Var det 'den falske Trump' der talte til nationen?

Præsident Trump havde lagt krigen med modstandere og medierne og lød næsten som en helt almindelig politiker.
Præsident Trumps årlige tale til kongressen om nationens tilstand var en velskrevet og veludført en af slagsen, som skulle understrege præsidentens budskab om, at det grundlæggende går rigtigt godt i USA og at det ikke mindst skyldes ham og den politik han har gennemført.

På Det Hvide Hus’ hjemmeside stod der, at Trump ville ”skitsere de rekord-sættende resultater af hans første år i embedet”. Og foran den samlede kongres, medlemmer af militæret og den amerikanske højesteret kunne han blandt andet erklærede, at der aldrig har været et bedre tidspunkt at begynde og udleve den amerikanske drøm.

Nationens tilstand er stærk, fordi det amerikanske folk er stærkt, sagde den ellers så kamp-ivrige præsident, der til lejligheden havde lagt både øgenavne og opflammende retorik på hylden og prædikede i stedet tværpolitisk sammenhold.

”Jeg rækker hånden ud til samarbejde med medlemmer af begge partier, Demokraterne og Republikanerne, for at beskytte vores borgere, uanset baggrund, farve eller tro,” lød det fra Trump, som heller ikke nævnte den krig han har kørende mod medierne.

En rimelig normal tale
Den præsidentielle udgave af Trump fungerer bedst, når han holder sig til sit manuskript og ikke lader munden løbe afsted i alle mulige sindssyge tangenter og pludselige indskydelser. Han er til gengæld knap så sjov, vil nogen mene. I modsætning til præsidentens rants på Twitter og uforberedte taler på vælgermøder, var det ret normalt.

”Det var forholdsvis normal tale, læst op på en forholdsvis normal måde, af en politiker, for hvem barren for "rimelig normal" er sat meget, meget lavt,” skrev den amerikanske kommentator Ezra Klein efterfølgende og mente, at Trump i perioder lignede en der var blevet beamet ned fra et andet univers, hvor han blot er en helt almindelige kedelig karrierepolitiker.

På Twitter hedder Donald Trump @realdonaldtrump, altså den "rigtige Donald Trump", og hvis man sammenholder den Donald Trump, med den der i nat talte til kongressen, så er det spørgsmålet om ikke det var den falske Donald Trump der talte.

Talen var som altid perfekt koreograferet til lejligheden. Kongresmedlemmerne rejste sig pligtskyldigt op og klappede og råbte ”U-S-A” på de rigtige tidspunkter.

Og præsidenten havde inviteret gæster med, som satte et menneskeligt ansigt på nogle af hans pointer og der var blandt andet en brandmand, der havde reddet 60 børn på sommerlejr ud af en skovbrand, en 12-årig dreng der havde startet en bevægelse, der sætter flag på faldne soldaters grave og en nordkoreansk afhopper uden ben, som fra tilskuerpladserne kunne vise de krykker, som han var flygtet på.

Gang i økonomien og en lås på grænsen
Der var fem overordnede emner, der dominerede talen. Økonomi, udlændinge, kriminalitet, opiumskrisen og udenrigspolitikken.

Det første var den gode økonomi, som er blevet Trumps mantra. Siden valget er der blevet skabt 2,4 millioner nye arbejdspladser, lønningerne er begyndt at stige og aktiemarkedet buldrer derudaf. Hvor meget der i virkelige kan tilskrives Trump er tvivlsomt, men ligesom at præsidenten får skylden, når det går dårligt, så tager han også æren, når det nu går godt.

Trump kom også ind på skattereformen, som giver skattelettelser til borgere, høj som lav, og til virksomheder, men som også slår et kæmpehul i den i forvejen slunkne statskasse. Det sidste nævnte Trump dog ikke.

Han nævnte udlændingepolitikken, hvor han forsøger at komme igennem med stramninger af reglerne for familiesammenføring, som han mener førte til kædeimmigration, og så vil han have kongressen til at finde en løsning for de såkaldte ”dreamers”, de knap to millioner børn af illegale indvandrere. Begge dele fik efterfølgende Demokraterne helt op i det røde felt.

Ellers var småt med de konkrete forslag. Men Trump forslår blandt en ændring af greencard-lotteriet, så det fremover tager mere højde for folks uddannelse og evne til at integrere sig. Og så ville Trump have penge, både til at bygge sin mur til Mexico og til at sætte gang i infrastrukturprojekter.

I forhold til udenrigspolitikken, så blev USA's indsats i Afghanistan og i Syrien i kampen mod ISIS nævnt og ikke mindst situationen med Nordkorea, som han sagde var i gang med en ”hensynsløse stræben efter atommissiler som meget snart kan true vores hjemland”.

”Tidligere erfaringer har lært os, at laden stå til og indrømmelser kun inviterer til aggression og provokation. Jeg vil ikke gentage fejlene fra tidligere ledere, som fik os ind i denne farlige situation,” lød det med klar adresse til forgængeren på posten.

Rusland blev ikke rigtigt nævnt, andet end at de – sammen med Kina - er rivaler, der udfordrer USA's interesser, økonomi og værdier.

Som altid med Trump, så havde han svært ved at holde sig på dydens sande sti. En gennemgang af talen fra hjemmesiden PolitiFact, der gør sig i faktatjek, viste at Trump i flere tilfælde pyntede på sandheden, overdrev eller tog ære for ting, som han ikke rigtigt har haft noget med at gøre.

Rykker næppe noget
Talen kan næppe ændre alverden på Trumps to grundlæggende problemer, nemlig at han mangler allierede i Washington og at hans opbakning i befolkningen har sat sig fast på et rekordlavt niveau.

Som amerikanske Politico skrev, så var det et glansbillede af præsidenten, som han forsøgte at vise. Et glansbillede som er milevidt fra den hverdag, hvor kaos hersker i Det Hvide Hus og hvor vælgerne vender ham ryggen.

Den politiske virkelighed er, at den version om Trump og 'Trumpism', der udstilles i talen, kun er en som vælgerne ser lejlighedsvis. Hvis det var normen, snarere end undtagelsen, er det svært at forestille sig, at republikanerne ville tabe stort i Virginia og Alabama, som de gjorde i november, eller at Trumps approval rating ville være 40,1 procent, eller at mange af de samme republikanere, der ivrigt klappede med, privat siger, at de beder til, at Trump på en eller anden måde ikke er på stemmesedlen i 2020”, skriver Politico.

Målinger fra TV-stationen CBS viste, at talen blev godt modtaget af dem der så med, men det er der dels ikke ret mange, der gør, og dem der sætter sig foran fjernsynet, for at se en timelang tale af Trump, er allerede fans eller modstandere af præsidenten.

Den samme målinger viste også, at omkring halvdelen af seerne var Trump-vælgere og en tredjedel anså sig selv som Trump-modstandere, så de fleste havde i forvejen gjort deres politiske ståsted op. Historisk set rykker talen til nationen heller ikke alverden i meningsmålingerne.

Fakta om State of the Union
Den årlige tale til nationen er en forfatningsmæssig forpligtelse, som præsidenten har. I forfatningen står der, at ”[Præsidenten] skal fra tid til anden give kongressen information om nationens tilstand, og anbefale til deres overvejelse sådanne tiltag ,som han skønner nødvendige og påkrævede.”

George Washington talte til kongressen, men fra 1803 og indtil 1913 bestod ”state of the union” blot af en skriftlig meddelelse.

 

David Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook