Tænketank: 300.000 arbejder som vor tids daglejere

“0-timers kontrakter uden garanti for timetal og løn er ikke lig med den danske model,” lyder det fra FH, som advarer mod udbredelsen af kontrakterne.
Foto: Colourbox
Brugen af de såkaldte nul-timers-kontrakter er størst i hotel- og restaurantionsbranchen og i kulturindustrien, og det er særligt unge og ufaglærte, der arbejder under de usikre forhold.
De har ingen fast arbejdstid, ingen fast løn og ingen garanti for at få dagpenge, sygedagpenge eller opsigelsesløn.

300.000 - eller 10,6  procent af de beskæftigede - arbejder således som vor tids daglejere på såkaldte nul-timers-kontrakter, viser en ny analyse fra tænketanken Cevea.  

Blandt dem, der har arbejde som primær beskæftigelse er 5,3 procent ansat på sådanne kontrakter.

Omfanget er størst i hotel- og restaurantionsbranchen og i kulturindustrien, og det er særligt unge og ufaglærte, der arbejder under de usikre forhold.

“De fleste almindelige lønmodtagere ved nogenlunde, hvor meget de skal arbejde, og hvor meget der tikker ind på lønkontoen hver måned,” skriver tænketanken i analysen.

Så livsgrundlaget ikke forsvinder

“Og selvom man risikerer at miste jobbet, så er de fleste sikret mindst tre måneders opsigelse, så livsgrundlaget ikke forsvinder fra den ene dag til den anden. Andre er dog ansat på langt mere usikre vilkår.”

Brugen af nu-timers-kontrakter er mest udbredt i den private sektor, hvor 13,8 procent af alle beskæftigede ansat på sådanne kontrakter. I den offentlige sektor er andelen fire procent.

Ønsker mere arbejde

Ifølge Cevea ønsker mange nul-timers-ansatte mere arbejde og altså mere sikre vilkår. Tænketanken skønner, at beskæftigelsen kan øges med 10.000 fuldtidspersoner alene i den private sektor, hvis de nul-timers-ansatte får mulighed for at arbejde så meget, som de gerne vil.

placeholder

“Der gemmer sig en stor skjult arbejdskraftsreserve,” skriver Cevea på Twitter.

“Hvis arbejdsgiverne mangler arbejdskraft, bør de starte med at give ansatte på 0-timers kontrakter flere timer og ordentlige vilkår.”

placeholder

Advarsel fra FH

Nul-timers-kontrakter har især været på dagsordenen i Storbritannien, hvor udbredelsen er steget kraftigt i de seneste 10 år. Herhjemme advarer fagbevægelsen mod sådanne kontrakter, hvor mange ikke vil være dækket af en overenskomst og derfor heller ikke nyde de rettigheder, som andre på overenskomst nyder.

Er ikke lig med den danske model

“0-timers kontrakter uden garanti for timetal og løn er ikke lig med den danske model,” skriver næstformanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Bente Sorgenfry, på Twitter.

"Nultimers-kontrakter er overenskomststridige i f.t. vores overenskomster," skriver formanden for HK Privat, Simon Tøgern, på Twitter.

placeholder

Tallene stammer fra en  kombineret internet- og telefonundersøgelse, som MEGAFON har lavet for tænketanken CEVEA.

I alt blev 1519 interviews gennemført. Af disse stammer 1291 interviews fra internettet og de resterende 228 fra telefoninterviews.

Opdateret klokken 14:00 med nyt Tweet fra Simon Tøgern.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Intet under at medarbejdere er skeptiske mht. At arbejde for disse blodsugende udbyttere

De unge kender for lidt, alt for lidt, til arbejdsmarkedet. Fagforeninger er for mange et ukendt begreb. Det udnytter arbejdsgiverne. hvis folk ville melde sig ind i en fagforening kunne vi komme disse arbejdsgivere til livs.

Yep - fagforeninger - ud på skoler og uddannelses institutioner...

Problemet er den løgnagtige fagbevægelse, bare se 3F og deres sag mod Kurt Bier

https://www.altinget.dk/eu/artikel/3f-faa-de-filippinske-og-bulgarske-fo...

Fagbevægelsens mafiametoder burde straffes

Problemet i Netavisen Pio er den løgnagtige Jørgen Clausen, som med sine udtalelser ligner et synonym for en tidligere "skribent" her på avisen, nemlig Komiske Thomas FUP.

De unge kender for lidt, alt for lidt, til arbejdsmarkedet. Fagforeninger er for mange et ukendt begreb. Det udnytter arbejdsgiverne. hvis folk ville melde sig ind i en fagforening kunne vi komme disse arbejdsgivere til livs.

Vi må være så modige at vi anerkender at en del har fået så mange tæsk på det etablerede fagforeningsregulerede arbejdsmarked og i arbejdsløshedskøen. Vi må finde en vej for dem der ikke ønsker at blive kostet rundt i geografien af offentlige og private arbejdsgivere. De vælger friheden til at hoppe fra og til i en vikaransættelse, deltid og usikre ansættelser som selvstændige og freelancere. For at overleve og inden de bliver banket helt ned under gulvbrædderne. Vi har ikke et perfekt system eller rosenrøde arbejdspladser vi må udvikle det og give plads.

De unge må selv komme med ind i kampen. Mange af dem tror fejlagtigt der venter dem et drømme job med en drømme gage. For hele livet igennem har de fået fortalt de er enestående og dygtige og at de ikke skal finde sig i noget. Det bliver lidt af en opvågning for mange af dem, når de rammer voksenlivet og med et står med ansvaret selv. Mange unge synes det lyder fucking fedt med frihed, frihed til at vælge som "friheds" partierne som Venstre og Liberal Alliance brøler løs om. Men mange af de unge forstår ganske enkelt ikke budskabet og bagsiden af de liberale frihedsbegreber. Skæbnen er så, at det nok oftest er de unge, som har den største risiko for at ende i et job uden udsigt til et liv også er dem, som har sværrest ved at se den førnævnte bagside af den liberale friheds medalje.

Vi ældre generationer har ikke fået noget foræret. Vi har tilkæmpet os rettigheder. Ofte i en ulige kamp mod den økonomiske magt elite. Her har stor stor opbakning til de "ægte" fagforeninger med effektive redskaber som solidariske strejker og arbejdsnedlæggelser fået presset indrømmelser igennem.

Det eneste de såkaldte liberale frihedsbegreber gør er at fratage lønarbejderne deres rettigheder og ikke mindst deres friheder.

Så til Jer unge. Hvis I vil gøre Jer nogen håb om en anstændig og tålelig voksen tilværelse så stå sammen og kæmp solidarisk om Jeres tilværelse og rettigheder. Gør I ikke det og går hver Jeres egen vej fordi I tror i kan klare den, så har i tabt - Men det må I selvfølgelig selv om. Det er Jeres liv og fremtid.

Glemte lige noget væsentlig i kampen om rettigheder til almindelige lønmodtage. Måske det vigtigste budskab til de unge:

STEM RØDT

“Hvis arbejdsgiverne mangler arbejdskraft, bør de starte med at give ansatte på 0-timers kontrakter flere timer og ordentlige vilkår”, lyder det fra CEVEA.

De kunne jo også tilbyde dem en reel ansættelse med faste arbejdstider og fast løn og pension.

Berlingske Tidende har fundet en professor og ekspert, som på rekordfart konstatere analysen om 300.000 ansatte under utrygge og prikære forhold i Danmark ikke kan passe.

Sådan er det jo.

Hvis der i øvrigt tilregnes unge under 18 år kan der lægges omkring 100.000 personer oveni de 300.000. Her er der mange som arbejde uden noget timetal og som tilkaldes vilkårligt gennem en app eller facebook.

Men hva. Når 51% beslutter de 49% skal leve som slaver, så er det jo demokrati. Ik.

Den blå løgn kører videre.

Annonce