Første del af to er lige udkommet på dansk, og ligesom med filmatiseringen af romanen fra 1986, instrueret af Jean-Jacques Annaud, med Sean Connery, Christian Slater og Ron Pearlman i hovedrollerne, er det selvet valget af vinkling, der er til debat.

’Rosens navn’ er blevet solgt i mere end 50 millioner eksemplarer, hvilket gør den til et af de mest solgte bøger nogensinde.

Kombinationen af en kriminalgåde, middelalder-mystik, filosofi, teologi og litterær teori ramte åbenlyst perfekt, trods dens uendelige dybder og åbne karakter. At gøre et svært tilgængeligt stof til noget, der kan appellere til en bredere masse, er en kunst i sig selv.

Bogen har skabt en breche, der siden er blevet til en genre i sig selv. Tænk blot på ’Da Vinci Mysteriet’, en film fra 2006, baseret på en populær roman, der også blev ekstremt populær.

Klichéen om den mørke middelalder

’Rosens navn’ handler om den franciskanske munk William af Baskerville, der sammen med den benediktinske novice Adso fra Melk i 1327 besøger et kloster i Norditalien, for at overvære en teologisk disputs, der handler om et af teologiens største problematikker: er fattigdom en dyd, og materiel rigdom et onde?

Grundlæggende var Umberto Ecos mission med bogen at tilbagevise klicheen om ”den mørke middelalder”, en periode, hvor der ikke skete noget af relevans.

Den 77-årige Milo Manara, der ellers er berømt for sin erotiske streg

Ifølge Umberto Eco var middelalderen derimod en smeltedigel, hvor for eksempel Universaliestriden herskede, og hvor en lang række metafysiske spørgsmål blev sat til debat.

Den måske vigtigste debat, som Umberto Eco berørte i sin roman, er retten til satire. I romanen kan man læse om denne disputs, hvor munkene er uenige om hvorvidt det at grine er tilladeligt. Det gøres i romanen til en central del af plottet.

Mange stilarter

Og her springer Milo Manara med på vognen, og gør dette til en central del af hans udgave af ’Rosens navn’.

Den 77-årige Milo Manara, der ellers er berømt for sin erotiske streg, har tegnet ’Rosens navn’ i mange stilarter, så han kan indfange datidens arkitektur, dens brug af vignetter og tegninger i hellige skrifter samt en mere moderne streg, der skildrer selve livet i klostret.

Det gør albummet til et interessant kunstværk, der nok ikke ville tilfredsstille Umberto Eco, men alligevel gør sit til, at denne udødelige roman atter får opmærksomhed.

Umberto Eco brød sig heller ikke om filmatiseringen, men eftersom han som semiotiker har hyldet ideen om ”den åbne tekst”, dvs. ideen om, at fortolkninger aldrig er endelige, er der vel næppe noget problem med, at den komplekse roman forsøges genfortolket.

Umberto Eco var ikke selv videre begejstret over, at det netop var hans debutroman ’Rosens navn’, der fik mest opmærksomhed, og han mente selv, at andre af hans senere romaner, herunder ’Foucaults pendul’ fra 1988, var bedre.

Under alle omstændigheder er Milo Manaras fortolkning og smukke streg interessant og virker i grunden som en udmærket påmindelse om romanens storhed, selvom man som fan selvfølgelig også skuffes over, at den ikke kan få det hele med.

Desuden mangler del to, der først bliver udgivet senere, så hvor det ender henne, er vanskeligt at gøre sig klog på.

Læseren må sætte tempoet ned

Men undertegnede glæder sig allerede til del to, og samtidig er det positivt, at den første del viser, at selv en teksttung grafisk novelle godt kan fungere, måske fordi man som læser bare må sætte tempoet ned, så man både får teksten og tegningerne med.

Begge dele er interessante, og det er ikke uden begejstring, at man får en del viden med, når man læser den.

Umberto Eco var ekspert i middelalderhistorie, men også tidligere lærer i arkitekturhistorie.

Køb den, læs den og kig på de mange tegninger

Han var på mange måder et ekstremt vidtspændende intellektuelt geni, der formåede at gøre sin viden populær gennem brug af blandt andet tegneserier og andre former for popkultur.

Og det er nok denne spændvidde, der gør, at hans mest solgte og læste værk bliver omsat til en grafisk novelle.

Køb den, læs den og kig på de mange tegninger, der er dygtigt gjorte, og som man får lyst til at vende tilbage til.

Manara - Eco: ’Rosens navn’. Bind 1 af 2. Tegnet og skrevet af Milo Manara. Farvelægning af Simona Manara. Oversættelse af Nina Gross. Hardback. 71 sider. Faraos Cigarer.