Annonce

Mink-sag: Lokale S-formænd kritiske overfor Mogens Jensen

En enkelt socialdemokratisk kredsformand kræver fødevareminister Mogens Jensen fyret. Andre vil have en god forklaring.
Fødevareminister Mogens Jensen (S) er under heftig beskydning fra både højre og venstre side af folketingssalen i den såkaldte mink-sag.

Men også fra det socialdemokratiske bagland lyder der kritik.

En række af partiets jyske kredsformænd, som DR har talt med,

Lokalformanden for Socialdemokratiet på Læsø kræver direkte fødevareministerens afgang.

"Mogens Jensen skal fyres. Og det er her og nu. Det kan ikke gå stærkt nok. Han er ikke sin opgave voksen," siger formand for Socialdemokratiet på Læsø, Erling Mortensen til DR.

Ifølge kredsformanden kan hans parti ikke have en mand siddende som minister, som udstikker ulovlige ordrer i så stor en sag, som handler om at aflive samtlige mink i landet.

DR har også talt med de socialdemokratiske kredsformænd i Lemvig, Norddjurs, Rebild, Skive og Middelfart-kredsene.

Her har man fortsat tillid til fødevareministeren, men udtrykker forskellige grader af sorg og beklagelse over forløbet.

Valgkredsen bakker 100 procent op

Der er dog opbakning af hente hjemme i Mogens Jensen egen valgkreds i Herning.

I en pressemeddelelse fastslår Knud Egon Poulsen, der er formand for Socialdemokratiet i Herning, at politikerne har ansvaret for de nødvendige restriktioner, men at det er gået for hurtigt med de aktuelle indgreb, og at regeringen skulle have kommunikeret anderledes i fredags.

"Men når det er sagt, kan jeg meddele, at Socialdemokratiet i Herning kommune støtter Mogens Jensen 100 procent i opgaven med at begrænse smittespredningen af den frygtelige corona-sygdom i Danmark," udtaler kredsformand Knud Egon Poulsen og fortsætter:

"Samtidig kan jeg oplyse, at vi naturligvis bakker Mogens Jensen 100 procent op som vores folketingskandidat og minister. Jeg vil desuden rose vores handlekraftige regering for deres håndtering af corona-pandemien i Danmark."

Mogens Jensens chef, statsminister Mette Frederiksen, har også beklaget forløbet og understreger, at hun fortsat har fuld tillid til Mogens Jensen.

Mogens Jensen er i samråd i folketinget om sagen onsdag klokken 13.00.

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Lad os nu få ryddet op i den møgbunke af utilregnlige og utroværdige ministre med deres slingrekurs, lad os få lidt orden på samfundet og få livet tilbage uden mundbind og andre urimelige restriktioner!! Deres ulovligheder bør straffes hårdt.