Det vurderer sekretariatsleder hos sammenslutningen af byggefagforeningerne under BAT-Kartellet, Gunde Odgaard, over for Netavisen Pio.
“FBC har indgået den ene af tre store milliard-kontrakter i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen. Hollandske FBC står for byggeriet af en industrihavn ved Rødbyhavn. FBC kommer til at beskæftige 200 - 300 mand. De er med virksomheds-overenskomsten alle sikret ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Uanset om de kommer fra Holland, Danmark eller andre lande,” siger Gunde Odgaard.
Men nok så vigtigt, så har vi med overenskomsten sat standarden for andre udenlandske firmaer
“Men nok så vigtigt, så har vi med overenskomsten sat standarden for andre udenlandske firmaer, der kommer til at deltage i Femern Bælt-forbindelsen,” understreger Odgaard.
Femern A/S vurderer, at op til 3.000 mennesker vil være direkte beskæftiget med at bygge Femern-tunnelen, som det vil tage 8,5 år at bygge. Hertil kommer en række afledte jobs.
“Nu får vi et samarbejde med FBC - også om lærlinge, arbejdsmiljø, og vi skal i gang med at organisere byggearbejderne. Man kan sige, at overenskomsten er en adgangsbillet til et nært samarbejde om alle mulige ting. Nu kan vi positivt se på fremtiden sammen med FBC - i stedet for at slås. Og det er fedt.”
Nu kan vi positivt på fremtiden sammen med FBC - i stedet for at slås. Og det er fedt
Det andet helt store entreprenørfirma på byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen er FLC - Femern Link Contractors. FLC vandt to andre meget store milliard-kontrakter med byggeriet af tunnelelementer på en fabrik, der anlægges ved Rødbyhavn. FLC skal også stå for anlæg af ramper med mere.
Gunde Odgaard ser meget positivt på mulighederne for et fornuftigt samarbejde med FLC:
“FLC har meldt sig ind i arbejdsgiverorganisationen DI Byggeri. Så er deres ansatte automatisk omfattet af overenskomsten. Og her taler vi om rigtig mange, der kommer til at arbejde på tunnelelementfabrikken. Den kommer til at køre i døgndrift, så der vil blive arbejdet i treholdsskift.”
Med indgåelse af overenskomsten med FBC viste fagbevægelsen, hvad den kan, når man står sammen
“Alt i alt var det en rigtig god dag i går. Med indgåelse af overenskomsten med FBC viste fagbevægelsen, hvad den kan, når man står sammen. Og der er gode kuske på vognen. Når gode kollegaer udviser ihærdighed og vedholdenhed. Mandag var en fantastisk dag for fagbevægelsen,” lyder det fra Gunde Odgaard.
Femern-tunnelen bliver en 18 kilometer lang sænketunnel. Det bliver verdens længste sænketunnel for både biler og tog. Femern-tunnelen rummer en tosporet motorvej i hver retning og to elektrificerede jernbanespor. Tunnelen består af 79 enkeltelementer på hver 217 meter og 10 specialelementer med en kælderetage til brug for udstyr til tunnelens drift- og vedligeholdelse. Et tunnelelement vejer 73.000 tons. Det svarer til 14.000 elefanter. Den mængde stål, der bruges i tunnelen, svarer til cirka 50 Eiffeltårne. Op til 3.000 mennesker vil være direkte beskæftiget med at bygge Femern-tunnelen. Det tager ca. 8,5 år at bygge Femern-forbindelsen Det vil tage ti minutter at køre fra Danmark til Tyskland i bil og syv minutter i tog. Bilisterne kan køre 110 km/t i tunnelen. Elektriske tog kan køre gennem tunnelen med 200 km/t. Anlægsbudgettet for Femern-forbindelsen er på 52,6 mia. kr. i 2015-priser i anlægsloven. Du kan læse mere om projektets økonomiher. Femern-forbindelsen er brugerfinansieret. Indtægterne fra Femern-forbindelsen går til at tilbagebetale de lån, der har finansieret byggeriet. Det er samme model, der har finansieret Storebælt- og Øresundsforbindelsen. Kilde: Femern A/S Femern-tunnelen i tal
Kommentarer
“Mandag var en fantastisk dag for fagbevægelsen”
Hvis det er en god dag at chikanere dygtige og engagerede medarbejdere så tillykke!
Man må tage sig til hovedet over den danske fagbevægelse!
Jens Peder, - rejs hjem til din dybe jyske plovfuge, og så må du gerne tænke dig lidt bedre om, før du kommer så dumt et udsagn igen, efter min mening...
Jyske plovfure Nils?
Er det dine argumenter?
Du er vist en god lille Socialdemokrat!
Besynderligt at man vil deltage i et projekt der vil pumpe tusinder og atter tusinder af biler mod et massivt overfyldt og presset Københavnsk trafik vejnet - det giver ingen mening, var det ikke en grøn fremtid Socialdemokratiet gik ind for?