Der er nu gået godt to måneder, siden regeringen fremlagde sin 2025-plan, den såkaldte Helhedsplan. Selvom regeringen har skudt en række af planens initiativer til hjørnespark, i forsøget på at få strikket en finanslovsaftale med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance sammen, er det fortsat regeringens plan at gennemføre de mange tiltag.

I de forløbne måneder er der blevet sat kritisk lys på mange af planens elementer, og det har vist sig, at regeringen på en række områder har pyntet, overdrevet eller direkte vildledt i forhold til den måde, de enkelte initiativer er kommunikeret ud på.

Netavisen Pio har her lavet en opsamling på ti af de mest udbredte og vedholdende fordrejninger, der er opstået i kølvandet på regeringens plan:

Fordrejning #1: Helhedsplanen gør Danmark 65 milliarder kroner rigere
Regeringen har i forbindelse med lanceringen af helhedsplanen gang på gang gentaget, at velstanden frem til 2025 øges med 65 milliarder kroner. Det har flere medier også rapporteret, eksempelvis skrev Børsen 29. august, at ”Løkkes 2025-plan vil øge velstanden med 65 mia kr”.

Det er imidlertid ikke korrekt. Initiativerne i Helhedsplanen øger kun velstanden (BNP) med 42 milliarder kroner i 2025. Dykker man ned i regeringens Helhedsplan, fremgår det da også (side 7), at ”Helhedsplanen vil øge velstanden med omkring 42 mia. kr. frem mod 2025.”.

De resterende 23 milliarder kroner stammer enten fra allerede indgåede aftaler, som regeringen medregner, eller er penge regeringen har en ”ambition” om at finde i fremtiden. Altså ikke penge, som har noget med helhedsplanen at gøre. ”Det er at oversælge det, når man tager noget med, som ikke specificeret endnu. Det er ikke god skik”, lød det fra Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.

Fordrejning #2: Helhedsplanen øger beskæftigelsen med 250.000 personer
Regeringen har i forbindelse med præsentationen af helhedsplanen nævnt, at beskæftigelsen frem mod 2025 vil vokse med en kvart million personer. Det er imidlertid noget af en overdrivelse. Igen kan man ved at dykke ned i tallene konstatere, at ”Som direkte effekt af helhedsplanen vil beskæftigelsen øges med omkring 31.000 personer.”

De resterende godt 200.000 personer skyldes igen, at regeringen medregner effekten af tidligere reformer, som betyder, at arbejdsudbuddet øges frem mod 2025. Altså en udvikling, der vil ske uanset om Helhedsplanen vedtages eller ej.

Fordrejning #3: Helhedsplanen sikrer bedre kernevelfærd
Regeringen hævder, at Helhedsplanen vil sikre ”Bedre kernevelfærd”. Regeringen har spillet ud med at ville øge de of bruge udgifter med 0,5 procent om året, svarende til cirka 22 milliarder kroner i 2025.

Men faktisk viser regeringens egne tal, at der er brug for en vækst på cirka 0,6 procent om året, hvis velfærden skal følge med udviklingen i befolkningenssammensætningen, det såkaldte demografiske træk. Det skyldes blandt andet, at der bliver flere ældre de kommende år. Helhedsplanen svarer med andre ord til, at velfærden i 2025 skæres ned med 5 milliarder kroner i forhold til niveauet i dag.

Fordrejning 4: En LO-familie får 15.000 kroner mere mellem hænderne
Et af regeringens helt store slagnumre har været, at Helhedsplanen vil øge den disponible indkomst for en almindelig LO-familie med 15.000 kroner om året. Ser man nærmere på tallene, viser det sig imidlertid, at langt størstedelen af den planlagte indkomstfremgang kommer fra usikre, dynamiske effekter.

Regeringen forventer, at det såkaldte ACE-fradrag vil medføre højere produktivitet, hvilket igen vil give lønstigninger til en LO-familie på 3.800 kroner, ligesom regeringen forventer, at effektiviseringer i forsyningssektoren vil sænke priserne på vand og varme, hvilket også vil øge reallønnen for en LO-arbejder.

Disse effekter er dog meget usikre, hvilket Finansminister Claus Hjort Frederiksen da også har måttet erkende. ”Det kan godt være, at det ender med at gå så godt som de 15.000. Men der er også en risiko for, at det ikke bliver så højt. Mellem 10.000 og 15.000 synes jeg ville være et fair interval at angive”, lyder det eksempelvis fra økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen.

Fordrejning 5: Regeringen letter tre gange mere i bunden end i toppen
Regeringen har også gentagne gange hævdet, at ”Hver gang vi bruger 1 krone i toppen, så bruger vi 3 kroner i bunden”. Blandt andet da statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt sit pressemøde, hvor han præsenterede planen.

Det regnestykke hænger angiveligt sådan sammen, at Venstre sammenligner udgiften på 1,6 milliarder kroner til lavere topskat med udgifter på 4,6 milliarder kroner til et nyt jobfradrag. Sagen er imidlertid, at personer med en indkomst på 534.000 kroner om året, eller 44.500 kroner om måneden, får gavn af det nye jobfradrag.

Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen kalder det at ”stramme den”, når Løkke på den måde definerer person med en årsløn på over en halv kroner som ”bunden”. Desuden får personer med en indkomst over 534.000 også skattelettelser i form af pensionsbonussen, som koster to milliarder kroner om året, og som ikke er medtaget i regeringens regnestykke.

Fordrejning 6: Velfærdsaftalen gav danskerne otium på 14 ½ år
Regeringen har begrundet forslaget om at hæve folkepensionsalderen med, at middellevetiden stiger hurtigere end det, der blev forventet, da et bredt flertal i Folketinget i 2006 indgik Velfærdsaftalen. Dengang var aftalen nemlig, at ”folkepensionister i gennemsnit kunne forvente en pensionsperiode på 14½ år.”

Regeringen glemmer dog her, at det med Velfærdsaftalen desuden blev aftalt, at der skulle være mulighed for fem års efterløn. Reelt gav Velfærdsaftalen altså mulighed for at nyde et otium på 19½ år, efter man var trådt tilbage fra arbejdsmarkedet.

Siden har regeringen som bekendt udfaset efterlønnen, hvilket betyder, at danskerne i dag kan se frem til færre års otium end det, der blev aftalt med Velfærdsaftalen i 2006, selv hvis folkepensionsalderen ikke hæves.

Fordrejning 7: SU har ingen betydning for social mobilitet
Ifølge uddannelsesminister Ulla Tørnæs er der ingen dokumentation for, at det vil få negative konsekvenser for den sociale mobilitet at sænke SU’en sådan som regeringen lægger til op. Regeringen medregner derfor kun positive effekter af at skære i SU’en, i form af at de studerende kommer hurtigere igennem studierne.

”Der er ikke noget, som antyder, at udspillet skulle holde unge tilbage fra at tage en uddannelse”, lød det fra ministeren. Det bliver imidlertid modbevist i et notat fra fem forskere, der har kortlagt den eksisterende viden på området:

”Der er en sandsynlig risiko for, at det vil få en social slagside, da flere studier viser, at det har haft en positiv effekt på den sociale mobilitet og frafaldet at hæve SU’en”, lyder det fra professor Martin D. Munk fra Aalborg Universitet, som er en af forfatterne bag notatet.

Fordrejning 8: Skattereformen er fuldt finansieret
Regeringen hævder, at skattereformen, der er en del af Helhedsplanen, er fuldt finansieret. Skatten lettes for 19,7 milliarder kroner, men det sikres samtidig, at der kommer 19,7 milliarder kroner tilbage i kassen, lyder det fra regeringen.

Men en store del af finansieringen kommer fra såkaldte dynamiske effekter, fordi regeringen forventer, at skattereformen vil øge arbejdsudbuddet med knap 12.000 personer. Blandt andet knap 3.000 personer gennem lavere topskat. Det dynamiske effekter er imidlertid meget usikre. Det kan derfor betyde, at skattereformen reelt er underfinansieret.

Blandt andet har Finansminister Claus Hjort Frederiksen selv måttet erkende, at der er stor usikkerhed om effekten af at sænke topskatten. Også de økonomiske vismænd har udtrykt bekymring for, at regeringen bygger en del af finansieringen på usikre, dynamiske effekter.

Fordrejning 9: Uligheden stiger kun med 0,4 procent
Finansminister Claus Hjort Frederiksen sagde ved lanceringen af Helhedsplanen, at når alle initiativer i planen medregnes, så vil uligheden i Danmark stige med 0,4 procent målt ved ginikoefficienten.

Senere viste det sig imidlertid, at de 0,4 procent kun vedrører de initiativer, der indgår i den såkaldte JobReform. Dermed har regeringen blandt andet udeladt nedskæringerne på SU og nedsættelsen af kapital- og aktieskatter, som øger uligheden. Finansministeriet har da også senere indrømmet, at den samlede stigning i uligheden som følge af planen vil være på 0,6 procent, altså 50 procent mere end det, som Hjort oprindeligt hævede.

Fordrejning 10: Alle pensionister får gavn af Helhedsplanen
Regeringen fremlagde ved præsentationen af 2025-plan beregninger på, hvordan planen vil påvirke 12 forskellige familietyper. Blandt andet viste eksemplerne, at pensionister vil få gavn af planen, fordi PSO-afgiften afskaffes.

Men regeringen har valgt kun valgt medregne eksempler på pensionister, som tjener på planen, mens den har udeladt de eksempler, hvor pensionister taber på planen. Titusindvis af pensionister i ejerboliger bliver nemlig ramt af regeringens nedsættelse af rentefradraget fra 25 til 20 procent, mens de omvendt ikke får glæde af den lavere skat på arbejde. Ifølge DR Nyheder står 100.000 pensionister til at tabe 2.000 kroner eller mere om året.