CEPOS har taget fejl gennem hele corona-forløbet

Havde regeringen fulgt rådene fra den neoliberale tænketank, ville vi både have haft flere tusinde ekstra døde i foråret og nu stå midt i en brutal nedlukning
“Get the hell out of my way” står der øverst på Jonas Herbys Facebook-side. Fulgt af citatet “alternativet til demokrati er frie markeder”.

Jonas Herby er ansat hos den borgerlige-liberale tænketank CEPOS som specialkonsulent, og de to citater beskriver meget godt det grundsyn, der ligger bag tænketankens holdning til, hvordan regeringen og myndighederne burde håndtere corona-krisen: Så lidt statslig (demokratisk) indblanding som muligt.

For borgerne er udmærket i stand til selv at finde ud af, hvordan de skal opføre sig, så de udsætter sig selv og andre for mindst mulig smitte – suppleret med gode råd og anbefalinger fra myndighederne. Altså samme vej som i Sverige, men gerne med endnu færre direkte forbud og påbud.

Grundholdningen opsummeres meget godt i denne tale holdt af Jonas Herby den 6. oktober ved en demonstration foran Christiansborg mod regeringens kurs.

Hertil kommer, at CEPOS gennem hele foråret var tilhænger af opnå flokimmunitet så hurtigt som muligt, uden at sundhedsvæsenet brød sammen.

Jonas Herby har været tænketankens meget aktive talerør udadtil, ofte i samarbejde med professor i økonomi Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet, der er bestyrelsesmedlem i tænketanken. Også en række af CEPOS’ øvrige medarbejdere har deltaget i debatten med de samme synspunkter.

Problemet er bare, at CEPOS har taget fejl gennem hele forløbet

Problemet er bare, at CEPOS har taget fejl gennem hele forløbet. Hvis regeringen havde fulgt rådene fra den neoliberale tænketank, ville vi formentlig både have haft flere tusinde ekstra døde i foråret og lige nu stå midt i en brutal nedlukning, som vi ser det i europæiske lande som Belgien, England, Frankrig og Spanien.

Også i CEPOS’ store forbillede, Sverige, er man nu ved at lukke samfundet mere, end vi har gjort i Danmark: I stadig flere len (amter) blev der i de første dage af november indført skrappere restriktioner end i Danmark, som for eksempel i Skåne, hvor man fraråder alle besøg i butikker og brug af kollektiv trafik, bortset fra det mest nødvendige. Derudover bør alle arbejde hjemme, hvis de kan. I Stockholm sagde sundhedsmyndighederne 1. november, at ”vi har mistet grebet”.

Men lad os se på CEPOS’ holdninger en for en. Vi starter med ønsket om at opnå flokimmunitet så hurtigt som muligt, som var CEPOS’ hovedlinje i foråret.

Flokimmunitet så hurtigt som muligt

”… hvorfor vil regeringen stadig ikke tage ordet flokimmunitet i sin mund, når man reelt styrer efter det?” spurgte CEPOS’ analysechef Otto Brøns-Petersen retorisk i et debatindlæg på CEPOS’ hjemmeside 15. april – altså fem uger inde i forårets store nedlukning.

Det blev fulgt op af en påstand om, at ”det (må) konstateres, at regeringen ser i øjnene, at vi ikke kommer udenom opbygning af flokimmunitet”.

Herefter kommer en række påstande om, at ”… hvis flokimmunitet er uundgåeligt, så er det dødsfald, der ikke kan undgås ved bare at være imod dem. Desuden kan man ikke bare lukke øjnene for omkostningerne ved en meget langvarig nedlukning, herunder i form af dødsfald fra andre lidelser, som bliver fortrængt af COVID-19.”

“Endelig er det i stigende grad klart, at en hård nedlukning fører til både folkelig og politisk udmattelse, som kan føre til et stemningsskift, så nedlukningen ville blive opgivet igen, længe inden en vaccine er udviklet.”

Samme grundholdning gav CEPOS-direktør Martin Ågerup udtryk for dagen inden på netmediet Ræson. Han konkluderede, at når den eneste vej gennem krisen er at opnå flokimmunitet så hurtigt som mulig, har ”regeringens overreaktion … påført os unødigt store omkostninger – uden at det har reddet én eneste ekstra fra corona-døden”.

Påstande, der alle har vist sig at være forkerte

Påstande, der alle har vist sig at være forkerte.

Flokimmunitet opstår, når en så stor del af befolkningen har været smittet, at der er så mange, der er blevet immune over for sygdommen, at virus har svært ved at finde nye at smitte og derfor langsomt dør ud.

Hvorvidt det er en god idé, afhænger af flere ting: hvor længe er man immun over for den pågældende sygdom, hvor alvorlig sygdommen er (det vil ikke mindst sige, hvor mange af de smittede der dør), hvor let det er at blive smittet, hvor mange er alvorligt syge i hvor lang tid, og hvor mange får langvarige, måske permanente, eftervirkninger (senfølger, som lægerne kalder det).

Intet af dette havde man tilstrækkelig meget pålidelig viden om i marts, hvor de fleste vesteuropæiske lande lukkede ned, og der er hver for sig gode begrundelser for at gøre det modsatte af, hvad CEPOS argumenterede for.

I stedet anvendte regeringen et forsigtighedsprincip, hvor man begrænsede antallet af smittede (og dermed antallet af døde) i begyndelsen, mens sundhedsmyndighederne indsamlede og oparbejdede så meget viden som muligt.

Og det er i høj grad sket i forbindelse med coronakrisen: Fra at stå stort set på bar bund 11. marts har indlæringskurven hos sundhedspersonale over hele verden været meget stejl, og forskere og myndigheder har samarbejdet (stort set) eksemplarisk om at dele ny viden.

For eksempel viden om, hvilke allerede kendte medikamenter der har en positiv effekt på covid-19.

I midten af oktober viste nye tal, at indlæggelsestiden på hospital et halveret, og i Region Hovedstaden er dødeligheden faldet fra 19 til 6 procent.

i Region Hovedstaden er dødeligheden faldet fra 19 til 6 procent

Det skyldes dels, at de indlagte nu er yngre, dels og ”ikke mindst at lægerne nu kan behandle med to typer medicin: Remdesivir, som forhindrer virus i at formere sig, og steroidpræparatet Dexamethason, som dæmper immunsystemet”.

“Og måske har restriktionerne med god afstand, og at vi hele tiden spritter hænder, gjort, at man får færre virus ind og dermed oplever mildere forløb,” siger overlæge Nina Weis.

Skal 20.000 dø?

I slutningen af maj lavede journalist Uffe Gardel, der foråret igennem skrev opsummerende analyser om coronakrisen for netmediet Ræson, en oversigt over, hvad forskellige studier på det tidspunkt sagde om dødeligheden.

Han nåede frem til, at den i Danmark på det tidspunkt lå på 0,4-0,6 procent. Det vil sige, at for hver gang, der er 1000 smittede, vil mellem 4 og 6 af de smittede dø.

Andre studier sagde mere generelt, at overdødeligheden lå på mellem 0,5 og 1,0 procent på verdensplan, mens tallene i starten af epidemien var større.

Da Danmark i marts lukkede ned, pegede de første foreløbige studier på en højere dødelighed.

Er en dødelighed på 0,4-0,6 procent meget? Hvis 60 procent af befolkningen skal smittes for at opnå flokimmunitet, som eksperterne mener, vil det svare til, at mellem 14.000 og 21.000 danskere vil dø.

Det ville være den højeste overdødelighed i Danmark i nyere tid. Under hele krigen i 1864 døde der for eksempel i alt mellem 2.000 og 3.000 mennesker. Hvordan ville den danske befolkning, danske politikere og dansk økonomi reagere, hvis 20.000 døde?

Hvordan ville den danske befolkning, danske politikere og dansk økonomi reagere, hvis 20.000 døde?

Sveriges meget mere CEPOS-agtige tilgang betød i første halvår af 2020 en overdødelighed på 13 procent for mænd og 7. procent for kvinder – i alt en overdødelighed i forhold til årene 2015-2019 på 4.600 personer. Den største overdødelighed siden en hungersnød i 1863.

13. november havde Sverige registreret 5990 nye smittede med coronavirus. Det er den største stigning på et døgn, siden coronavirus brød ud i landet.

Mindst 10 procent oplever senfølger

Hertil kommer, at man i marts stort set intet vidste om eventuelle senfølger. I juli viste en undersøgelse, at omkring 10 procent af de smittede oplever senfølger, heraf mange alvorlige, og at coronavirus kan ”skade dybest set alle organer,” som en overlæge siger.

I dag er status, at selvom vores viden ”fortsat er meget lav, er forsker(e) ikke i tvivl om, at senfølgerne er mange og alvorlige”.

I Sverige viste en undersøgelse fra Linköpings Universitetssjukhus således, at op mod 40 procent af alle smittede rammes af senskader i et omfang, så de har brug for lægehjælp.

Alligevel fortsatte CEPOS med at argumentere for flokimmunitet. Så sent som 27. juli skrev Jonas Herby på Facebook, at det ”ikke ville overraske” ham, hvis der kan opnås flokimmunitet, når 40 procent af befolkningen er smittet.

Alligevel fortsatte CEPOS med at argumentere for flokimmunitet

Mindre pukkel af operationer i Danmark

I førnævnte debatindlæg af Otto Brøns-Petersen frygtede han også for følgerne af ”en meget lang nedlukning … i form af dødsfald fra andre lidelser, som bliver fortrængt af COVID-19”.

Det var ganske rigtigt en uundgåelig følge af de mange corona-syge, der lagde beslag på hospitalernes kapacitet, at der ville blive oparbejdet en pukkel af udskudte operationer.

Regeringen ophævede derfor midlertidigt behandlingsgarantien, som dog genindføres med virkning fra 1. januar 2021 (i psykiatrien er den allerede genindført fra 1. september).

Otto Brøns-Petersen glemmer bare, at i jo højere grad man satser på flokimmunitet, jo mere belastet bliver sundhedsvæsenet, og jo mere går det ud over de øvrige patientgrupper.

Otto Brøns-Petersen glemmer bare, at i jo højere grad man satser på flokimmunitet, jo mere belastet bliver sundhedsvæsenet

Det svenske sundhedsvæsen har således været meget hårdere belastet end det danske på grund af det store antal smittede og alvorligt syge.

Allerede inden sommeren var der en operationskø på over 185.000 mennesker og ikke meget tyder på, at køen kan afvikles inden for en overskuelig tid.

Det skyldes, at personalet har været hårdt presset i lang tid, ikke har haft særlig meget ferie i sommer og tilmed for en dels vedkommende har været tvunget til at gå op i tid.

I Danmark var der i starten af september gennemført 75.000 færre operationer end normalt. Målt i forhold til befolkningens størrelse ville det svare til 135.000 operationer i Sverige, hvor tallet altså er 185.000.

Det vil i de kommende år medføre forholdsmæssigt flere dødsfald og flere alvorlige sygdomsforløb i Sverige end i Danmark.

Nedlukningen gjorde mere skade end gavn

I CEPOS’ univers er økonomiske teorier og økonomiske modeller ikke bare konge, men kejser – ja nærmest Gud.

Derfor produceres der stakkevis af rapporter og debatindlæg, der skal dokumentere, at såvel samfundet som det enkelte menneske har det bedst, hvis de frie markedskræfter får lov til at råde.

Med den grundholdning må man nødvendigvis se på forårets omfattende nedlukninger med stor skepsis, og det er da også en central påstand fra CEPOS, at nedlukningen var et indgreb, som gjorde mere skade end gavn.

CEPOS’ univers er økonomiske teorier og økonomiske modeller ikke bare konge, men kejser – ja nærmest Gud

For eksempel skriver Christian Bjørnskov, at ”… der (er) en række studier, der konkret viser, at nedlukningspolitik ikke virker” – og så henviser han til tre studier.

Men det ene viser en tydelig effekt i den modsatte retning af, hvad Bjørnskov påstår: nemlig at “totale nedlukninger … og begrænset sårbarhed over for biologiske trusler i et land … hang betydeligt sammen med øget helbredelsesrater blandt patienter (oversat fra engelsk)”.

Det andet konkluderer blot, at der kan være en risiko for at overvurdere betydningen af forskellige former for nedlukning.

I det tredje, som Bjørnskov selv har lavet, konkluderer han, at “... (Jeg) finder ingen klar sammenhæng mellem nedlukningspolitik og udvikling i dødelighed (oversat fra engelsk)”.

Ingen økonomisk forskel på Danmark og Sverige

Ser man på de “hårde” økonomiske nøgletal, er den svenske økonomi blevet lige så hårdt ramt som de øvrige nordiske lande. Det viser både aktuelle tal for de første to kvartaler og for arbejdsløsheden.

I andet kvartal klarer svensk økonomi sig væsentligt dårligere end de andre nordiske lande: Danmark har et fald i bruttonationalproduktet på 6,9 procent, Finland har minus 4,5 procent, Norge minus 5,1 procent og Sverige har minus 8,3 procent.  

Det samme gælder arbejdsløsheden. Den er i Danmark gået fra 4,8 procent i marts til 6,1 procent i september. I samme periode er Finland gået fra 7,0 til 8,4 procent; Norge fra 3,6 til 5,3 procent (her er der kun tal til og med august) og Sverige fra 6,8 til 9,0 procent.

Men trods dette taler tallene et ret entydigt sprog

Når man sammenligner tallene, skal man selvfølgelig huske, at landenes økonomier er skruet meget forskelligt sammen: Norges afhængighed af olie, i Danmark fylder medicinalfirmaer og store transportfirmaer som A.P. Møller og DSV meget, mens Sverige har en forholdsvis stor eksportorienteret sektor med industriproduktion og træbaserede produkter.

Men trods dette taler tallene et ret entydigt sprog.

Det ser også ud til, at svenskerne er mere påpasselige med at bruge penge, her målt på værdien af alle køb foretaget med kreditkort fra Nordea i de forskellige lande frem til og med uge 43.

Værdien af alle køb foretaget med kreditkort. Kilde: Nordea Markets and Macrobond 

 

CEPOS-teori slagtes af Det Økonomiske Råd

I et debatindlæg i midten af maj stillede CEPOS’ analysechef Otto Brøns-Petersen på tilsvarende måde det retoriske spørgsmål: ”Har dansk nedlukning kostet 2-3 gange så meget som den sociale distancering i Sverige?”.

Svaret er – ikke overraskende – ja. Hvis man vel at mærke ser på det, som Otto Brøns-Petersen kalder for ”nyttetabet” for den enkelte forbruger.

Hans argument er følgende: ”De økonomiske omkostninger ved tvungen nedlukning er markant større end ved frivillig distancering. Det hænger sammen med, at folk ved frivillig distancering vil skære det forbrug fra, som giver mindst nytte i forhold til smitterisikoen.” 

“De kan for eksempel distancere sig ved at gå mindre ofte til frisøren, i supermarked og til fitness eller springe en mindre vigtig busrejse over. Hvis de derimod på grund af nedlukning bliver tvunget til at skære alt forbrug af bestemte typer væk, vil det koste dem meget mere”.

Men dette “nyttetab” er et såkaldt psykologisk elastikbegreb, som ikke kan sættes på entydige matematiske formler

Det er klart, at den enkelte forbruger oplever et “nyttetab”, hvis man begrænses meget i sine muligheder for at forbruge, hvad enten det handler om at gå til frisør, tage til koncert eller købe nyt tøj efter at have været i 4-5 butikker for at slutte med et cafébesøg.

Men dette “nyttetab” er et såkaldt psykologisk elastikbegreb, som ikke kan sættes på entydige matematiske formler, som Otto Brøns-Petersen gør i dette tilfælde.

Hvor stort et nyttetab, den enkelte oplever at have lidt, afhænger helt af omstændighederne og kan for eksempel opvejes af følelsen af at være en “god samfundsborger”, der bidrager til at bremse spredningen af corona, den tryghed, der følger af en mindre risiko for at blive smittet, og visheden om, at nedlukningen er relativt tidsbegrænset, og at der er mange muligheder for at forbruge på nettet.

Det samme siger Det Økonomiske Råd meget direkte til Jonas Herby i en debat i Information: ”Herbys kritik savner derfor … fagligt valør”. Og andet sted i samme debatindlæg: ”… man (kan) ikke, fagøkonomisk, … konkludere som Herby”.

Så kan det vist ikke siges mere direkte.

Frivillighed er ikke det vigtigste

Det har hele vejen igennem været et kernebudskab fra CEPOS, at indsatsen mod corona bør baseres på, at befolkningen frivilligt ændrer adfærd og opfører sig på en måde, der holder smitten nede.

Så sent som 23. oktober skrev Jonas Herby på Facebook, at 90 procent af succesen i foråret kan tilskrives frivillige adfærdsændringer:

”Der var tre elementer, der bidrog: 

1. Frivillig adfærd baseret på informationer om dødstal med videre

2. Frivillig adfærd forstærket af statens signal (blandt andet pressemødet 11/3)

3. Tvungen adfærd gennem nedlukning af frisører, restauranter og så videre.

Efter at have pløjet en stor mængde litteratur igennem (der kommer mere om dette snart!) hersker der for mig ingen tvivl om, at 1. og 2. stod for den altoverskyggende del af succesen i foråret (vi snakker 90 procent)”.

Jonas Herbys postulat bliver dog aflivet effektivt af den førnævnte rapport fra Det Økonomiske Råd, der udkom tre dage tidligere.

I rapporten gennemgår Det Økonomiske Råd (DØR) på side 333-338 forskellige værktøjer, der kan anvendes mod smittespredning, herunder fire rapporter der har undersøgt effekten forskellige steder i verden.

Jonas Herbys postulat bliver dog aflivet effektivt

DØR skriver blandt andet, at ”undersøgelser fra en række lande viser, at nedlukninger har betydet kraftige reduktioner i spredningen af coronavirus. En undersøgelse på tværs af 11 europæiske lande i foråret 2020 finder, at de betragtede nedlukninger i gennemsnit har reduceret spredningen af coronavirus med 81 procent”.

Empiriske undersøgelser viser altså det stik modsatte af, hvad Jonas Herby påstår.

Alligevel fortsatte han med i et læserbrev 3. november i Information at påstå, at DØR-rapporten reelt kun henviser til et enkelt studie, dels påstå, at ”havde vismændene interesseret sig tilstrækkeligt for spørgsmålet, havde de også fundet en langt bredere litteratur, både teoretisk og empirisk, som entydigt peger i samme retning.” 

Igen fortæller Herby ikke, hvilke studier han har i tankerne.

Selvfølgelig er det afgørende for at bekæmpe en epidemi, at folk ændrer adfærd for at bremse smittespredningen. Det siger sig selv, og det er der ingen, der benægter.

Men når det ene europæiske land efter det andet her i efteråret har været nødt til at gennemføre omfattende tvangsforanstaltninger for at få smittespredningen under kontrol - på trods af at vi alle siden marts har vidst, hvordan vi skal agere for at minimere risikoen for at smitte eller blive smittet - er det svært at forstå, at Jonas Herby kan hævde, at frivillighed er den altafgørende nøgle til succes.

Desværre, for hvor ville meget være nemmere, hvis vi alle hele tiden levede op til alle anbefalingerne.

Mundbind virker ikke

Det har gennem hele forløbet været et angrebspunkt fra CEPOS’ side, at mundbind ikke virker, og at den tvungne brug af mundbind er udtryk for et meget voldsomt indgreb i den enkeltes personlige frihed.

I et debatindlæg på den neoliberale blog Punditokraterne spørger økonomiprofessor Christian Bjørnskov, der sidder i CEPOS’ bestyrelse og jævnligt laver debatindlæg sammen med Jonas Herby, om det ”… er acceptabelt at myndighederne tvinger hele befolkningen til et indgreb i deres personlige frihed – som nogle af os føler ekstremt indgribende – uden nogen form for konkret evidens.”

Modsat Bjørnskov har Jonas Herby dog tilsyneladende været nødt til at bøje sig lidt i forhold til effekten af masker, for han skynder sig at smide en helt ny teori på banen, som han kun begrunder med sine egne anekdotiske iagttagelser.

I et blogindæg på førnævnte Punditokraterne skriver han, at ”… indtil videre ser det ud til, at nettoeffekten er, at de begrænser smittespredningen”. Han fortsætter imidlertid med at påstå, at ”diskussionen fortsætter dog, fordi der faktisk er mange studier, der ikke finder effekter af maskebrug (se fx her)”.

Men det studie, han henviser til, konkluderer, at det på grund af for få resultater er uvist, om der er en effekt af at bære mundbind. Og hvilke ”mange studier”, er det, han tænker på? 

Svaret blæser i vinden, og igen sidder man med følelsen af, at CEPOS’ holdning til coronakrisen er drevet af organisationens neoliberale grundsyn

Svaret blæser i vinden, og igen sidder man med følelsen af, at CEPOS’ holdning til coronakrisen er drevet af organisationens neoliberale grundsyn, der dikterer, hvad resultatet skal være, hvorefter Herby og andre så prøver at presse empirien ned i den faste skabelon – om man så skal klippe en hæl og hugge en tå.

Men flere og flere studier konkluderer, at mundbind virker. Senest har den amerikanske sundhedsstyrelse (CDC – Center for Disease Control) opdateret sine retningslinjer og siger nu, at mundbind ikke blot beskytter andre, men også dig selv.

CDC er gået fra maskemodstand via tøvende anbefaling til nu fuldtonet støtte.

Størst folkelig opbakning i Danmark

I det debatindlæg af Otto Brøns-Petersen fra CEPOS, som vi indledte denne serie med, var et sidste argument, at ”det i stigende grad (er) klart, at en hård nedlukning fører til både folkelig og politisk udmattelse, som kan føre til et stemningsskift, så nedlukningen ville blive opgivet igen, længe inden en vaccine er udviklet.” 

Men i slutningen af maj viste en europæisk meningsmåling, at Danmark lå helt i top, når man målte på den folkelige opbakning til landets corona-strategi (85 procent støttede den), mens kun 57 procent af svenskerne støttede landets ”coronageneral” Anders Tegnell.

Selvom det er tydeligt, at opbakningen til regeringens linje er mindre nu, end den var i foråret, ligesom også Venstre og De Konservative er mere kritiske, er der stadig meget langt til de scener, vi har set fra for eksempel Napoli, hvor der har været gadekampe mellem demonstranter og politi, eller de hyppige massedemonstrationer i Tyskland.

Tilsvarende viste en undersøgelse lavet af det amerikanske Pew Research Center i 13 vestlige lande hen over sommeren, at opbakningen til regeringens corona-strategi for Danmarks vedkommende lå helt i top med mellem 93 og 98 procent, der synes, at ”mit land har håndteret corona-udbruddet godt”.

Opbakningen til regeringens corona-strategi for Danmarks vedkommende lå helt i top

Det tilsvarende tal for USA var mellem 29 procent (demokrater) og 78 procent (republikanere). I Sverige var tallene 66 procent blandt vælgere, der stemmer på oppositionen og 82 procent hos dem, der stemmer på regeringskoalitionen.

Andre borgerlige er kritiske

Man kunne blive ved med at undersøge andre sider af CEPOS’ mange udfald mod den strategi, regeringen og Folketinget har ført for at begrænse følgerne af corona-udbruddet, og som hver gang viser sig at basere sig mere på ideologi end empiri.

I stedet overlader jeg ordet til tre borgerlige debattører, der har brugt en stor del af tiden siden marts på at skrive om og følge med i forskellige landes strategier.

Mikkel Andersson er chefredaktør på det nye, borgerlige netmedie Kontrast. Han skrev gennem hele foråret løbende om corona-epidemien og udgav også en næsten daglig podcast.

Han lavede i midten af oktober en længere opdatering på Facebook, hvor han imødegik en række af de påstande, der fremføres af CEPOS og visse andre borgerlige debattører. Blandt andet skrev han:

At voksne mennesker stadig diskuterer det er skørt
  • Nej, covid-dødeligheden i Danmark er ikke lavere end forventet og nej, den ligner heller ikke dødeligheden ved influenza. At voksne mennesker stadig diskuterer det er skørt.

  • Et stort antal vesteuropæiske antistofstudier har indikeret en dødelighed mellem 0,5-1 procent, og det placerer de nyeste danske antistofstudier også dødeligheden til i Danmark. … Til sammenligning: Influezavirussens dødelighed bliver anslået til 0,04-0,1 procent. Vi taler altså i forhold til covid om en dødelighed, der er ganske mange gange højere, end tilfældet er for influenza. … Så nej, virussens dødelighed matcher ikke influenzaens. Den er, baseret på den bedste viden for indeværende, markant højere for alle aldersgrupper undtagen de yngste.

  • Covid har ført til markant og veldokumenteret overdødelighed i både en række europæiske lande og Europa som helhed.

  • Overdødelighed er (næsten) undgået i lande som Danmark, Norge og Finland pga. lockdowns efter alt at dømme.

  • Nej, der er intet, som tyder på, at flokimmunitet er til stede i noget betydeligt omfang i nogen større region i Vesteuropa. De største antal cases er i en lang række hårdt ramte lande stadig i de områder, som hidtil har været hårdest ramt. Veneto og Lombardiet er stadig blandt de regioner i Italien, hvor man finder flest smittede. Madrid, som oplevede det største antal døde i første bølge, har oplevet en massiv andenbølge. Flandern og Antwerpen, som er de hårdest ramte områder i det hårdest ramte vesteuropæiske land målt på dødsfald. Belgien har også oplevet genopblussen, og i Sverige er det stadig Västra Götaland og Stockholm, som oplever flest cases, selvom man måtte forvente det stik modsatte, hvis der faktisk var flokimmunitet.

  • Der er rigeligt at kritisere i den danske linje, hvad jeg som bekendt brugte store dele af foråret på, men det ændrer ikke ved, at den (har) vist sig effektiv i en vesteuropæisk sammenhæng.

Journalist Uffe Gardel, der er selverklæret liberal, fulgte gennem hele foråret corona-udviklingen tæt og skrev løbende om det til netmediet Ræson.

Han havde i slutningen af september en kronik i Berlingske med overskriften ”Debatten om Danmarks coronastrategi er plaget af usandheder og vanvid”. Her kalder han nogle af udmeldingerne fra CEPOS-folkene Jonas Herby og Christian Bjørnskov for ”intellektuelt uhæderlige”.

Her kalder han nogle af udmeldingerne fra CEPOS-folkene Jonas Herby og Christian Bjørnskov for ”intellektuelt uhæderlige”

Senere skriver han, at ”lige så uhæderligt er det at fortie, at Danmark havde en af de mildeste nedlukninger i Europa og var et af de første lande til at komme ud af nedlukningen igen. Ikke alle de danske tiltag mod epidemien har været lige fornuftige, men skal vi diskutere dem, er vi nødt til at gøre det på et sagligt grundlag”.

”Det er ikke fascisme at vise hensyn”

Endelig er der Henrik Dahl, der som Liberal Alliances sundhedsordfører, stort set hele vejen igennem har bakket op om regeringens strategi (til gengæld har partiet været kritisk i forhold til de økonomiske kompensationsordninger med videre).

Han advarede i slutningen af oktober på Facebook om, at ”i Danmark skal vi nok passe på med ikke at blive for provinsielle i vores analyser”. Baggrunden var ikke mindst de seneste måneders stigende kritik af regeringens linje fra borgerlige debattører og politikere.

Henrik Dahl advarede ikke mindst mod at politisere alle sider af corona-debatten: 

”Den danske regerings håndtering er i udgangspunktet hverken specielt dansk eller specielt socialdemokratisk. Danmark ligger på et europæisk “hovedspor”, hvor strategien er at holde kontakttallet under 1 ved hjælp af non-farmaceutiske interventioner som hygiejne og afstand og afvente fremkomsten af en vaccine.”

Han langer også ud mod dem, der som Christian Bjørnskov taler om et ”coronadiktatur”

”Endelig gælder advarslen mod provinsialisme, i forhold til hvor hårdt der er blevet lukket ned i Danmark. Som en dansk bekendt, der bor i Frankrig lidt frit refereret udbrød for nylig: ”Gider I ikke nok at lade være med at påstå, at I har været udsat for en lockdown hjemme i Danmark?”.

Henrik Dahl sluttede med følgende svada: 

”Det er ikke fascisme at vise hensyn. Heller ikke i det tilfælde, at det er staten, der opfordrer til det. Der findes heller ikke nogen tilgængelige vidnesbyrd om, at hverken Lenin, Hitler, Mao Zedong eller Kim Il Sung bragte sig til magten ved først at bilde deres befolkninger ind, at en stor epidemi var på vej og derpå undertvinge dem ved hjælp af mundbind.”

Bjarke Larsen er forlagschef og freelance-journalist.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Og det er så den eneste danske politiske tænketank vi alle er med til at betale til fordi de er blevet godkendt som almennyttig organisation og derfor kan modtage bidrag som kan trækkes fra i skat. Det er en skandale at de kan få den politiske særbehandling i Cepos.

Ud over pengegriske og egoistiske mennesker er der vel ingen der ta´r Cepos alvorlig.
Cepos er bare Venstres forlængede arm.

Der er ting man overser.
Feks at det handler om penge i sådan et omfang at man må
sætte ligheds-tegen mellem
Coronavirus-krise i hele verden= nedlukning af økonomisk vækst
Klimavirus-krise i hele verden= opstået pga konstant økonomisk vækst

I de sidste 100-150 år har mennesket kun haft øjne for vækst
uden hensyntagen for naturen, og naturen er skrumpet og skrumpet

Og ja vi er begyndet at snakke om klimaet,MEN kun lige begyndt
og det ser ikke ud som om mennesket har forstået alvoren

Hvis det ikke skal gå helt galt
Så luk ned for gas-kul-og olie=CO2-forurener

Skru op for ved-varende energi,VIND-SOL-BRINT-ENERGI i hele verden

Så godt som alle fagligt HØJTUDDANNEDE og HØJTLØNNEDE kan siges at være BLÅ og BORGERLIGE.

Det er faktisk ikke korrekt.

Det er ret mange højtuddannede, højtlønnede, der stemmer venstre-orienteret.

Vi ved at vi kun er højtlønnede på grund af vores uddannelse og at vi kun har den uddannelse på grund af de gratis uddannelser.

Og vi kan faktisk godt lide at bo i et samfund, hvor der bliver taget hånd om de svageste, hvor der er fred & ro og hvor alle har mulighed for at udvikle deres potentiale og samtidigt leve det liv, som de ønsker sig.

Hvem sponserer tågehornene i Cepos ?

Annonce