Borgmestre tilfredse med ny aftale

Regeringen har måttet acceptere at give kommunerne lidt flere penge til velfærd til næste år. Det glæder KL-formand Jacob Bundsgaard
Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet indgik torsdag middag aftale om kommunernes økonomi for 2019. Aftalen betyder, at der til næste år kommer lidt flere penge til den nære velfærd end det, regeringen oprindeligt havde spillet ud med. Og det glæder den socialdemokratiske KL-formand, Jacob Bundsgaard:

”Når vi bliver markant flere ældre med behov for pleje og omsorg allerede til næste år, har det været absolut nødvendigt for os at få en aftale, der indeholder flere penge til service. Det er afgørende for at kunne følge med udviklingen og holde niveauet af den velfærd, vi leverer til borgerne.”

Den aarhusianske borgmester, der overtog KL-formandskabet i marts måned, havde forud for de afgørende forhandlinger kritiseret regeringens udspil for ikke at give kommunerne mulighed for at lade pengene til velfærd følge med det stigende antal ældre.

Også den tidligere KL-formand og nuværende næstformand, Martin Damm fra Venstre, har under forhandlingerne udtrykt sig kritisk over for sine partifæller i regeringen. I dag siger han:

”Finansministeren lagde hårdt ud i forhandlingerne med et anlægsniveau, der var det laveste siden kommunalreformen. Det hænger ikke sammen med kommunernes behov. Investeringer i byggeri, renoveringer og effektiviseringer er afgørende for vores muligheder for at drive og udvikle kommunerne og velfærden til borgerne, og jeg er glad for, at vi er landet med et løft.”

Aftale om velfærd til 250 milliarder kroner
Økonomiaftalen mellem regeringen og KL er en af årets vigtigste politiske aftaler, fordi den sætter rammerne for hvor mange penge der kan bruges på velfærden ude i kommunerne.

Årets aftale betyder, at kommunernes serviceramme til næste år løftes med 1,7 milliarder kroner i forhold til det, regeringen havde spillet ud med. Dermed bliver den samlede serviceramme på 251,9 milliarder kroner.

Servicerammen er de penge, kommunerne samlet set kan bruge på velfærd som eksempelvis daginstitutioner, folkeskoler og ældrepleje.

Er anlægsrammen, som er de penge kommunerne kan bruge på eksempelvis at bygge nye folkeskoler eller renovere nedslidte plejehjem. Også her lykkedes det KL at få hævet rammen, så den til næste år er på 17,8 milliarder kroner.

Overskrider kommunerne den aftalte service- og anlægsramme, så kan de blive straffet økonomisk. Netop frygten for økonomisk straf har betydet, at kommunerne i flere år ikke har brugt servicerammen fuldt ud.

Aftale vækker lettelse i København
Aftalen er også godt nyt for de kommuner, der fra næste år stod til at tabe penge på den kommunale udligningsordning. Regeringen opgav i foråret at gennemføre en udligningsreform, og det betød, at nogle kommuner bliver hårdt ramt, fordi Danmarks Statistik har ændret sin opgørelse over indvandreres medbragte uddannelse.

Det gælder blandt andet København, som stod til at miste godt en halv milliard kroner om året. Men med dagens aftale kompenseres de kommuner, der stod til at tabe på ændringerne, fuldt ud i både 2019 og 2020.

”Det er en KÆMPE lettelse, at det er lykkes KL at lande en økonomiaftale, der kompenserer de kommuner, der blev ramt af regeringens strandede udligningsreform. I København betyder det, at vi slipper for den regning på 1,1 milliard kroner over to år, som regeringen havde udskrevet til os. Det betyder også, at det ikke vil være nødvendigt at hæve skatterne i København for at redde velfærden,” skriver Københavns overborgmester Frank Jensen på Facebook.

Det lykkedes også kommunerne at fastholde det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner, som går til at hjælpe økonomisk pressede kommuner, samt en lånepulje på 500 millioner kroner til kommuner der er presset på likviditeten. Endelig giver aftalen kommunerne et samlet tilskud på op til 250 millioner kroner til at sænke skatterne.


Flere artikler om emnet

Annonce