Mens de tenidste konstitueringer endnu forhandles på plads, er det tid til at forsøge at gøre foreløbigt statues over kommunalvalget. Hvor er valgkampens mest interessante tal, og er de udtryk for nogle nye og interessante tendenser? Netavisen Pio har her forsøgt at indfange nogle af disse nye tendenser gennem syv tal:

1.030.038 vælgere
Så mange satte deres kryds ved Socialdemokratiet, som dermed endnu engang bliver Danmarks suverænt største kommunale parti, med et forspring på næsten 300.000 vælgere ned til nummer to, Venstre. Socialdemokratiet har fået 32,5 procent af samtlige stemmer, hvilket er en fremgang på 3 procentpoint i forhold til kommunalvalget i 2013.

1978
Så langt skal vi tilbage får at finde et kommunalvalg, hvor Socialdemokratiet er gået tre procentpoint frem. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Det er altså målt på det parameter det bedste socialdemokratiske valg i næsten 40 år. Valget i 1978 var i øvrigt det sidste marts-valg, siden 1981 er valgene blevet afholdt i november.

10 kommuner
Så mange steder har Socialdemokratiet nu absolut flertal efter gårsdagens valg. Ved valget i 2013 skete det kun i tre kommuner på den københavnske vestegn, nemlig Herlev, Ballerup og Ishøj. Men med gårsdagens store fremgang er Socialdemokratiet nu oppe på absolut flertal i hele 10 kommuner. Ud over de tre førnævnte kommuner fik Socialdemokratiet også over halvdelen af stemmerne i Frederikshavn, Fredericia, Brøndby og Rødovre. Derudover betyder valgmatematikken, at Socialdemokratiet også får absolut flertal i Aalborg, Middelfart og Roskilde, selvom partiet her ikke nåede over 50 procent af stemmerne.

8,8 procent
Så stor en andel af stemmerne fik Dansk Folkeparti. Dette skulle have været valget, hvor Dansk Folkeparti for alvor brød igennem og sikrede sig sine første borgmesterposter. I kølvandet på det gode folketingsvalg i 2015 var der lagt op til, at partier nu skulle høste frugterne kommunalt.  I stedet endte partiet med at gå 1,3 procentpoint tilbage, tabe borgmesterposten i Københavns Kommune, og i kommuner som Assens og Guldborgsund, hvor DF åbent gik efter borgmesterposten, endte partiet med slet ikke at være en del af konstitueringen. Med et valgresultat på 8,8 procent er Dansk Folkeparti betydeligt tættere på de 5,1 procent, partiet fik ved sit første kommunalvalg tilbage i 1997, end på de 21,1 procent, partiet fik ved folketingsvalget i 2015. Der er med andre ord ikke sket meget de sidste 20 år.

1/4 af københavnerne
Så få vælgere satte deres kryds ved et af de fire blå partier i den blå blok i København. Helt præcist var det 22,4 procent af vælgerne, som satte kryds ved Venstre (7,8), Konservative (5,6), Dansk Folkeparti (5,0) og Liberal Alliance (4,0). Det er en samlet tilbagegang på mere end fem procentpoint, og dermed står de borgerlige historisk svagt i Københavns Kommune.

42 procent af stemmerne
Så stor en andel af borgerne stemte personligt på Frederikshavns socialdemokratiske borgmester Birgit Stenbak Hansen. Helt præcist stemte 14.862 frederikshavnere personligt på Birgit Stenbak Hansen ud af de 35.057, der afgav deres stemme i kommunen. Dermed tyder meget på, at Stenbak Hansen bliver den absolutte topscorer hvad angår personlige stemmer, når der tages højde for kommunestørrelse. Fredericia fik Jacob Bjerregaard omkring en tredjedel af stemmerne, og i Aalborg fik Thomas Kastrup-Larsen omkring en fjerdedel af stemmerne.

200 stemmer
Så tæt var det på, at Frederiksberg kommune efter mere end 100 år på Konservative hænder havde skiftet side. Socialdemokratiet, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet var blot et enkelt mandat fra at kunne tippe balancen, og ville dermed have skrevet kommunalpolitisk Danmarkshistorie. Med det yderste af neglene lykkedes det imidlertid for de blå partier at fastholde flertallet, og den konservative borgmester Jørgen Glenthøj kan fortsætte fire år mere.