Er du politisk interesseret, så kan du formentlig huske billederne af den danske verdenspresse samlet foran Odense Congres Center den 3. juni, mens Venstrefolk fra Christiansborg til ”Sønder Røv” vandrede forbi. Ind til det der blev tolket som Lars Løkkes skæbnemøde – og som viste sig ikke at ændre en pind.

Hele miseren har forlaget Zetland samlet i en single - et journalistisk produkt der er længere end en artikel, men kortere end en bog - skrevet af journalist Kristian Brårud Larsen.

Singlen skildrer på flot vis et parti, som takket være deres partiformands omgang med penge oplevede en rutsjetur ud over det sædvanlige. Men allerbedst illustrerer singlen et parti, der er splittet mellem land og by:

”Det er ikke et enkeltstående eksempel med tøj og rejser, og så er det, at Venstrefolk siger til hinanden, som jeg siger til mig selv: Hvad er det for en kultur, som er ved at gennemsyre Venstre, når det kan ske flere gange? (…) Jeg har aldrig fået tøj betalt. Det er så langt uden for min fantasi.”

Ordene tilhører nestoren Christian Mejdahl (V). Han er tidligere folketingsmedlem og formand for Folketinget, og  i den grad billedet på en rigtig Venstrelandmand fra Jylland: sparsommelig, hårdtarbejdende og for alt i verden selvforsørgende.

Det er rigtig godt set af journalist Kristian Brårud Larsen, at Christian Mejdahl bedre end nogen anden Venstremand ville kunne sætte ord på den uro og utilfredshed, der opstod i det liberale bagland, mod Lars Løkke. Samt reflektere over, hvordan det kom dertil. Mejdahl fungerer som en god sløjfe i fortællingen, men han ved lige så lidt, som alle andre, om hvad der skete. Han var heller ikke tilstede den aften i Odense.

Singlen tager derudover læseren med på en tidsrejse fra starten den 13. maj 2014, hvor Ekstra Bladet første gang skriver om Lars Løkkes dyre tøjindkøb, til den 4. juni, hvor skæbnemødet i Odense er slut, og Lars Løkke stadig kan kalde sig formand for Danmarks Liberale Parti.

Dermed får man blandt andet indblik i, hvilken kamp der går forud for selve hovedbestyrelsesmødet, og hvilke midler der bliver taget i brug for at beholde Løkke på posten:

”De opfordrede (de lokale partiforeningsformænd, red.) til at investere lidt personlig kapital. Det ville lønne sig senere, sagde de. Til sidst kom grovfilen på. »Du bliver aldrig til noget i partiet,« lød truslen, som flere medlemmer fortæller, at de fik fra Christiansborg. I dag afviser både Lars Christian Lilleholt og Troels Lund Poulsen, at de skulle have truet nogle op til det afgørende møde i hovedbestyrelsen.”

Men singlen fejler lidt i forhold til, hvad der egentlig sker i kongrescentret og dermed også i forhold til klimaks. Det er for eksempel meget forvirrende at forstå dokumentændringerne i den interne erklæring, som hovedbestyrelsen skændes om i Odense. Primært fordi man ikke har mulighed for at se de to dokumenter og sætte dem over for hinanden, men selv skal holde styr på de mange oplysninger, hvilket gør, at selve betydningen af ændringerne går tabt.

Derudover virker selve titlen ”Aftalen i kælderen” lidt tam, når kælderscenen ikke fylder mere end én side ud af i alt 64.

Journalist Kristian Brårud Larsen har selvfølgelig været begrænset af, at der kun var fire mennesker til stede i det kælderrum. Og at to af dem – Lars Løkke og Kristian Jensen – ikke har ønsket at udtale sig. Men som læser savner man flere detaljer. Hvordan ser det famøse kælderrum egentlig ud? Er der mørkt? Hvordan lugter det? Og hvad pokker fór der igennem hovedet på blandt andre den særlige rådgiver og assistenten, som blev sendt uden for døren og stod der i 20 stive minutter, mens Lars Løkke inde bag døren sagde, at han ville Kristian Jensen med i faldet, hvis han stillede op til formandsposten?

Mens der mangler det sidste til at gøre scenen i kælderen fuldendt, så står magtfordelingen i Venstre til gengæld soleklart.

For Kristian Jensen fik aldrig den indflydelse og magt, som han krævede for ikke at stille op mod Lars Løkke. Jo, jo, han blev ganske vist taget med på en tur rundt i Jylland i dagene efter, stående ved siden af Lars Løkke, og det blev sagt, at fra nu af skulle de to herrer arbejde tættere sammen. Men tilbage står billedet af en næstformand og et bagland, der missede sin chance for at få magten. Samt en formand, der ingen skåner, og som forstår at spille spillet til det yderste. Men generelt ikke er god til at holde styr på sine eller andres penge.

Samlet set er "Aftalen i kælderen" en god fortælling, der giver et godt indblik i et parti, som stadig er rystet over det formandsopgør, der på sin vis aldrig rigtig fandt sted. Samtidig må man også konkludere, at "Aftalen i kælderen" næppe er den sidste historie, vi får, om hvad der egentlig skete den dag i Odense.

”Aftalen i kælderen”, udgivet på forlaget Zetland den 23. oktober, koster 35 kroner, og du kan blandt andet købe den via zetland.dk