Justitsministeriet