Kritikken kommer, efter at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i et svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg anslår, at det i år vil koste statskassen 6,8 milliarder kroner midlertidig at hæve den maksimale dagpengesats med 4000 kroner og altså til 23.000 kroner om måneden.

Men den pris anfægter direktøren for Danske A-Kasser, Verner Sand Kirk.

Udbredt dovenskab og faldende arbejdsudbud

“Når Beskæftigelsesministeriet skal regne ud, hvad det koster at forbedre dagpengene, ganger de den reelle pris med godt 11, fordi de antager, at lidt bedre dagpenge fører til udbredt dovenskab og faldende arbejdsudbud,” siger Verner Sand Kirk til Netavisen Pio.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har netop foreslået, at man får op til 4000 kroner mere om måneden, hvis man har været medlem af en a-kasse i mindst fire år.

Brutto og netto

Netto er prisen for at hæve dagpengene med 4000 kroner om måneden kun 600 millioner kroner, når beskæftigelsesministeren modregner de øgede indtægter til statskassen fra de ekstra a-kassekontingenter og skatter fra de forhøjede dagpenge.  

Ifølge Peter Hummelgaard medfører en højere dagpengesats dog et fald i den såkaldte strukturelle beskæftigelse på 18.800 fuldtidspersoner og så ser regnestykket straks anderledes ud.

Det svarer nemlig til offentlige merudgifter på 6,2 milliarder kroner efter skat og tilbageløb. Enten fordi arbejdsløse ikke vil lede efter et nyt arbejde eller dem, som er i arbejde, vælger at blive arbejdsløse.

Lykketoft: Hokuspokus

Verner Sand Kirk henviser imidlertid til, at indtil den daværende SRSF-regering plejede skiftende regeringer ikke at indregne sådanne adfærdseffekter, når der blev regnet på prisen for dagpengene.

“Jeg husker stadig, at den daværende finansminister Mogens Lykketoft tilbage i 1990’erne sagde, dette må økonomerne da gerne skrive i deres rapporter, men det er altså ikke noget, som vi regner med,” siger direktøren og fortsætter:

Helt ude i hampen

“Det er hokuspokus økonomi. Og mig bekendt er der da heller ikke andre lande, som regner med sådanne adfærdseffekter. Man er begyndt at indregne i finansieringen af dagpengene, at folk bliver dovne af at få dem. Hvilket er helt ude i hampen."

“Alle burde kunne forstå, at hvis det var rigtigt, så burde lande med lave dagpengesatser klare sig bedre, fordi der så var mange, der gerne ville arbejde. Hvilket ikke er tilfældet.” 

Den lange bane

Danske A-Kasser har tidligere analyseret beskæftigelsesfrekvensen - og altså hvor stor en andel af befolkningen, der er i arbejde - i en række europæiske lande og frem til 2008 havde Danmark i flere af årene den højeste af slagsen.

Men efter finanskrisen i 2008 faldt beskæftigelsesfrekvensen for Danmark. Og i 2019 blev vi overhalet af 11 lande. Blandt andet af Sverige, som har sat deres dagpenge op, mens vi har sat vores ned.

Til illustration blev dimittendsatsen for nyuddannede fra 2017 sat ned fra 82 og til 71,5 procent af højeste dagpengesats.

“Det skulle jo efter arbejdsudbudsteorien og -modellerne få dimittendledigheden til at falde,” siger Verner Sand Kirk.

“Men det er ikke sket. Tværtimod. Vi set en svagt stigende dimittendledighed.

Ligegyldig hvilken farve regeringen har

“Problemet er, at det så bliver umuligt - ligegyldig hvilken farve regeringen har - at ændre noget ved dagpengesatsen. På den lange bane betyder det selvfølgelig noget, om det kan betale sig at arbejde. Men det kan det altså stadig i Danmark.” 

Regnemodellen

Ifølge Peter Hummelgaard har han brugt de samme beregningsmetoder, som blev anvendt i forbindelse med Dagpengekommissionens arbejde. Kommissionen, der blev nedsat i 2014, kom året efter med anbefalinger til et nyt og mere moderne dagpengesystem. Anbefalingerne dannede udgangspunkt for den efterfølgende politiske aftale.

“Adfærdseffekterne skal i videst mulig omfang afspejle den nyeste viden på området,” skriver beskæftigelsesministeren.

“Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet gennemgår løbende litteraturen på området, og foretager egne effektevalueringer af reformer. Større reformer af dagpengesystemet er imidlertid forholdsvis sjældne, og effekten af en reform kan ikke altid isoleres fra andre forhold på arbejdsmarkedet.

Ikke identificeret nyere viden

“Der er siden Dagpengekommissionens arbejde ikke identificeret nyere viden, som har givet anledning til at ændre på de adfærdseffekter, som er grundlaget for beregninger af de dynamiske effekter på dagpengeområdet.”