Socialdemokratiet har tænkt sig at stemme imod, når Folketinget i december skal behandle regeringens lovforslag om at indføre et opholdskrav for retten til dagpenge.

Partiet mener, at der er for mange uafklarede spørgsmål i forhold til opholdskravet, og Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte loven:

“Det vælter ud med problemer, har hele udvalgsbehandlingen vist, og derfor stemmer vi imod,” siger beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S) til DR.

Så er der en chance for, at det kan blive afskaffet igen efter folketingsvalget

Hos Danske A-kasser, der er brancheorganisation for de danske a-kasser, der længe været indædt modstandere af loven, glæder direktør Verner Sand Kirk sig over Socialdemokratiets kursændring:

“Det er en fantastisk god nyhed, at Socialdemokratiet har erkendt, hvor vanvittigt opholdskravet er, og toner rent flag og stemmer imod. For så er der jo en chance for, at det kan blive afskaffet igen efter folketingsvalget, ” skriver han på Facebook.

 

Opholdskrav på syv ud af otte år

Det skærpede krav til ophold i Danmark for at være dagpengeberettiget er aftalt mellem partierne i blå blok og kommer til at gælde fra næste år, hvis det bliver stemt igennem senere i december.

Opholdskravet vil betyde, at en borgere kun kan modtage arbejdsløsheds-, syge- eller barselsdagpenge, hvis personen har opholdt sig i Danmark eller et andet EU eller EØS-land i syv ud af de seneste otte år.

Vender man eksempelvis tilbage efter to års arbejde i USA eller Uganda, vil man altså have mistet retten til at modtage dagpenge, også selvom man er dansk statborgere og har betalt sit A-kasse kontingent i 20 år.

Det synes jeg ikke er fair

Det mener beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, Leif Lahn Jensen, ikke er fair:

“Jeg har fået et hav af mails af folk, der er taget ud. Folk der troede, at de tog til udlandet velvidende at de kunne komme tilbage og få den beskyttelse. Det synes jeg ikke er fair. Det må vi se, om vi kan ændre,” siger han til DR.

Leif Lahn Jensen understreger, at Socialdemokratiet ikke er imod et opholdskrav, men det skal udarbejdes ordentligt. Det vil partiet, sammen med arbejdsmarkedets parter, gøre, hvis rød blok vinder regeringsmagten efter valget.
 

Rammer danske statsborgere

Til trods for, at intentionen bag forslaget er at gøre Danmark mindre attraktiv for udlændinge, så rammer forslaget også mange danske statsborgere.

Det har både Danske A-Kasser og fagbevægelsen advaret mod, ligesom Dansk Industri også har været kritiske over for forslaget og blandt andet udtalt, at forslaget “ikke er groet i deres baghave”.

I Danske A-kasser mener de, at regeirngens lovforslag er "volapük": 

“Forslaget foregiver at løse et problem, som stort set ikke er der, mens det rammer titusindvis af danskere, der mister deres arbejdsløshedsforsikring. Det er noget værre volapük,” siger direktør i Danske A-kasser, Verner Sand Kirk, til Netavisen Pio.  

Regeringens eget skøn lyder, at 40 procent af dem, der rammes af opholdskravet, vil være danske statsborgere. Beskæftigelsesministeret vurdere desuden, at 20.350 personer vil melde sig ud af deres A-Kasse, fordi de på baggrund af ophold i udlandet ikke vil have ret til dagpenge, hvis de bliver ledige.
 

Tvivler på regeringens tal

Verner Sand Kirk frygter, at antallet af danskere, der vil blive ramt af stramningen, er langt større end regeringen forudser.

Det er noget værre vås

Han vurderer også, at antallet som vil melde sig ud af deres A-kasse, fordi den alligevel ikke sikre dem ved ledighed, vil blive højere end regeringens beregning, der lyder på 20.350 personer.

“Regeringen antager blandt andet, at det kun er halvdelen af dem, som ingen dækning har, der vil melde sig ud. Det er noget værre vås. A-kassen har da pligt til at fortælle folk, at de ikke længere har nogen dækning,” siger Verner Sand Kirk til Netavisen Pio.  

Hvis Verner Sand Kirks vurdering af folks adfærd er korrekt, så risikere finansiering af regeringens skatteaftale at skride. Loven om opholdskrav er nemlig en del af finansieringen af den skatteaftale, som i februar 2018 blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.