Hvis Dansk Folkeparti skal lægge stemmer til skattelettelser, kræver de, at trepartsaftalen fra 2016 laves om, og Integrationsgrunduddannelsen (IGU) skrottes. Det udtrykker partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) op til de kommende skatte- og udlændingeforhandlinger.

Men det krav er tosset, mener flere fagforeningsbosser og Socialdemokratiet, som understreger, at det er en ordning, der faktisk virker – både i økonomisk og social forstand.

@Spolitik kommer ikke til at støtte en afvikling af Integrations GrundUddannelsen (IGU). Nu har vi endeligt noget der faktisk virker. Lad os holde fast i det! #dkpol
— Mattias Tesfaye (@mattiastesfaye) 8. januar 2018

”Det er ikke nyt, at Dansk Folkeparti er imod Integrationsgrunduddannelsen. De stemte også imod ordningen, da den blev vedtaget. Men Socialdemokratiet har hele tiden bakket op om IGU. Efter en lidt svær start virker det som om, at den ligeså stille er kommet i gang. Der er nu indgået mere end 1.000 uddannelsesaftaler og der er ikke hver dag, at vi ser en helt ny uddannelse komme så godt i gang. Tværtimod,” siger udlændinge- og integrationsordsfører Mattias Tesfaye (S) til Netavisen Pio.

DF: Vi burde fokusere på hjemsendinger
Integrationsuddannelsen blev vedtaget som en 3-årig forsøgsordning i trepartsforhandlingerne i 2016 og indebærer, at flygtninge kan komme i job i en periode på to år til en elevløn på mellem 50 og 120 kroner i timen. Samtidig ydes et statsligt tilskud til virksomheden.

Men Dansk Folkeparti ønsker nu, at regeringen dropper ordningen, da man hellere vil fokusere på, at flygtninge bliver sendt hjem igen, forklarer udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) til Politiken. Han frygter også, at IGU’en også vil medføre, at folk får et stærkere tilhørsforhold til Danmark:

”Nogle af dem, tror jeg, vil føle en større tilknytning til Danmark og dermed få lyst til at blive her. For eksempel fordi de sparer op til dagpenge. Det er et økonomisk incitament til at blive i Danmark.”

[rp4wp]

En ny opgørelse foretaget af konsulenthuset Mploy for Udlændinge- og Integrationsministeriet viser ellers, at samtlige danske kommuner i gennemsnit står til at kunne tjene 5,5 millioner kroner på ordningen, skriver Politiken. Dels fordi kommunen slipper for at betale integrationsydelse og dels fordi kommunen modtager et resultattilskud fra staten, hvis flygtningen fastholdes i IGU-forløbet i et halvt år.

S: Vi vil sikre os imod et ureguleret lavtlønsarbejdsmarked
Da ordningen blev vedtaget, forklarede Lars Løkke Rasmussen, at hovedtanken bag ordningen er, at det er bedre, at flygtninge bidrager til Danmark igennem et arbejds- og uddannelsesforløb i stedet for at være passive modtagere af en ydelse fra det offentlige.

Mattias Tesfaye forklarer behovet for IGU ud fra en erkendelse af, at det er vanskeligt for mange flygtninge og familiesammenførte at komme ind på det danske arbejdsmarked i ordinære stillinger, da mange af dem ikke har kvalifikationer, der gør, at arbejdsgiverne vil ansætte dem til overenskomsternes mindsteløn.

”Derfor krævede CEPOS og Liberal Alliance gennem flere år, at der blev etableret et ureguleret lavtlønsarbejdsmarked, som vi kender det fra USA, England og senest Tyskland. Det har vi afvist fra Socialdemokratiets side,” forklarer Mattias Tesfaye.

For socialdemokratiet er det afgørende, at integrationsordninger samtidig støtter op om det organiserede arbejdsmarked og denne IGU bygger da også på de eksisterende overenskomster og satserne for den 2-årige erhvervsgrunduddannelse.

[rp4wp]

”Med IGU’en er der blevet skabt mulighed for at flygtninge og familiesammenførte kan starte på en lavere indslusningsløn. Men det sker i en begrænset periode, med krav om at der samtidig er 20 ugers kompetencegivende uddannelse og indenfor rammerne af en overenskomst. Det er faktisk samme principper, der gælder for lærlinge og elever. Det er fornuftigt og den helt rigtige vej at gå i integrationsarbejdet,” siger Mattias Tesfaye.

Fagbevægelsen vil ikke modtage blodpenge
Også fagbevægelsen siger klart nej til at ændre trepartsaftalen og droppe IGU’en. Det gælder selv, hvis lønmodtagerne kunne få andre goder i bytte, det skriver Børsen.

"Vi vil ikke tage imod blodpenge og så være klar til at ofre flygtningene. Det siger jeg nej til," siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal.

Ole Wehlast, formand for Fødevareforbundet NNF, vil heller ikke forringe dagpengevilkårene for flygtninge i job:

"For mig er det noget principielt. Det er ikke dagpengemodtagerne, der skal betale for skattelettelser. Det lyder til, at hvis der skal gives skattelettelser, så skal man tage noget fra dem, der i forvejen har mindst - altså flygtningene. Det er der, at filmen knækker for mig," siger han.