Annonce

Blå partier misser sænkning af beløbsgrænsen

”Blå partier valgte at gå efter alt eller intet - og fik så intet,” siger politisk ordfører Rasmus Stoklund (S)
Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K)
De blå partier missede onsdag eftermiddag en markant sænkning af beløbsgrænsen, som de blå partier og erhvervslivet ellers længe har efterspurgt.

S-regeringen foreslog i januar sammen De Radikale, SF og Kristendemokraterne en markant sænkning af beløbsgrænsen fra de nuværende 448.000 kroner til 375.000 kroner.

Men de blå partier - Venstre, De Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance - var imod andre dele af aftalen og fremsatte i stedet sit eget forslag om at sænke beløbsgrænsen til 360.000 kroner.

Men onsdag eftermiddag kunne hverken S-aftalen eller de blå partiers lovforslag samle flertal - og dermed er beløbsgrænsen fortsat 448.000 kroner.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) forstår ikke de blå partiers alt eller intet-taktik:

Det er vist det man kalder for pyrrhussejr

“Tillykke til Venstre og De Konservative med at stemme forslaget om en lavere beløbsgrænse ned. Det er vist det man kalder for pyrrhussejr. Så meget trængte virksomhederne så heller ikke til øget arbejdskraft fra 3. lande, må man forstå.”

placeholder

 

"Omvendtslev"

Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, er på samme linje:

“Det er en temmelig paradoksal situation. I Socialdemokratiet ønskede vi som udgangspunkt slet ikke at sænke den her beløbsgrænse," siger Stoklund til Netavisen Pio og fortsætter:

"Men når der nu var et så stærkt ønske om det i en række blå partier og fra erhvervslivet, og fordi arbejdsløsheden er meget lav, ja, så indvilligede vi i alligevel at sænke beløbsgrænsen fra 448.000 til 375.000. Det er trods alt noget af en indrømmelse.”

jeg synes, vi strakte os temmelig langt

“Så jeg synes, vi strakte os temmelig langt. Vi føler, at vi er kommet til Omvendtslev, når de blå partier så stemmer imod en indrømmelse, de selv har efterspurgt.”

“Det er det mærkelige her: Man bliver stillet en markant indrømmelse i udsigt. I stedet for at tage mod den, så vælger de blå at sige: Når vi ikke kan få det hele, så vil vi slet ikke have noget. De blå partier valgte at gå efter alt eller intet - og fik så intet.”

De Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa, betegner Venstres og De Konservatives ageren i sagen for "Christiansborgfnidderi":

"Jeg skal love for at Christiansborgfnidderet sejrede i dag, da Venstre og De Konservative nedstemte lovforslaget om lavere beløbsgrænse. Deres flotte ord om at virks skal have nemmere ved int. rekruttering stod sin prøve."

placeholder

 

Glæde i fagbevægelsen

Hos fagforbundet 3F glæder man sig over, at beløbsgrænsen nu slet ikke bliver sænket.

"Virksomhederne kan hente masser af arbejdskraft både i Europa, uden for Europa og herhjemme, og de gør det i stor stil. Der er ingen grund til at lempe på reglerne for at sikre nemmere adgang til arbejdskraft," siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

Også Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er ganske godt tilfreds med, at slaget om beløbsgrænsen nu ender med status quo:

Det er godt, at Folketinget ikke har kunnet enes om en lavere beløbsgrænse

”Det er godt, at Folketinget ikke har kunnet enes om en lavere beløbsgrænse. Set med vores øjne er opgaven at få alle med i opsvinget, både seniorer, langtidsledige, unge uden job og uddannelse osv. – ikke at åbne yderligere op for arbejdskraft fra hele verden til lavere løn”, siger formand for FH, Lizette Risgaard.

Opdateret kl. 23.55

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det ville øge forståeligheden af artiklen at skrive, hvilken beløbsgrænse og hvad den definerer og benyttes til.
Artiklen er lidt inforstået for ignoranter som mig.

Det har du faktisk ret i. Det burde helt klart fremgå, at det gælder den løn (incl. pension m.m.), arbejdsgiverne som minimum skal betale den arbejdskraft, de henter til Danmark fra lande udenfor EU. Og det er naturligvis for at undgå det mest åbenlyse løntrykkeri.

De 448.000 kr. man skal tjene blev i den foregående regerings tid slet ikke kontrolleret, så om det er noget andet end tal på et stykke papir, tvivler jeg meget stærkt på. Der var f.eks. en sag med 2 pakistanske murerarbejdsmænd, som arbejdede med at renovere en stor lejlighed, de fik slet ikke nogen penge, sagen kom frem ved en tilfældighed, fordi de tiggede sig til mad, i øvrigt sov de også i den lejlighed som de byggede om.
Hvordan de er kommet tilbage til Pakistan og om det er sket ?
448.000 gælder heller ikke for en bestemt arbejdstid, og i kinesiske tilfælde, heller ikke kun for en person, det kan være for en hel familie. Der er ingen myndigheder der kan kontrollere og straffen for at snyde er ubetydelig.