Børn fra såkaldte udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som 1-årige, skal have et ”obligatorisk læringstilbud” på 25 timer om ugen. Det har regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet besluttet. Det obligatoriske læringstilbud skal fysisk ligge i en daginstitution,

”Når man vokser op i et udsat boligområde, har man ikke de samme muligheder som børn i andre dele af landet, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K) til DR og tilføjer:

”Det er vigtigt, at hvis man vokser op i et parallelsamfund og ikke har kendskab til danske værdier, så skal man lære dem.”

Læringstilbuddet skal hjælpe børnene med udvikling af deres danske sprog, ligesom børnene gennem leg og aktiviteter bliver introduceret til de danske traditioner, højtider, normer og værdier, vi lever efter her i landet.

Eller som der står i aftalen:

”… der skal iværksættes intensive og målrettede forløb for børn, der optages i obligatorisk læringstilbud med henblik på at udvikle barnets danske sprog og generelle læringsparathed samt introducere barnet til danske traditioner og højtider i forbindelse med fx jul, påske, grundlovsdag, fødselsdage og fastelavn, samt demokratiske normer og værdier.

Det handler bl.a. om, at børnene skal opleve, at der er ligeværd mellem drenge og piger, at barnet støttes i at lytte til andre og respektere hinandens forskellige synspunkter på tværs af køn og baggrund, og at børnene oplever at have indflydelse på de aktiviteter, som foregår i dagligdagen”.

Aftalen om de obligatoriske læringstilbud er en del af regeringens ghettoplan, som efter planen skal have afviklet de danske ghettoer inden år 2030.
Et tilbud man (næsten) ikke kan afslå

Selvom der er tale om et ”læringstilbud”, så er det som sagt obligatorisk. Hvis forældrene ikke indskriver deres barn i det obligatoriske læringstilbud eller barnet ikke benytter det tilstrækkeligt og forældrene ikke deltager i planlagte aktiviteter, skal kommunen trække forældrene i børnechecken.

Og selv om det kan ligne en straf, så er det, det ikke, lyder det fra et af partierne bag aftalen.

”Forældrene skal se det her som en gave. Det er ikke en straf. Vi vil gerne sikre, at børnene kommer ind i et værdisæt og nogle traditioner,” siger socialordfører Karin Nødgaard (DF) til DR.

Der er dog mulighed for at blive undtaget for læringstilbuddet, hvis forældrene selv kan give den samme sproglige stimulering og viden om danske traditioner og værdier, som barnet ville få i læringstilbuddet. Det er kommunerne der skal vurdere om forældrene kan leve op til eventuelle sprogkrav.
Socialdemokratiet: Flere skal med

Socialdemokratiet, der også er med i aftalen, havde gerne set, at muligheden omfattede alle socialt udsatte børn, og ikke bare dem der bor i de udsatte område.

Også dem, der bor uden for ghettoområderne, siger partiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil.

”Der er børn, der er to år efter, når de starter i folkeskolen. Det har meget store konsekvenser”

”Vi har ikke kunnet komme igennem med vores ønske om, at det skal gælde socialt udsatte over alt,” siger hun til Politiken. Og overfor DR åbner hun op for, at læringstilbuddet skal bredes ud til alle socialt udsatte, hvis Socialdemokratiet vinder næste valg.
Skærper straf for manglende underretninger

Partierne er desuden blevet enige om at skærpe straffen for de ledere – eksempelvis i dagtilbud og skoler – som ikke overholde de pligter, som påhviler dem, herunder underretningspligten.

Underretningspligten betyder, at de har pligt til at underrette kommunen, hvis de er bekymrede for, om et barn for eksempelvis udsættes for vold eller overgreb. Underretter lederne ikke, kan de fremover idømmes op til et års fængsel mod fire måneder i dag.

Regeringen regner med, at aftalen vil omfatte mellem 500 og 700 børn og at det obligatorisk læringstilbud vil koste knap 100 millioner kroner om året.