Der er for få penge i regeringens finanslovsforslag til for alvor at gøre noget ved børn og unges mistrivsel. Sådan lyder det fra SFs formand Pia Olsen Dyhr i en kommentar på Twitter om regeringens forslag til finanslov for 2023.

 

“Vi har børn/unge i vuggestuer, børnehaver, folkeskoler og i uddannelse som kæmper med mistrivsel. Det er få uger siden, at over 1000 psykologer råbte højt om den kritiske situation. Finansloven skal ikke kun være økonomisk ansvarlig – den skal også være socialt ansvarlig,” skriver SF-formanden.

Over for Ritzau ifølge Berlingske uddyber SF-formanden sin kritik. Hun mener, at den reserve på 550 millioner kroner, som regering vil lægge ud til forhandling er “langt fra tilstrækkelig”.

Flere medier skriver, at SF kræver en firedobling af forhandlingspuljen - op til to milliarder kroner.

EL: Flere penge til psykiatrien

Også Enhedslisten vil have sat flere penge af til forhandlingerne om den endelig finanslov. Partiet er især optaget af at få sat penge af til den 10 års-psykiatriplan, som lige nu er til forhandling i Sundhedsministeriet.

Henvendt til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skriver Enhedslistens psykiatriordfører, Pernille Skipper, at arbejdet med en psykiatriplan risikerer at være “spildt”.

 

“Der er ikke en krone til psykiatrien i regeringens finanslovsudspil. Det er skuffende. Nej, vi kan ikke afsætte alt det nødvendige på én gang, men med nul kroner kommer vi aldrig ud af starthullerne. Kom nu Heunicke, tre års kæmpe arbejde må ikke blive spildt”

Egentlige reformer

Hos regeringen tredje støtteparti, De Radikale, er der opbakning til den økonomiske stramning, som regeringen lægger op til.

Men der skal helst følge egentlige reformer med i købet, lyder det fra De Radikale.

“Det er et ansvarligt finanslovsforslag, og det er godt. Men den meget minimale finanslov viser også alt om, at vi har brug for reformer,” siger Sofie Carsten Nielsen til Ritzau ifølge Berlingske.

Der skal helst følge egentlige reformer med i købet

Hun peger på klima-omstilling og mangel på arbejdskraft, som to emner, der burde sættes øverst på dagsordenen.

“Vi er ikke glade for reformer for reformernes skyld. Det, vi er glade for, er at sikre en sund og ansvarlig økonomi på sigt,” siger Sofie Carsten Nielsen.

Fagbevægelsen er positiv

I landets største fagforbund 3F tager forbundsformand Henning Overgaard positivt imod regeringens udspil til finanslov.

”Jeg glæder mig over, at regeringen vil fastholde den sociale balance i deres finanslovsudspil, trods de stramme økonomiske krav om ikke at skubbe til inflationen. Det er også i den nuværende situation afgørende, at regningen ikke vender den tunge ende nedad,” siger Henning Overgaard i en pressemeddelelse.

Efterlyser dog mere konkrete initiativer, der kan sikre et meget højere niveau af efteruddannelse og opkvalificering

Han hæfter sig især ved den særlige pulje på to milliarder kroner, der skal mildne virkningerne af den voldsomme inflation for udvalgte grupper.

“Det gælder også ved, at regeringen vil videreføre muligheden for uddannelsesløft med 110 procent dagpenge, og ved at man vil prioritere et hårdt tiltrængt løft til FGU (Forberedende Grunduddannelse, red.) til de unge, som ikke er kommet i job eller i gang med en ungdomsuddannelse, lyder det fra 3F-formanden, som også peger på, at de “kernesunde” offentlige finanser giver plads til initiativer, som kan sikre den sociale balance.

Han efterlyser dog mere konkrete initiativer, der kan sikre et meget højere niveau af efteruddannelse og opkvalificering på arbejdsmarkedet.

“Vi ved, at ikke mindst den grønne omstilling kræver, at mange ufaglærte og faglærte får nye kompetencer,” siger Henning Overgaard blandt andet.

Metal savner investeringer i uddannelse

Claus Jensen, formand for Dansk Metal, roser i en kommentar, at regeringen på en gang vil stramme op i dansk økonomi og sætte penge af til at mildne konsekvenserne af de stigende priser på energi og fødevarer.

Hvis vi ikke får mange flere faglærte i Danmark, så bliver den grønne omstilling ved snakken.

”De stigende priser gør ondt på danskerne – især på dem med de laveste indkomster. Den skævhed skal vi selvfølgelig forsøge at rette op på. Men det er helt afgørende, at hjælpen bliver målrettet og finansieret, som regeringen foreslår. Og det er vigtigt, at politikerne holder fast i det ved de kommende forhandlinger – for ellers vil det svare til, at der bliver hældt benzin på inflationsbålet,” siger Metal-formanden.

Ligesom sin kollega i 3F savner Claus Jensen dog investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelserne.

”Hvis vi ikke får mange flere faglærte i Danmark, så bliver den grønne omstilling ved snakken. Der er så mange gode politiske aftaler og planer, men det kan ikke lade sig gøre at gennemføre dem, hvis vi fortsætter som nu. Alene i industrien kommer der til at mangle 116.000 faglærte i 2030, hvis Danmark skal reducere CO2-udledningen med 70 procent,” siger Claus Jensen.

“Det er tidens største udfordring, og derfor er det skuffende, at regeringen ikke har investeringer til et massivt løft af erhvervsuddannelserne med i deres forslag,” siger Claus Jensen, som opfordrer til et bredt politisk samarbejde i Folketinget om finansloven.

FOA: Der er råd til mere velfærd

Hos det største fagforbund for offentligt ansatte, FOA, er der til gengæld bekymring over det stramme finanslovsforslag.

“Jeg savner flere ambitioner for velfærden og de medarbejdere, der knokler for at levere den,” udtaler forbundsformand i FOA Mona Striib, som peger på regeringens forslag om at afsætte 0,6 milliarder kroner til at løfte ældreområdet, sundhedsområdet og psykiatrien i 2023.

“Regeringen lægger op til en meget stram finanslov. Man afsætter en meget lille reserve til at løfte nogle ekstremt store og nødlidende områder, nemlig ældreområdet, sundhed og vores psykiatri,” siger hun i en pressemeddelelse.

Der burde være midler til overs til langsigtede investeringer i velfærden

“Hvis ambitionen er at løfte områderne og sikre attraktive løn- og arbejdsvilkår, så vi kan tiltrække medarbejdere til for eksempel ældre- og sundhedsområdet, så er sandheden, at det ikke forslår,” siger Mona Striib med henvisning til de store rekrutteringsproblemer, som allerede plager ældreplejen og sundhedsvæsenet.

Hun peger samtidig på, at regeringen selv regner med, at der frem mod 2030 vil være et betydeligt overskud på statens finanser.

“Dermed kan man argumentere for, at der burde være midler til overs til langsigtede investeringer i velfærden. Der er rigtig mange borgere – ældre, syge og pårørende – som kan skrive under på, at vores velfærd trænger til et løft. Her savner jeg nogle flere ambitioner for velfærden og de medarbejdere, der knokler for at levere den,” siger Mona Striib.

HK: Inflationen giver ondt i maven

I fagforbundet HK er forbundsformand Anja C. Jensen glad for, at regering vil lindre konsekvenserne af inflationen, som ifølge HK giver medlemmerne bekymringer, der strækker sig fra ondt i maven til ren fortvivlelse over udsigten til den kommende vinter.

Der er nogen, der planlægger aftensmaden efter elprisen

“Der er nogen, der planlægger aftensmaden efter elprisen, nogen må overveje, om de har råd til at få besøg af børnebørnene, ferier bliver aflyst, og andre er nødt til at vaske tøj om natten. Samtidig er hverdagsvarer pludselig kommet i luksusprisklassen,” siger Anja C. Jensen.

“Helt almindelige mennesker oplever netop nu en reallønsnedgang, der ikke er oplevet voldsommere siden Koreakrigen. Der er familieliv, arbejdsliv, hverdagsliv og drømme, der lægges om. Og det gør allerede ondt – ikke mindst på dem, der sidder med de laveste indkomster. Eller som skal få en i forvejen udhulet dagpengesats til at strække endnu længere,” siger formand for HK Anja C. Jensen.