Værdig før færdig: Lad os få en differentieret pensionsalder!

Uligheden i antal gode leveår efter pensionsalderen er slående. Levealderen betyder at de længst uddannede mænd får 6 år mere på pension end de kortuddannede.
Siden statsministeren for to år siden foreslog at hæve pensionsalderen med et halvt år, har debatten om pension og tilbagetrækning stået centralt i dansk politik. Det Radikale Venstre foreslog hurtigt derefter at hæve pensionsalderen med et helt år.

Heldigvis lykkedes det Socialdemokratiet, 3F og Dansk Folkeparti at sætte en stopper for Løkkes våde drøm om at hæve pensionsalderen for hårdtarbejdende lønmodtagere for til gengæld at dele skattegaver ud til de rigeste danskere.

Drømmen – eller snarere mareridtet – om at hæve pensionsalderen for nedslidte LO-arbejdere lever tilsyneladende videre i Venstre

Men drømmen – eller snarere mareridtet – om at hæve pensionsalderen for nedslidte LO-arbejdere lever tilsyneladende videre i Venstre.

I Informations debatspalter kunne man den 6. december læse et indlæg af VU-formand Jakob Sabroe, hvori han blandt andet argumenterer for at fremrykke den hævelse af pensionsalderen, der blev vedtaget i Velfærdsforliget fra 2006. Danske lønmodtagere har simpelthen for mange gode år på pension, må man forstå.

Forslaget ligger da også i tråd med en række andre forslag fra Venstres Ungdom, der har til formål at sabotere danske lønmodtageres mulighed for en værdig alderdom: De unge venstrefolk vil afskaffe både folkepensionen og resterne af efterlønsordningen.

Et system af uretfærdighed

De borgerlige politikere, der jævnligt foreslår hævelser i pensionsalderen, lever tilsyneladende på en anden planet. I hvert fald har 8 ud af 10 medlemmer af Fødevareforbundet NNF allerede i dag svært ved at se dem selv arbejde, til de når pensionsalderen. Og hver fjerde 3F’er er enten død eller førtidspensioneret, når han fylder 60 år.

8 ud af 10 medlemmer af Fødevareforbundet NNF allerede i dag svært ved at se dem selv arbejde, til de når pensionsalderen

Dertil skal man lægge de tusindvis af hårdt nedslidte lønmodtagere, der hver dag må tage smertestillende medicin for at klare sig gennem arbejdsdagen. 21 procent af LO’s medlemmer tager en eller flere gange om ugen smertestillende præparater i forbindelse med arbejdet. For 3F’s medlemmer er det hele 45 procent.

Det er hovedrystende, at seriøse politikere kan foreslå, at lønmodtagere som disse skal knokle endnu flere år, før de kan få deres velfortjente otium.

Ulighed i gennemsnitslevetid

Et af Sabroes argumenter for, at man problemfrit skulle kunne hæve pensionsalderen, er, at levealderen er steget mere, end man regnede med, da man indgik Velfærdsforliget i 2006. Det er sådan set korrekt. Men dét, Sabroe belejligt ikke nævner, er, at stigningen langt fra er kommet alle grupper til samme gavn:

Uligheden i antallet af gode leveår efter pensionsalderen er slående. Ifølge AE-rådet kan de 25 procent længst uddannede danske mænd nyde godt af en middellevetid på 82,2 år. De 25 procent kortest uddannede må nøjes med 76,1 år – Altså 6 færre år på pension. Dertil skal man lægge, at de kortuddannede er langt mere fysisk nedslidte end de langtuddannede, når de når pensionsalderen. I praksis betyder dét en endnu større ulighed.

De 25 procent kortest uddannede må nøjes med 76,1 år

Ser man på indkomst- i stedet for uddannelsesniveau, er uligheden endnu større: De 25 procent fattigste mænd dør hele 10 år før de 25 procent rigeste.

Dermed kan der ikke herske tvivl om, at den nuværende kollektive pensionsalder entydigt favoriserer overklassen og akademikerklassen, mens fag- og ufaglærte lades i stikken. Det er simpelthen bunduretfærdigt at fastlægge pensionsalderen efter gennemsnitslevetiden, når store grupper af lønmodtagere lever langt kortere.

Det er utopisk at tro, at murere, tømrere og jord- og betonarbejdere kan knokle langt ind i 70’erne

I fremtiden vil Danmark da også få verdens højeste pensionsalder: Unge på vores alder kan først trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de er fyldt 74,5 år. Det er utopisk at tro, at murere, tømrere og jord- og betonarbejdere kan knokle langt ind i 70’erne.

Krav på værdig tilbagetrækning

Tidligere havde man efterlønnen til at gøre op med en smule af uligheden. Men i 2011 afskaffede VK-regeringen og Dansk Folkeparti de facto efterlønnen. Og Det Radikale Venstre låste forliget, så de asociale forringelser overlevede fire år med en socialdemokratisk regering.

Myten var, at kun golfspillende tandlæger benyttede sig af efterlønsordningen. Men en analyse fra AE-rådet har vist, at mere end hvert fjerde medlem af FOA, 3F og NNF gik på efterløn før forringelserne trådte i kraft i 2014. Det samme gjorde sig gældende for under hver tyvende akademiker.

Det er grundlæggende uretfærdigt, at skraldemænd, tømrere og SOSU-assistenter skal have færre gode år med deres børnebørn end akademikere

Det er grundlæggende uretfærdigt, at skraldemænd, tømrere og SOSU-assistenter skal have færre gode år med deres børnebørn end akademikere. Derfor bliver vi nødt til at indføre en differentieret pensionsalder, der tager hensyn til den enkelte lønmodtagers nedslidningsgrad, historik og antal år på arbejdsmarkedet.

Hvis man har arbejdet mange år i nedslidende brancher eller har behov for dagligt at tage smertestillende medicin, skal man have lov til at trække sig tilbage i ordentlig tid. Alle lønmodtagere har ret til mange gode år på pension.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook