Arbejdsgiver­organisation får kritik for kontant­hjælps­undersøgelse

1 ud af 3 på kontanthjælp står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, konkluderer DA i analyse. Analysen får kritik fra flere sider
”Hver tredje ledige på kontanthjælp står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet”. Sådan lyder overskriften i en analyse i Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) nyhedsbrev Agenda.

Baggrunden for overskriften er den såkaldte AKU-undersøgelse, hvor Danmarks Statistik har spurgt en række ledige, om de søger job, om de selv føler de er parate til at tage et job inden for 14 dage og om de ønsker et job.

Og svarer man nej til et af de tre spørgsmål, så står man ifølge DA ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Men således kan man ikke konkludere på baggrund af undersøgelsen, lyder det fra både statistikere og fagforening.

Dækker kun en lille andel

Når DA i overskriften konkluderer, at hver tredje kontanthjælpsmodtager ikke står til rådighed (og dermed bryder reglerne), så er det en sandhed med modifikationer.

I beskæftigelsessystemet opgør man kontanthjælpsmodtagere i jobparate og aktivitetsparate, og DA måler kun på de jobparate, som i 2016 udgjorde under en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne.

Der er altså i virkeligheden tale om en tredjedel af en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne, som ikke står til rådighed. Altså godt 10 procent.

Danmarks Statistik advarer

Men det er ikke det eneste problem med DA’s analyse. Organisationen konkluderer, at udviklingen går i den forkerte retning, fordi andelen af kontanthjælpsmodtagere, der ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet, er steget fra 24 procent i 2016 til 34 procent i 2017.

Men det har en årsag, nemlig at man i år for første gang regner alle, der er på integrationsydelse, med i gruppen af kontanthjælpsmodtagere, forklarer Mikkel Zimmerman, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik, til avisen.dk.

Danmarks Statistiks chefkonsulent advarer desuden mod at bruge tallene og sammenligne på den måde, DA har gjort, blandt andet fordi man har ændret opgørelsesmetoder. Samtidig er der stor statistisk usikkerhed forbundet med undersøgelsen.

Men de forbehold afviser Dansk Arbejdsgiverforening.

”Jeg mener sagtens, man kan sammenligne og tale om en udvikling. Uanset om der er en ny gruppe, som ikke plejer at tælle med, mener vi stadig, at det er et problem, hvis de ikke står til rådighed,” siger Jens Troldborg, som er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening og står bag analysen i Agenda, til avisen.dk.

LO: Se på virkeligheden

Også hos LO mener man, at DA bruger tallene i undersøgelsen helt forkert. I stedet for at se på, hvad de ledige svarer, så bør man i stedet se på, hvad folk rent faktisk gør i praksis.

”Når de ledige svarer nej til et af de tre spørgsmål fra Arbejdskraftundersøgelsen, som DA refererer, er det ikke lig med, at de ikke er jobsøgende,” skriver LO i en pressemeddelelse og uddyber:

”Hvis man fx har fået et job på hånden, som man skal tiltræde om en uge, vil man jo næppe svare ja til, at man er klar til at tiltræde et job inden for 14 dage. Og så går spørgsmålene på de lediges tanker og ønsker, hvor det hellere burde gå på deres handlinger. Om man fx decideret ønsker et arbejde, er mindre vigtigt, som om man reelt er jobsøgende – og det er de ledige jo – det viser ministeriets tal.”

De seneste tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at fra februar 2017 til februar 2018 er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med 9,4 procent.

LO-næstformand Ejner K. Holst hæfter sig i øvrigt ved, at Danmark ifølge OECD har de fjerde skrappeste rådighedsregler blandt OECD-landene.

Liberal Alliance vil fratage folk kontanthjælpen i et år

Analysen fra DA gav genlyd på Christiansborg, hvor blandt andet Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Laura Lindahl, var faret til tasterne.

I et blogindlæg på TV2.dk kalder hun det ”helt uacceptabelt, at så mange kontanthjælpsmodtagere ikke lever op til de forpligtelser, der er forbundet med at modtage offentlig forsørgelse”.

Liberal Alliance foreslår derfor, at sanktionen for kontanthjælpsmodtagere, der siger nej til et job, sættes op til et år.

”I dag kan en kommune eksempelvis nedsætte ydelsen med et beløb svarende til tre dagssatser, hvis en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund siger nej til et jobtilbud. Det er en for mild sanktion, som vi ønsker sat op til et år.”

Selvfølgelig skal de ledige stå til rådighed, men et helt år uden kontanthjælp eller dagpenge er ”langt ude” og ”helt på månen”, mener LO.

”Det er klart, at alle ledige der ikke står til rådighed, naturligvis skal have en sanktion, men et helt års udelukkelse er imidlertid helt på månen. Vi taler jo om det nederste sociale sikkerhedsnet,” siger Ejner K. Holst.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook