Arbejderklassen holder ikke til folkepensionsalderen

Seks ud af ti arbejdere, der var i arbejde som 59-årig, når ikke frem til folkepensionsalderen. Der mangler et alternativ til efterløn, mener tænketank.
Når folkepensionsalderen stiger i disse tider, skyldes det, at vi lever længere end tidligere.

Men det er langt fra alle, der fortsætter med at arbejde helt frem til pensionen. 60 procent i arbejderklassen trækker sig tilbage mellem 59 år og det tidspunkt, hvor de kan få folkepension – størstedelen flere år forinden.

Denne her analyse viser, at forhøjelsen af pensionsalderen er en succes for mange, men ikke for dem med de hårdeste job.

Det viser en ny analyse fra fagbevægelsens økonomiske tænketank, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Denne her analyse viser, at forhøjelsen af pensionsalderen er en succes for mange, men ikke for dem med de hårdeste job i de lavtlønnede brancher, som ikke har helbredet til at nå frem til folkepensionsalderen,” siger Lars Andersen, der er i direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet) til Netavisen Pio.

Hårdt arbejde slider

Analysen fra AE-Rådet viser, at 60 procent af arbejderklassen og 57 procent af middelklassen, der var i beskæftigelse som 59-årig, indstiller arbejdet før folkepensionen.

Blandt den højtuddannede elite og overklassens topledere er det kun omkring hver tredje, der indstiller karrieren, inden de når folkepensionen.

Det skyldes, ifølge Lars Andersen, at man fortsat har et arbejdsmarked, hvor de lavestlønnede oftest har de mest fysisk krævende jobs:

”Det her er resultatet af et opdelt arbejdsmarked, hvor dem i håndværksfag eller i plejesektoren har et belastende, fysisk arbejde, hvor der ikke er samme muligheder for at tilrettelægge sin arbejdsdag, så det er mere skånsomt for kroppen,” siger han.

Det betyder også, at dem med de mest krævende jobs, risikerer at få en kortere tid på pension.

”Grundlæggende så er problemet, at man (i spørgsmål om stigende pensionsalder, red.) regner med middellevetid, som er en generel gennemsnitsbetragtning, hvor man ser på alle danskere.Det betyder, at selvom den er stigende, så er der en stor forskel i levealderen hos arbejdere og akademikere, hvor arbejderne dør flere år før de højtuddannede, og derfor ikke får lige så mange år på pension,” siger han.

Mangler et alternativ til efterløn

Analysen viser, at over halvdelen af alle arbejdere og middelklassen i høj grad benyttet efterlønsordningen til at kunne trække sig fra arbejdsmarkedet før folkepensionen.

De her mennesker står i en kattepine.

Men i takt med at efterlønnen de facto udfases, bliver det sværere og sværere for de kommende generationer at benytte den udvej.

”Det betyder, at de her mennesker står i en kattepine. På den ene side fordi deres forsørgelsesgrundlag, efterlønnen, ikke længere er en mulighed, og på den anden side, fordi man skal være ret syg for at få seniorførtidspension. Det er derfor, at der er brug for et alternativ, som f.eks. tidligere folkepension,” vurderer Lars Andersen.

Regeringen har tidligere meldt ud, at den kommer med et forslag og en model til en tidligere tilbagetrækning for de mest nedslidte, når arbejdsmarkedets parter har forhandlet overenskomster på plads, engang i løbet af foråret.

 


David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Vi bliver nødt til at genopfinde efterlønnen. Alt for mange seniorer står uden forsørgelse. Arbejdsgiverne er uvillige til at ansætte seniorer. Rådet burde spørge seniorer, hvorfor de trækker sig fra arbejdsmarkedet. Der er jo mange "gode" grunde. At man ikke har kunnet opnå seniordeltidsordning, sygdom og nedslidning, at fabrikken lukker (delvist), at man ikke kan finde andet arbejde, omstrukturering på arbejdspladsen etc. ,en lodret fyring etc.

Slid og slæb et helt liv,og bliv spist af med en almisse når du går på folkepension.Det er sådan det er. HVORNÅR bliver folkepensionen sat op til et beløb der er anstændigt ? Den nye regering er kun til pynt. Der sker ikke et hak. Skellet mellem dem der HAR og dem der intet har er markant.

Det koster at fodre på 700.000 islamister..
34 milliarder årligt i Officielle udgifter til islamister. Tallet gælder kun for islamister mellem 25 og 60 år. Indtægterne fra indvandrere fra vestlige og andre arbejdsomme lande er allerede fratrukket. Samtlige udgifter til bunker af kriminelt yngel, ballade, hærværk, pædagoger, børnehaver, lejligheder, pensioner, mad, uorden, politiets tid, fængsler, og og og… er Ikke medregnet. Det er et meget pyntet fuptal.
Tallet nærmer sig 160.000.000.000,- kr årligt og er stigende.

!60 milliarder for islamister + 25 milliarder til EU for ingenting + 34 milliarder til fryns for fætter/kusine festen hos djøf også for ingen ting.

Glemte de milliarder vi hælder i det islamistiske sammenrend FN.. Nåja og så de mange milliarder til negerhøvdinge, der bruger dem på ludere, kasketter og luxusfly..

Annonce