Det er fortsat de røde partier, SF og Enhedslisten, som baner vejen for de fleste socialdemokratiske borgmestre. Det viser en foreløbig optælling fra Netavisen Pio på de konstitueringsaftaler, der er lavet efter valget.

En konstitueringsaftale er en aftale mellem partierne i byrådet – eller kommunalbestyrelsen – som fastligger hvem der skal være borgmester og hvordan en række øvrige poster i byrådet skal besættes. Der kan også være knyttet politiske aftaler til en konstitueringsaftale, men oftest er det ikke tilfældet. Aftalen er ikke juridisk bindende, og borgmesteren er først valgt, når han eller hun har fået flertal i forbindelse med det konstituerende møde i byrådet eller kommunalbestyrelsen.

[content_block id=43013 slug=konstitueringer]

Tallene er i denne artikel er derfor også udtryk for et øjebliksbillede, der godt kan ændre sig frem mod de konstituerende møder i de forskellige byråd og kommunalbestyrelser, som skal afholdes mellem den 1. og den 15. december. I mange kommuner er der nemlig mulighed for, at yderligere partier kan tilslutte sig konstitueringerne.

S har sikret sig 46 borgmesterposter
Socialdemokratiet har – med situationen i Slagelse in mente – foreløbigt sikret sig 46 borgmesterposter. SF er den mest udbredte samarbejdspartner, idet partiet i 31 kommuner har været med til at konstituere end Socialdemokratisk borgmester. Enhedslisten følger efter med 23, mens Radikale Venstre ligger på 16.

Blandt de borgerlige partier er Venstre den mest hyppige samarbejdspartner, mens Dansk Folkeparti bakker op bag en socialdemokratisk borgmester i 15 kommuner. Men også både Liberal Alliance og Kristendemokraterne er med i konstitueringer bag en socialdemokratisk borgmester.

Dertil kommer, at Socialdemokratiet er gået fra tre til ti kommuner, hvor partiet har absolut flertal, og derfor ikke har behov for at indgå konstitueringsaftale med andre partier for at sikre borgmesterposten. I et par af kommunerne har Socialdemokratiet dog allerede valgt at gøre det, og flere kan følge trop.

Mange bredde konstitueringer
En ting er, hvilke partier Socialdemokratiet har indgået konstituering med. Noget andet er, hvilken type af konstituering der er indgået.

Vi har her skelnet mellem fem forskellige typer af konstitueringer: S-konstituering er de kommuner, hvor Socialdemokratiet har absolut flertal og – foreløbig – ikke har lavet konstitueringsaftale med andre partier. ’Rød’ er de kommuner hvor man har lavet konstituering kun med de røde partier (inklusiv Radikale Venstre), og ’Blå’ er der hvor man har lavet konstituering kun med et eller flere blå partier. En ’Bred’ konstituering betyder, at konstitueringen rummer mindst ét rødt og ét blåt parti, men ikke alle partier, mens ’Alle’ dækker over, at samtlige byrådets partier er repræsenteret.

Som det ses, er det faktisk de ’røde’ konstitueringsaftaler, som der er flest af. Der er dog stadig noget om, at kommunalpolitik er samarbejdende: Lægger man kategorierne ’Bred’ og ’Alle’ sammen, er det 22 af aftalerne, altså næsten hver anden, som indeholder mindst et rødt og et blåt parti.

Der er dog også fire kommuner, hvor Socialdemokratiet har lavet konstituering med borgerlige partier uden de røde partier: Det drejer sig om Thisted (Venstre), Hillerød (Venstre) og Hvidovre (Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti). Endelig er der Lolland, hvor det på nuværende tidspunkt tyder på en konstituering mellem Socialdemokratiet og Venstre.

Også her kan der dog ske ændringer, idet der i flere kommuner er mulighed for, at yderligere partier kan vælge at tilslutte sig den indgåede konstituering frem mod det konstituerende byrådsmøde, der som tidligere nænt skal afholdes senest 15. december.

Netavisen Pio opdaterer løbende artiklen med de endelig konstitueringer, hvor det på nuværende tidspunkt må forventes at flere af de nuværende konstitueringer bliver bredere og kommer til at inkludere flere partier.