CEPOS-direktør: ”Integrationsydelsen er meget, meget lav”

Den høje mindsteløn i Danmark står i vejen for, at indvandrere kan komme væk fra den lave integrationsydelse ved at komme i arbejde, mener CEPOS
”Lige præcis integrationsydelsen synes jeg er meget, meget lav, det må jeg sige,” sådan lød det fra direktør i CEPOS, Martin Ågerup, til et debatarrangement onsdag på CBS på Frederiksberg arrangeret af Frit Forum.

Hvis der er noget sted, hvor CEPOS-direktøren har kvababbelser over niveauet på de offentlige ydelser i Danmark, så er det i forhold til integrationsydelsen. Han peger på, at det høje danske lønniveau holder indvandrere ude fra arbejdsmarkedet:

”Den er meget lav, og hvis der er noget sted, hvor jeg har nogle kvababbelser, så er at det at have en indretning af samfundet, hvor man siger, at det er vigtigt at have incitament til at arbejde, men derudover så skal du alligevel ikke have en mulighed for at arbejde, fordi fagbevægelsen siger, at man skal minimum have 110 eller 120 kroner i timen.”

Sådan lød det fra Martin Ågerup under en debat om børnefattigdom i Danmark, hvor CEPOS debatterede med direktør i Arbejdernes Erhvervsråd, Lars Andersen.

Lavere mobilitet på grund af mindsteløn

Martin Ågerup peger på, at den sociale mobilitet ikke er lige så høj for indvandrere som for etniske danskere, fordi de laveste lønningerne er for høje i Danmark, og det gør det svært at få foden indenfor på arbejdsmarkedet:

Vi har meget høje de facto mindstelønninger, og det gør det ret svært for indvandrere at komme i arbejde

”Med hensyn til social mobilitet, der er vi ikke lige så gode, når det kommer til indvandrere. Det har noget at gøre med, at vores velfærdsstat er indrettet efter den præmis, at man er en højproduktiv borger. Vi har meget høje de facto mindstelønninger, og det gør det ret svært for indvandrere at komme i arbejde.”

Her bør fagbevægelsen spille med, mener Ågerup, så man kan få et ”mere fleksibelt arbejde” med en lavere mindsteløn end de 110 kroner i timen, der er gennemsnittet for alle kollektive overenskomster på det private og offentlige arbejdsmarked i dag.

Non-working poors

De høje lønninger på arbejdsmarkedet er med til at gøre folk fattige, ifølge de definitioner som AE-rådet bruger – definitioner som også anvendes af OECD og Danmarks Statistik – fordi lønniveauet holder mennesker med indvandrerbaggrund ude af arbejdsmarkedet, mener CEPOS-direktøren: 

”Og så vil Lars (Lars Andersen, direktør i AE-rådet, red.) sige, at vi skal hellere ikke have working poors, men nu har vi så bare non-working poors, i hvert fald ifølge de der definitioner, på integrationsydelsen,” siger Martin Ågerup. 

Selvom de laveste lønninger blev lavere, så ville indvandrere opnå en højere indkomst end på integrationsydelsen, fordi det ville være lettere at få et arbejde, og nye jobs vil opstå, mener Martin Ågerup.

Integrationsydelsen vil, som en del af paradigmeskiftet i udlændinge- og flygtningepolitikken, skifte navn til selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse per 1. januar 2020. Samtidig mister enlige indvandrere og flygtninge med børn 2.000 kroner om måneden efter tre år på selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse.

Direktør i CEPOS, Martin Ågerup, ønsker ikke at uddybe sine synspunkter overfor Netavisen Pio.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Jeg begriber ikke hvilken interesse piopio og arbejderbevægelsen har i, at videreformidle udbytternes liberalistiske propaganda og splittelsesforsøg.

Kan I give en forklaring?