På et kort pressemøde foran Eigtveds Pakhus – en del af Udenrigsministeriet - understregede statsminister Mette Frederiksen (S), at hun ærgrer sig over aflysningen. Og også at hun er overrasket over aflysningen.

Velkommen til dagens Aktuelt.

Finanstilsynet politianmelder Danske Bank

Finanstilsynet lægger op til at politianmelde Danske Bank i sagen om bankens omdiskuterede investeringsprodukt Flexinvest Fri.

Ifølge dokumenter, som Finans.dk har fået aktindsigt i, har direktionen hos Finanstilsynet allerede udarbejdet et udkast til en politianmeldelse. Anmeldelsen mangler blot godkendelse af tilsynets bestyrelse, før anmeldelsen er en realitet.

”Hvis tilsynet laver en politianmeldelse, er det udtryk for, at man vurderer, at overtrædelsen er så alvorlig, at tilsynets egne reaktionsmuligheder ikke er tilstrækkelige,” siger Jesper Lau Hansen, juraprofessor på Københavns Universitet, til finans.dk.

Finanstilsynet oplyser, at der ikke umiddelbart er fortilfælde, hvor tilsynet har anmeldt banker eller andre finansielle virksomheder til politiet i forbindelse med investeringsrådgivning.

I sagen om Flexinvest Fri undlod Danske Bank at oplyse kunderne om, at bankens beregninger viste, at de stod til at få et negativt afkast, når banken havde fået sine gebyrer. Man fortsatte endda med at sælge produkterne til nye kunder uden at oplyse om det forventede negative afkast.

Læs mere her.

Aflysning fra Trump ærgrer og overrasker Mette Frederiksen

Statsminister Mette Frederiksen (S) er "ærgerlig" og "overrasket" over, at den amerikanske præsident Donald Trump har aflyst sit statsbesøg i Danmark.

Det sagde hun på et kort pressemøde foran Udenrigsministeriet onsdag eftermiddag, hvor hun prøvede at nedtone den diplomatiske afvisning.

Mette Frederiksen understregede flere gange, at aflysningen ikke ændrer det gode forhold mellem Danmark og USA.

”USA er en af vores vigtigste allierede,” fortæller hun. Og ønsket om et stærkere bilateralt samarbejde med USA står "fuldstændig uantastet", sagde hun.

Læs mere her.

Regeringen vil håndplukke kvoteflygtninge

Udsatte flygtninges akutte behov for hjælp og beskyttelse fra konflikter i verdens brændpunkter, bliver ikke de eneste kriterier, når Danmark igen vil modtage kvoteflygtninge allerede fra i år.

Kvoteflygtningenes chancer for at blive integrereret i det danske samfund bliver også et afgørende kriterium for, om de får lov til at komme til Danmark eller ej.

"Kriteriet om, at der skal lægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen (integrationspotentialekriteriet) ved udvælgelsen af kvoteflygtninge, følger uændret af lovgivningen og skal dermed indgå ved udvælgelsen, medmindre særlige grunde taler derimod," skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en mail til Altinget.dk.

Kvoteflygtninge vil ifølge udlændingeloven blive vurderet ud fra en række kriterier såsom alder, sproglige forudsætninger, netværk, uddannelsesforhold og motivation.

Regeringens beslutning vækker kritik fra støttepartiet Enhedslisten.

”Det giver ingen mening. Integrationskriteriet er lavet ud fra, hvad Danmark kan få gavn af. Men kvoteflygtninge handler ikke om, hvad Danmark kan få ud af det. Det handler om at hjælpe mennesker i en ekstremt udsat position,” siger udlændingeordfører Rosa Lund (EL).

Radikales udlændingeordfører, Andreas Steenberg, fortæller, at han gerne var loven foruden, men han vil dog ikke "lade diskussionen om integrationskriteriet stå i vejen for, at Danmark skal tage kvoteflygtninge”.

Læs mere her.

Ø-oprør: EU-modstand kan være fortid i Enhedslisten

Enhedslisten kastes nu ud i et opgør om partiets modstand mod EU og det overstatslige samarbejde.

På partiets årsmøde i oktober skal de delegerede således tage stilling til et forslag om at igangsætte en ”partidebat om Enhedslistens analyser af og holdning til EU og internationale samarbejdsstrukturer”.

Bag forslaget står Københavns tidligere socialborgmester og nuværende medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse, Mikkel Warming.

Mikkel Warming betegner det britiske Brexit for et wake-up call:

”Jeg har meget svært ved at se en situation, hvor det vil give mening at melde Danmark ud af EU,” siger Mikkel Warming.

Læs mere her.

Miljøorganisationer vil redde Danmarks have

Havet har brug for hjælp. Derfor opfordrer fire organisationer nu danskerne og landets politikere til handling i den fælles kampagne Red Havet.

Organisationerne ønsker, at flere får øje på den krise, der udspiller sig under vandoverfladen. Den danske befolkning er nemlig ikke klar over, hvor galt det står til. En ny undersøgelse fra Megafon, som organisationerne har fået lavet, viser, at over halvdelen af de adspurgte danskere ikke er klar over alvoren i de forringede tilstande.

F.eks. at Østersøens områder med iltmangel er 10-doblet de seneste 100 år. At 85 procent af havbunden i vores del af Nordsøen er forstyrret, og at torskebestanden i Kattegat er nede på 10 procent af, hvad den var i 1970’erne.

Faktisk vil ikke ét eneste dansk havområde i 2020 opfylde målsætningen om god miljøtilstand.

Derfor kalder Danmarks Naturfredningsforening, Levende Hav, Danmarks Sportsfiskerforbund og WWF Verdensnaturfonden nu til samling for at redde havet omkring Danmark.

”Selv om vi er omgivet af hav, og havet er levested for et utal af arter, så har Danmark gennem mange år undladt effektivt at beskytte og genoprette havet. Tiden er inde nu til at gøre noget alvorligt ved det. Ingen ejer havet, så vi må alle være med til at passe på det - også Danmark,” siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

Det er VELUX FONDEN, der støtter de fire organisationers initiativ, og ifølge programchef, Mikkel Klougart, er støtten helt på linje med fondens generelle fokus på at styrke det danske havmiljø.

”Vi har en fantastisk nabo i havet. Livet under overfladen er en vigtig del af vores fælles natur og identitet, men havet er presset og har behov for opmærksomhed. Vi vil gerne give havet en stemme, så flere bliver opmærksomme på de mange muligheder et sundt havmiljø giver os”, siger Mikkel Klougart.

Læs mere her.

Nyt forslag: Danskerne skal vise id for at se porno - interessant, siger minister

England har som det første land i verden besluttet at indføre en aldersbegrænsning for at se porno. Fremover skal der vises identifikation.

Man skal ikke klikke ret mange gange med musen for at finde frem til pornografisk materiale på internettet. Også børn har nem adgang til porno. Men det bør stoppes.

Det mener i hvert fald Heidi Als Ringheim, der er formand for foreningen 'Mediesundhed for børn og unge'.

”Faktisk vil jeg næsten sige, at børn har let adgang til porno, men porno har faktisk også let adgang til børn,” siger hun til TV2.

Storbritannien har som det første land i verden besluttet at indføre en aldersbegrænsning på 18 år for at se porno.

Loven er endnu ikke implementeret, men når den bliver rullet ud, skal briterne ifølge BBC oplyse pas- eller kørekortnummer eller lignende identifikation for at få adgang til landets pornohjemmesider.

Danmark bør lade sig inspirere af Storbritannien, mener Heidi Als Ringheim.

”Vi skal lægge det frem for politikerne og ministrene, og så må vi se, men vi bruger jo eksempelvis allerede NemID i gamingverdenen, så dem, der er under 18 år, ikke får adgang, fordi de ikke kan håndtere spil. Så vi har allerede en løsning lige foran os,” siger hun.

Ifølge Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) følger flere lande lige nu med i, hvilken effekt de nye britiske regler får.

Dog er hun selv skeptisk.

”Umiddelbart er der noget, der stritter i mig i forhold til, at voksne skal have lov til at bevæge sig rundt anonymt på internettet. Så om det umiddelbart er den løsning, det ved jeg ikke,” siger Rosenkrantz-Theil.

Læs mere her.