Socialdemokratiet lancerede mandag et stort udlændingeudspil, som udover en række ændringer af asylpolitikken, indeholder en række ændringer af integrationspolitikken. Og det udspil bliver godt modtaget af to af de borgmestre, som dagligt sidder med opgaven med at integrere de mange flygtninge og indvandrere som er kommet til og som partiet nu vil have færre af.

”Jeg sidder jo i en kommunal stol i den del af Danmark, hvor debatten om udlændinge og integration har kørt på de høje nagler i de sidste 40 år. Derfor er jeg glad for, at Socialdemokratiet nu præsenterer et samlet svar på at løse en række af de udfordringer, vi står med. Og som sætter handling bag ordene om, at antallet betyder noget og lægger op til, at vi reelt skal have kontrol over tilstrømningen,” siger Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) til Netavisen Pio. I Herlev har lige knap hver femte borger rødder i et andet land.

”Kontrol med tilstrømningen er en helt afgørende forudsætning for at vi kan sikre et samfund der hænger sammen. Med folkeskoler der hænger ammen, boligafdelinger der hænger sammen og daginstitutioner der hænger sammen.”

I Albertslund Kommune er mere end hver fjerde indbygger indvandrer eller efterkommer, og her er borgmester Steen Christiansen også positiv over sit partis udspil.

”Det er overordnet set et rigtigt positivt udspil, og det er helt rigtigt set, at gøre det til et spørgsmål om rettigheder og pligter. Og hvis vi skal sikre en ordentlig integration er det nødvendigt at gøre noget radikalt anderledes end vi hidtil har gjort,” siger han med henvisning til et forslag om, at flygtninge fremover skal være i arbejde eller i uddannelse i 37 timer om ugen for at kunne få sociale ydelser:

”Det betyder at alle der har evnen til at bidrage, også skal gøre noget for deres ydelser, når de kommer hertil.”

Vi kan klare det!
Socialdemokratiet har blandt andet foreslået, at indvandrere på kontanthjælp og integrationsydelse skal bidrage med 37 timer om ugen, eksempelvis arbejde, uddannelse eller aktivering. Men er det overhovedet realistisk?

”Ja, det er det. Og det er vigtigt, at man lærer af 40 års forsømmelse. Når man i årevis overlader folk til passiv forsørgelse, så påfører man folk et handicap. Derfor er det vigtigt at vi får gjort klart, at i Danmark skal man yde, før man kan nye,” siger Thomas Gyldal Petersen.

Og borgmesterkollegaen længere mod syd, er heller ikke i tvivl om at man sagtens kan finde noget meningsfyldt at sætte folk til.

”Kommunerne får en opgave med at finde en løsning på det her. Der er både en mulighed inden for den kommunale organisation eller vores institutioner, hvor vi kan gøre brug af løntilskud eller virksomhedspraktikordninger, ligesom der er muligheder for at vi kan få folk ind på vores skoler eller i det frivillige foreningsliv,” siger Steen Christiansen.

Thomas Gyldal Petersen påpeger  dog, at vigtigt at der er dialog mellem kommunerne og folketing, virksomheder og fagbevægelse, så man undgår en masse bureaukratiske barrierer, for eksempel i forhold til krav om uddannelse.

Sikrer opbakning til integrationen
Socialdemokratiet har også foreslået, at der højst skal kunne være 30 procent med ikke-vestlig baggrund i boligområder, folkeskoler og daginstitutioner. Kan det lade sig gøre?

”Det er den helt rigtige tænkning, fordi det vigtigt for den folkelige opbakning til integrationsindsatsten, at det her kommer til at fungerer. Derfor er det også meget afgørende at Socialdemokratiet tager teten i denne debat, og sikrer opbakningen til velfærdssamfundet,” lyder det fra Steen Christiansen.

”Også i forhold til vores institutioner er 30 procent helt rigtigt set, for vores erfaringer herude viser, at når man kommer op på 40-50 procent (med anden etnisk baggrund, red.) i daginstitutioner og skoler, så begynder både de danske forældre, men også de velintegrerede indvandrere at vælge institutionerne fra. Det bliver en ond spiral uden ende,” lyder hans vurdering.

For Thomas Gyldal Petersen er det væsentligt at, man sikrer en ordentlig balance, hvis velfærdssamfund skal hænge sammen.

”Mangfoldighed godt, men det må aldrig blive sådan, at majoritetskulturen i nogle områder bliver minoritetskultur. Derfor er det vigtigt at bekæmpe parallelsamfund og insistere på en social og kulturel sammensætning, hvor danske, demokratiske værdier er i flertal og som andre kan spejle sig i,” siger han.

”Vi står på tærsklen til at skulle beslutte, om vi vil et segregeret samfund, hvor vi lever hver for sig, eller vi vil et samfund der hænger sammen. Jeg vil det sidst – og derfor er det vigtigt at slå fast, at både antal og andel betyder noget” slutter han.