Det er på tide at stoppe favoriseringen af privatskolerne.Så klart, enkelt og rigtigt kan det siges. Og ordene kommer fra Mette Frederiksen. Først krævede S-formanden kontrol med landets muslimske privatskoler, og nu er hun klar til at gøre op med den generelle statslige over-støtte af privatskolerne.

”Vi har en regering, der skærer på folkeskolen og fører flere penge over i privatskolerne, og det, synes vi, er skævt. Derfor foreslår vi at stoppe overbetalingen af privatskolerne og bruge pengene direkte på folkeskolen”, udtaler Mette Frederiksen til Politiken.

Derfor lægger Socialdemokratiet nu op til, at privatskolernes tilskud skal sænkes til 71 procent, som det var i 2014-15 før Liberal Alliance gjorde forgyldning af privatskoler til en ideologisk topprioritet.

Privatskolerne får flere penge uden at løfte en finger
At der mangler viden og forståelse for finansieringen af privatskolerne, er en gammel sang. Primært fordi selve begrebet ’privatskoler’ foranlediger folk til logisk at tænke, at der må være tale om en privat virksomhed, hvilket slet ikke er tilfældet. Privatskolerne er i helt overvejende grad finansieret af fællesskabet, selvom de ikke nødvendigvis tjener fællesskabet interesser.

Privatskolerne er i helt overvejende grad finansieret af fællesskabet, selvom de ikke nødvendigvis tjener fællesskabet interesser

Men noget, som har været endnu mere underbelyst, er, hvor mange penge privatskolerne rent faktisk har fået. Regeringens gentagende forøgelser af støtten til privatskolerne i 2015 og 2016 (den såkaldte koblingsprocent) har tilført cirka 325 millioner kroner om året til privatskolerne.

Og dernæst, hvad der så slet ikke har været fokus på, at automatreguleringen af privatskolernes støtte sker på baggrund af folkeskolens driftsudgifter. Det betyder formuleret i menneskesprog, at privatskolerne automatisk får flere penge, så snart en ny opgave pålægges folkeskolerne og nye penge kanaliseres den vej.

Der faldt cool cash af til privatskolerne, selvom de ikke skulle løfte en finger

Lad os bare tage et par eksempler. Da inklusionsdagsordenen ramte kommunerne og folkeskolen, hvilket betød en større opgave og dermed flere penge (i hvert fald i teorien), så faldt der også cool cash af til privatskolerne, selvom de ikke skulle løfte en finger.

Det samme sket da folkeskolen blev pålagt at indføre en længere skoledage. Da den omdiskuterede folkeskolereform flyttede blandet andet pædagoger fra SFO’ernes til skolernes budgetter, så udløste det også en ekstra pose penge til privatskolerne.

Værsgo - en lille halv milliard
Hvis man går i dybden med finansloven, så fremgår det, at privatskolernes samlede årlige driftstilskud fra 2014 til 2018 er steget med cirka 1.277 millioner kroner (opgjort i 2018 priser). Her er en del af forklaringen selvfølgelig det stigende elevtal i privatskolerne på 11 procent, men alene det kan kun forklare godt 540 millioner kroner, mens cirka 325 millioner kroner stammer fra den forøgede koblingsprocent.

Tilbage står således intet mindre end cirka 413 millioner kroner, som privatskolerne har fået stukket i hånden, alene fordi folkeskolen er blevet pålagt nye opgaver

Tilbage står således intet mindre end cirka 413 millioner kroner, som privatskolerne har fået stukket i hånden, alene fordi folkeskolen er blevet pålagt nye opgaver. Hvis det er noget, man kan kalde gratis penge, så må det vist være det?

Men for at gøre det hele værre, så er tallene udelukkende baseret på de offentlige tilgængelige kilder, som desværre ikke nødvendigvis giver en nøjagtig gengivelse af virkeligheden. Der kan være små variationer. Men tallene er de bedste, der laver på nuværende tidspunkt, da finansieringen af privatskolerne kun fremgår indirekte af finansloven. Den manglende gennemsigtighed er i sig selv er kæmpe problem, der gør det umuligt at følge udviklingen nøjagtigt.

Men der ingen tvivl om, at privatskolerne vinder stort disse år og opnår stigende overbetaling på den nuværende finansieringsmodel, som ingen for alvor kan gennemskue. Derfor er det tid til kritiske briller, lavere statsstøtte og større kontrol.

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.