Skammens vækkelse

At skamme sig over sit land er den nye Oxford-bevægelse: En lidet subtil måde at signalere moralsk overlegenhed på.
Tilbage i 1930erne blev Danmark ramt af en modedille. Den såkaldte Oxfordbevægelse samlede borgerfruer og døtre fra pæne hjem, som over kaffeslabberas bekendte deres synder for hinanden og for offentligheden.

Hvorfor gøre sine bekendelser offentligt? Ja, hvis ingen vidste at man gik rundt og angrede sine synder, hvordan skulle de så vide, at man var ægte kristen? 

Oxfordbevægelsen var en farisæer-bevægelse.

Pointen var ikke at opføre sig bedre - blot at orientere resten af verden om, at man var bedre.

Desto mere banal brøden måtte lyde i næstens øre. Ja, desto mere from fremstod synderen.

Skammens Datter

Lyder det bekendt? På samme måde sker der i disse år en lignende vækkelse i den danske kultur- og medieelite og politikerstand. Skammens vækkelse.

Vi taler om kulturkendisser som forfatteren Carsten Jensen, filminstruktøren Thomas Vinterberg, skuespilleren Pilou Asbæk og de radikales Zenia Stampe, der efterhånden må betegnes som “skammens datter”.

Oxfordbevægelsen var en farisæer-bevægelse.

Senest har en professor i Politiken skrevet om, hvor meget han skammer sig.

Går man på Twitter, der spøgefuldt omtales som journalisternes intranet, fremstilles Danmark som et racistisk helvede hvor Rasmus Stoklund (S) inspirerer grønjakker til at overfuse sagesløse muslimske familier.

Ingen ende på skammen

Men hvad er det alle de pæne mennesker går og skammer sig over? Det er udlændingepolitikken.

For selvom Danmark er et af de lande i verden der i forhold til sin størrelse har taget flest flygtninge og nok er det sted i verden der tilbyder flygtninge de bedste vilkår, så er der ingen ende på skammen i de bedre kredse.

...de radikales Zenia Stampe, der efterhånden må betegnes som “skammens datter”.

Hvad med skylden og ansvaret?

Men hvad er der helt ærligt galt med at skamme sig over en politik, man ikke er enig i? 

I princippet ikke noget, men der er jo ikke tale om reel skam, for hverken kunstnerne eller de radikale påtager sig nogen skyld eller noget ansvar.

Ja, i de radikales tilfælde har de selv stemt for den lov, der bruges til at ophæve asylstatussen for de syriske flygtninge, der ikke længere er individuelt forfulgte.

Der er således tale om en skam uden konsekvens, og derved bliver den forloren og falsk.

Når Zenia Stampe skriver, at hun skammer sig, så passer det ikke. Hun mener i virkeligheden, at det er alle andre, der bør skamme sig.

Der er tale om ren moralisering under et påtaget fernis af falsk selvkritik. Akkurat den form for hyklerisk og performativ fromhed, som de radikales stiftere kritiserede præsteskabet for at udøve.  

Den falske skam er det nye falske “vi”

Den falske skam er som retorisk trick nært beslægtet med det falske “vi”.

Når meningsdannere begræder alle “vores” fortrædeligheder ved for eksempel at komme med udtalelser om at “vi” mener, at flygtninge er under-mennesker, som man på et tidspunkt kunne læse i Politiken, så mener forfatteren selvsagt ikke sig selv.

Akkurat den form for hyklerisk og performativ fromhed, som de radikales stiftere kritiserede præsteskabet for at udøve.  

Vedkommende mener alle os andre. At vi er racister og fascister og burde skamme os.

Når skuespilleren Pilou Asbæk i Berlingske skriver om “Nationen der går baglæns” så mener han selvfølgelig ikke, at han selv går baglæns. Nej, det er alle hans dumme landsmænd, der går baglæns. Selv er han på vej i den helt rigtige retning.

Stå ved din fromhed

Det er man selvfølgelig velkommen til at mene, at man er et lidt bedre menneske end alle andre.

Det er også lovligt at sammenligne Socialdemokratiet med nazismen og dansk flygtningepolitik med holocaust. Den største konsekvens er, at man udstiller sig selv som en historieløs idiot.

Men hvor ville det være befriende, hvis det blev sagt direkte, i stedet for at skulle pakkes ind i forloren fromhed.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Og jeg skammer mig over at Zenia Stampe kan sidde i folketinget. Totalt uvidende om tingenes tilstand.
Zenia Stampe er et eksempel på at der ikke er en nedre grænse for hvad der kræves af en folketingspolitiker.

Tak for at knytte tråden tilbage til Oxfordbevægelsen der senere tog navneforandring til Moralsk Oprustning. Forskellen mellem dengang og nu er - såvidt jeg kan se - at datidens syndere udlevede et individuelt projekt, mens nutidens skammere i højere grad er ude på at kaste smuds over deres meningsmodstandere.

Jeg skal gerne skamme mig på de radikales vegne for dagpengereformen, hvis det hjælper.

Undskyld, Niels Jespersen, men den argumentanalyse forstår jeg ikke en dyt af.
At skamme sig over at blive slået i hartkorn med nogen, som man ikke vil kendes ved, er da også at skamme sig. Og at skamme sig over at være en del af et samfund, der som helhed bevæger sig baglæns, som du citerer Asbæk for, er ret klokkeklart - og nej, de skammer sig nok ikke over deres egne holdninger, men det behøver man heller ikke for at skamme sig.

At du gerne vil kalde folk for puritanske farisæer, hvis de ytrer moralske skrupler over udlændingedebatten og -politikken herhjemme, herunder flygtningespørgsmål, må du selv stå for, men at de skulle udøve falsk selvkritik eller lyve, når de skriver, at de skammer sig ("Når Zenia Stampe skriver, at hun skammer sig, så passer det ikke"), er stråmandsargument fra din side, for det ved du reelt ikke noget om. Og det er mest sandsynligt, at du tager fejl; Jeg kender masser af amerikanere, der har skammet sig - og stadig gør det - over, at Trump var præsident for USA og på godt dansk fuckede så gevaldigt op i alting, både nationalt og internationalt. Som amerikanere må de stå på mål for deres land og erkende, at de har et demokratisk medansvar. Og selv om de højlydt erklærer, at de ikke har stemt på ham, har de en del af et kollektivt ansvar som gør, at de bøjer nakken. Og skammer sig.

Det samme gør man vel, når man går til medierne og prøver at holde en gældende politik, man er uenig i, op mod et værdisæt, man mener burde være alment gældende. Eller hvis du vil holde dig til retorikken, som du henviser til - at pege på de skjulte normer, vi burde dele, men som ikke afspejles i politikken (altså hjemlen).

Det, du her gør, kaldes ad hominem-argumentation - du går efter manden m/k i stedet for at gå efter bolden, når du ikke tager værdidrøftelsen, men blot affejer afsenderne over en bred kam som gammeldags, sippede moralister, som måske eller måske ikke har kaldt Socialdemokratiet nazistisk (Og hvor kom det fra? Ved ikke at skrive, hvem der har sagt det, kan man jo let gøre alle til "historieløse idioter".)

Det eneste sted, jeg kan se dig komme med noget, der ligner et modargument til den egentlige kritik af udlændingepolitikken, er i dette afsnit: "Danmark er et af de lande i verden der i forhold til sin størrelse har taget flest flygtninge og nok er det sted i verden der tilbyder flygtninge de bedste vilkår." Det er da en flot - og ret vild - påstand. Og den står uden skygge af henvisning og dokumentation, så det ville da være herligt, om du ville bakke afsnittet op med bare en lille smule fakta, for hvilke lande er det egentlig, du sammenligner os med?

Hvis jeg til næste familiefest satte mig op og sked på spisebordet efter hovedretten og råbte "det er pis, I kan tage det!", så tror jeg sådan set, at min nærmeste familie ville skamme sig en hel del over mig - også selv om de sad pænt på deres stole og med bukserne behørigt på. Burde de det? Ja, fordi jeg udstiller dem i og med, at vi "hører sammen". Men de bør faktisk også skamme sig, hvis de ikke har gjort noget for at stoppe mig. Lige som en hel del for tiden prøver at stoppe den noget inhumane og brutale flygtninge- og udlændingepolitik, som Socialdemokratiet så indædt holder fast i for at tækkes de vælgere, de er bange for smutter til NB, DF m.fl.

Og her er det måske, at vi skal tale om skam - for hvis man fører politik, der er mere hårdhændet, end man egentlig har lyst til, blot fordi man gerne vil tækkes vælgere, hvis politiske ståsted bunder i racisme - så synes jeg faktisk, at man bør skamme sig.

Rant over ...

Nanna, er det en problematik du overhovedet har tænkt over, eller er det rent automatik, at du mener at det store flertal af danskere har en forkert holdning, fordi de ikke vil ofre Danmarks velfærd til millioner af indvandrere, som vil være resultatet hvis ingen siger stop.
Og hvis ikke folketingets partier tager hensyn til vælgerne, så er demokratiet dødt.
At du kalder folk der er kritiske over for Islam og muslimsk kultur for racister er direkte ubegavet, og en ren floskel som radikale og venligboere ynder at påklistre de ikke frelste.
Men du fik da demonstreret din "godhed" Andre vil nok kalde det noget andet.

Nanna!

Dine argumenter var lidt lettere at tage seriøse, hvis du havde dine meningers mod og stod frem med både for- og efternavn

Undskyld mig, men det er sgu en plat kommentar.
Personligt skammer jeg mig hverken over at være dansk eller af Danmark.
Men jeg synes, det er MEGET svært at forklare for udenlandske venner, hvad det er for en fremmedfjendsk politik, som regeringen fører.
Så jeg forstår sådan set godt, at der er nogle borgere, der lægger afstand til regeringen og flertalspartierne i Folketinget ved at sige, at de skammer sig.

Du fortæller ikke rigtigt hvad det er for en fremmedfjendsk politik regeringen fører. Opfinder du ikke dine egne begreber, som du så lade som om er alment accepterede ? Er fremmedfjendsk ikke bare et trylleord som betyder at grænsen altid skal væe åben for alle uanset konsekvenserne for lokalbefolkningen ?

Det er ikke svært at finde betydninger at skam, der dækker Zenia Stampe og frænders udtalelser. Alligevel er jeg glad for kommentaren, fordi det Jensen, Stampe og Asbæk har på hjertet bliver fremsendt ufrugtbart og fordømmende. Deres såkaldt skam klinger dermed hult. Jeg vil gerne dialog med modstandere af mine holdninger og den førte integrations/migrations/flygtningepolitik. Vil de, der højlydt skammer sig stille op?

Kære Nanna, jeg ville egentlig gerne diskutere dine synspunkter med dig. Men jeg diskuterer ikke med personer, der gemmer sig og som ikke vil stå åbent frem. At komme med en sådan svada forudsætter som mindstemål, at man har tilstrækkelig rygrad til at turde at stå frem med navn. Det ville også vise blot et minimum af respekt for dem man tilsviner at du Nanna stod frem med dit fulde navn. I øvrigt synes jeg det er en uskik og i strid med god presseetik og i øvrigt ødelæggende for civiliseret samtale og debat at folk som Nanna nægter at fægte med åben pande.
Venlig hilsen Lars Runo Johansen, Strandby Kirkevej 301 B, 6700 Esbjerg.

Rasmus Jarlovs busser får for tiden dækkene skåret op. Rikke Hvilshøjs carport nedbrændte i 2005. I Frankrig fik Samuel Paty i oktober sidste år skåret halsen over fordi han havde sagt at han ville vise nogle tegninger af Muhammed. Andre har "bare" fået klistermærker på deres døre: Her bor en racist/fascist osv.
Fortsæt du bare med at fægte med åben pande; jeg beklager, jeg vælger at være en formummet skælm. I en verden med tolerance og ytringsfrihed, havde jeg også valgt åbenheden, men jeg kerer mig også om min familie.

Du har, som mange andre, haft mod til at stå frem og erkende at du er bange, når du giver dine holdninger og meninger til kende.
Det er en vigtig erkendelse.

Jeg håber så bare, at du også respekterer at vi andre ikke kan tage dine indspark alvorligt?
Hvis vi ikke stiller os frem med eget navn når vi deltager i debatten, er vi lige så farlige som de mennesker der truer vores ytringsfrihed, gennem terror og intimidation.
Når vi er anonyme i debatten og forlanger at blive taget alvorligt, giver vi samtligt legitimitet til dem som, også gennem anonymitet, prøver at underminere debatten med falske udsagn og ved at spille os ud mod hinanden, blot for at afspore debatten og vende den til interesser, som tjener dem der ikke vil den reelle ytringsfrihed og demokratiske proces!

Så fortsæt din anonymitet, men forvent ikke at du bliver taget alvorligt, endsige betragtet som en repræsentant for den demokratiske debat.

Tak for svaret, det vil jeg tænke over. Jeg har dog endnu et problem. Jeg oprettede faktisk en Facebook-profil for nogen tid siden - i eget navn - for at deltage i debatten, men efter godt en uge blev profilen deaktiveret. Facebook krævede det ene og det andet bevis for at jeg er mig selv, så jeg opgav.
Redaktionen på piopio.dk ved jo godt hvem jeg er, så helt anonym er jeg jo ikke.

"så helt anonym er jeg jo ikke"

Jo, det er du faktisk.

Og som andre forstår jeg ikke, at du deltager i debatten når du ikke har dine meningers mod.

Ok, jeg står af her. Det er åbenbart det der ønskes. Tak for den begrænsede ytringsfrihed.

Undskyld, der skulle ikke står "begrænset ytringsfrihed", det er der jo ikke på piopio.dk. Der skulle stå "begrænset lydhørhed".

Jeg vil bare minde om, at piopio.dk ikke forlanger hverken fuldt eller fr den sags skyld korrekt navn på indlæggene (og ej heller adresse eller telefonnr). Og det er jo trods alt det, der tæller her.

Du kunne dermed i princippet kalde dig "Peter Nielsen", så ville du være præcis lige så anonym, men ikke en djævel ville brokke sig over det.

Præcis. Jeg fatter ikke at brokhovederne ikke fatter det.

Værd at læse i sammenhængen:

https://www.researchgate.net/publication/338336326_Skammens_retorik_i_in...

(det virker ikke, ...)

Vi skal vist bare føle os beæret over muligheden for at kunne bade os i lyset fra deres endeløse godhed, blot vi lige husker solbrillerne, så vi ikke blændes af de altid skinnende glorier.

God rammende kommentar.

Ja

Man fristes næsten til at konkludere, at de Radikale bliver afklædt af for åben skærm, igen igen...

I min verden er det lavpunktet for enhver politiker, når de ikke har andet på tapetet end at skamme sig over andres valg.
Hvis man vil politik må udgangspunktet være, at man bruger alt sin tid og energi på at sælge og underbygge sin egen politik.
Jeg kan ikke tro at borgernes stemmer bliver givet, til den politiker som er bedst til at udstille andre mennesker, frem for at arbejde for sin egen politik.
Skulle det, mod forventning, være sandt, er det jo totalitære tilstande der arbejdes for, frem for demokratiske!

At den talende klasse, herunder ikke mindst skuespillere, musikere og andre i samme genre, stiller sig frem og løfter den moralske pegefinger, er jo kun forventeligt.
Det er jo en tendens vi har set siden tresserne. Men pudsigt nok så er mange af disse "revolutionære" mennesker, som dengang krævede det kapitalistiske samfund omstyrtet, nu personer som sidder i deres million dyre huse på Holmen og kræver en maritim aflægger af Christiania fjernet, da den ødelægger deres udsigt.

Så ja, dobbeltmoralen er ulidelig, men oftest det eneste nogle mennesker kan ty til, da de i virkeligheden ikke selv er i stand til at løfte debatten og ændre tingene ved eget initiativ.

Annonce