Fejlmeddelelse

Twitter url incorrect: https://twitter.com/rasmushorn/status/1331989760580194306

310 ansatte på minkpelserier testet positive for corona

Styrelsen for Patientsikkerhed: Yderligere 110 ansatte på pelserier nu smittede med coronavirus
Styrelsen for Patientsikkerhed er bekendt med mindst 310 tilfælde af coronasmittede medarbejdere på minkpelserier i Danmark.

Det skriver styrelsen på Twitter.

placeholder

 

For ti dage konstaterede styrelsen over 200 smittefælde på en uge. Dengang meddelte Styrelsen for Patientsikkerhed, at smitteopsporingen arbejdede på højtryk for at bryde smittekæderne.

De covid-19-smittede personer arbejder på seks pelserier i Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, betegner de 310 smittede medarbejdere som voldsomt.

Vi er nu oppe på hele 310 corona-smittede på pelserierne. Det er voldsomme tal

"Vi er nu oppe på hele 310 corona-smittede på pelserierne. Det er voldsomme tal," skriver han på Twitter.

placeholder

 

Hos Statens Serum Institut har faglig direktør, Kåre Mølbak, ifølge Ritzau tidligere udtalt, at det er mere risikabelt at arbejde i minkbranchen end selv i sundhedsvæsenet hvad angår risiko for at blive smittet med coronavirus.

"Mink fra coronasmittede besætninger må ikke pelses. Det skyldes, at der er risiko for, at der kan ske smitte med covid-19 via aflivede mink og pels," fastslår Styrelsen for Patientsikkerhed.

Standardspørgsmål ved smitte-opsporing: Har du været i nærheden af mink?

Styrelsens sporingsenhed har i i øvrigt som standardspørgsmål til alle, som har været i nærheden af en smittet, om man har været i nærheden af mink.

Chefen for sporingsenheden, Søren Aggestrup, bekræfter over for Netavisen Pio, at det er standard-spørgsmål - uanset hvor i landet man bor:

"Det skyldes, at alle jo potentielt set kan have været i nærheden af mink, fordi man har besøgt familie eller venner i minktætte områder," siger Søren Aggestrup.

Han understreger, at spørgsmålet meget snart ikke længere indgår som standard-spørgsmål - simpelthen fordi der inden for kort tid ikke ventes af være flere mink tilbage i Danmark.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det ser da ud, som om minkavlerne har pelset smittede mink. Der har i det hele taget næsten ikke været nogen diskussion om minkavlernes ansvar - hverken i forhold til deres ansatte eller det omgivende samfund. Det er ikke kun samfundet, der skylder nogen noget.

Jeg har læst i medierne, at Sundhedsmyndighederne har sendt
breve ud til samt minkavlere, for at bede dem indberette
hvor mange ansatte der var i deres virksomheder.
Der kom en tilbagemelding fra 1 minkavler (EN) og der var
der 1 ansat, som var et familiemedlem.
Så du har ret, der har ikke været ret megen fokus mink erhvervet.

Det er et løst rygte, styrelsen har indrømmet at den mail kun blev sendt til to farme, pga en teknisk fejl.

Jeg har læst i medierne, at Sundhedsmyndighederne har sendt
breve ud til samtlige minkavlere, for at bede dem indberette
hvor mange ansatte der var i deres virksomheder.
Der kom en tilbagemelding fra 1 minkavler (EN) og der var
der 1 ansat, som var et familiemedlem.
Så du har ret, der har ikke været ret megen fokus mink erhvervet.

Jeg har læst i medierne, at Sundhedsmyndighederne har sendt
breve ud til samtlige minkavlere, for at bede dem indberette
hvor mange ansatte der var i deres virksomheder.
Grunden til henvendelsen var at man ville intensivere test af medarbejderne.
Der kom en tilbagemelding fra 1 minkavler (EN) og der var
der 1 ansat, som var et familiemedlem.
Så du har ret, der har ikke været ret megen fokus mink erhvervet.

https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020/minkavlere-fik-ikke-brev-om-ansatte

Arne prøver du bare at skabe splid og splittelse?
Klassisk Metteist!

Dine kommentarer er da helt ude i hampen,
der er da ingen minkavlere der læser hvad du og jeg
skriver på net mediet PIO PIO, tænk dig dog om inden
du skriver. jeg skriver da også kun til dine kommentarer,
for at andre som læser PIO PIO kan få den rette viden.

Det har også optaget mine tanker. Spændende at få deres ansvar for smittespredningen klarlagt.
Har undret mig over al højtråbende og ståhej fra landbruget der pludseligt rejste sig. Var der noget der skulle overdøves som var bedre overset?

Hvis du mistede dit erhverv, dit hjem og et produktionsanlæg, som du har investeret alle dine penge i, ville du måske også blive lidt ked af det. Vi straffer ikke de turister, der slæbte corona til Danmark. Nu straffer man minkavlere i hele landet, fordi virus af ukendte årsager spredte sig blandt farme i Jylland.

Fuldkommen VANVITTIG spredning af CORONASMITTE fra mink. Samtlige minkfarme skulle have været lagt ned STRAKS da man opdagede at der var SMITTE ved minkene. AFLIVNING her og nu som det eneste rigtige at gøre. Ingen grund til at nogen bebrejder regeringen for både det ene og det andet. Regeringen har gjort det der var NØDVENDIGT.

Hvorfor er der ingen, der spørger minkavlerne på Fyn, Sjælland og Bornholm, hvad de har gjort for at undgå smitte? Der var mig bekendt INGEN smittede dyr på øerne, selvom smittetallene var/er høje i byområderne. Mit gæt er, at minkavlerne har isoleret sig og passet godt på sig selv og deres dyr. Mink fra øerne kunne have været brugt som avlsdyr, så branchen kunne have overlevet indtil vacciner til mennesker og dyr er klar. Minkavlere vaccinerer deres dyr mod andre smitsomme sygdomme, og med vaccinerede dyr er mink ikke en fare for folkesundheden.

Annonce