Debat om grøn omstilling: Signaler eller resultater?

Der mangler en troværdig helhed i vejen frem til den grønne omstilling, mener tidligere EU-kommissær Poul Nielson.
Tidligere energiminister og EU-kommissær Poul Nielson (S).
Klimaminister Dan Jørgensens (S) arbejdsform kan ikke undgå at påkalde sig en vis uro.

Jeg er næppe den eneste, der efterhånden har udviklet en allergi mod runde årstal, og jeg er næppe heller den eneste, der undres over, at lovprisningen af signalværdien af vores politik åbenbart forveksles med forestillingen om, at vi så også rent faktisk har gjort noget.

Men naturligvis er kompleksiteten i det samlede regnestykke om vejen til en fossilfri fremtid nærmest skræmmende - eller måske snarere lammende.

Præget af letfærdig markeringstrang

Debatten om den grønne omstilling er præget af for megen letfærdig markeringstrang båret frem af aktører både i og uden for det politiske beslutningsmiljø.

Det er på denne baggrund, at de runde årstal er så bekvemme, og de faktiske problemer med, hvad der egentlig skal gøres her og nu, er så besværlige.

Der er derfor grund til at gøre et forsøg på at diskutere kompleksiteten mere usentimentalt og turde kalde en spade for en spade. Eller f.eks. en udbudsrunde for en udbudsrunde.

Risikerer afhængighed af russisk gas

Lad os starte med den såkaldte 8. udbudsrunde af udvinding af olie og gas i Nordsøen: Mange har advaret om, at vi kan blive afhængige af russisk gas, ligesom mange har kritiseret Polen for ikke hurtigt nok at afvikle deres afhængighed af kul.

Mærkværdigvis har det ikke ført til, at de samme mennesker har konkluderet, at det så er godt, at vi har dansk gas i Nordsøen, og at der er god mulighed for, at denne forsyningssikkerhed kan udstrækkes med gennemførelsen af 8. runde.

På meget langt sigt er det naturligvis en mulighed, at Danmark - i modsætning til, hvordan verden i øvrigt ser ud - slet ikke vil savne olie og gas. Den præmis er meget langt ude.

Aktiviteterne i Nordsøen er et økonomisk aktiv for Danmark, som i en årrække kan bidrage til den ekstremt store investering, der skal til for at gennemføre de forskellige udviklingsprojekter, som tilsammen kan virkeliggøre den grønne omstilling.

Argumentet imod udbudsrunden er først og fremmest, at det vil være et godt signal at sige nej. Er det det, vores børnebørn skal leve af?

Dan Jørgensen har ikke startet fedtspil

Fedtspillet om udbudsrunden er som bekendt ikke noget, der er startet i den nuværende regerings tid.

Dan Jørgensens forgænger i embedet, Venstres Lars Chr. Lilleholt, håndterede denne og andre sager på en så håndsky måde, at man var fristet til at omskrive hans efternavn til "Fuldt Stop".

Men en uklar udskydelse af en beslutning, også efter regeringsskiftet, fik helt naturligt olieselskabet Total til at meddele, at man ikke ville opretholde sin ellers annoncerede ansøgning, også selvom om Nordsøen stadig er et interessant område.

Herefter meddelte Dan Jørgensen så, at der nu var skabt betydelig usikkerhed om udbudsrunden!

Debat om elbiler er tøjlesløs

I samme kategori har vi dramaet om antal og årstal om elbiler. Debatten virker helt tøjlesløs. Hybridbiler tælles med, som om de var eldrevne biler.

Det er efterhånden kommet frem, hvor lidt vi ved om, hvor meget folk faktisk bruger batteriet i forhold til benzin eller diesel, men undersøgelser peger i retning af, at hybridbiler udleder lige så meget CO2 som moderne dieselbiler.

Men betydningen i overgangsperioden er det gode argument.

Sådan burde det så også være for naturgassen fra Nordsøen! Det er i øvrigt utroligt, at den store belastning for statsbudgettet, som en imødekommelse af Venstre, konservative og Radikales maksimalistiske dyrkning af "signalværdien" af deres krav ville betyde, ikke bekymrer disse såkaldt økonomisk ansvarlige partier.

Sætter vognen foran hesten

Det er deprimerende at se, hvordan fjernvarmesektoren behandles. Skrotningen af olie- og naturgasfyr i en model, der favoriserer eldrevne varmepumper, uden nogen form for respekt for de principper om samfundsøkonomisk rentabilitet, der med lov om varmeplanlægning fra 1979 var fundamentet for milliardbesparelser på opvarmningen af Danmarks boliger, er et lavpunkt i håndteringen af den grønne omstilling.

Det er, som om det er altafgørende er at bidrage med alt, hvad man kan, til at øge elforbruget. Vognen er sat foran hesten i den planlægning.

I betragtning af den modstand, der har vist sig så dyr at tilfredsstille med nedgravning af transmissionsnettet i Jylland, så virker det mildest talt dristigt, at man nemt skulle kunne føre elkapacitet nok frem overalt til opladning af elbiler, erstatning af opvarmningen i flere hundrede tusind boliger plus alt det løse.

Energinet.dk har fremlagt behovet for investeringer. Hvad er svaret?

Usikkerhed om biomasse

Indtil videre har man frimodigt betegnet biomasse som ikke-fossilt brændsel, men nu har tvivlen om bæredygtighed i skovdriften i producentlandene nået et punkt, hvor der så reageres med at det skal kontrolleres bedre. Dette virker ganske enkelt ikke troværdigt.

Når der er berettiget tvivl om det acceptable i importen af træ fra Rusland, Østeuropa og Brasilien, hvorfor er det så forkert, at vi udnytter naturgassen i Nordsøen indtil vind og sol og ‘Power to X’ i fremtiden måtte være til rådighed som noget reelt?

Det er det store udokumenterede regnestykke om, at vi i år dit eller dat har et alternativ parat til stort set alt det, der nu er kendt som velfungerende, økonomisk veldokumenteret og forsyningssikkert, der skaber utryghed hos en realist og praktiker.

Mangler en troværdig helhed

Som en der både som politiker og som medarbejder i Lønmodtagernes Dyrtidsfond var en afgørende aktør i skabelsen af det danske vindkrafteventyr, vil jeg være den sidste til at stille mig negativt an til de meget ambitiøse planer om konvertering af el til brændstof (Power to X).

Men der mangler en troværdig helhed i vejen frem i den grønne omstilling. Den skabes bedst ved, sag for sag, at arbejde realistisk, fremfor at bilde sig selv og andre ind, at en målsætning, man kan føre sig frem med på internationale konferencer, er det samme som faktisk opnåede resultater.

Poul Nielson (født 1943) er forhenværende folketingsmedlem (S), energiminister (1979-1982) udviklingsminister (1994-99) og EU-kommissær for udviklingsbistand (1999-2004).

 


placeholder

Kommentarer

Og hvis alle ander køre for stærkt på motorvejen er det ligegyldigt at jeg osv osv
Og Poul Nielson var energiminister i en tid hvor man ikke gjorde en skid for at
stoppe CO2 udledningen,alle hans fine titler kan ikke bruges til en skid i nuværende
debat.
Hvis vi skal gøre os håb om at stoppe bare lidt af CO2 udledningen og rede klimaet
Så er det nu man siger, ikke flere olie-boringer i nord-søen,eller ander steder.
Og kom så igang med at bruge VIND-SOL-,og BRINT-ENERGI og det kan kun gå for langsomt
Og dette budskab er det eneste vi kan og skal fremføre til næste klimatopmøde (COP 26)
Hvis vi ønsker et CO2-stop i hele verden
Greta tunberg, og alle ander unge, vi har brug for jer

Poul Nielson fik skabt omstillingen fra olie til kul under oliekriserne i 1970-erne. Han startede statens investeringer i vindmøller, gennem forskning på RISØ og lovgivning om kommunal udpegning af egnede arealer. Han skabte DONG, fik den danske del af Nordsøen tilbage på statens hænder, grundlagde naturgasnettet til opvarmning udenfor fjernvarmeområderne - og startede også udviklingen og udrulningen af fjernvarmen. Alt dette skabte det danske fænomen, at vi fik afkoblet stigningen i BNP fra stigningen i energiforbruget. Det er ret enestående.
Hvad er du mener, han ikke har gjort for CO2-nedbringelsen?

Poul Nielson og mange ander folketingspolitiker så bare ikke,eller ville ikke se hvad
der var ved at ske med naturen (klimaet) Og ja jeg er for hård over for poul Nielson
Og det er jeg for at holde godt gang i en debat hvor man stadigvæk snakker
om 8-ne udbudsrunde
OG ja man startet i 70erne at snakke forurening klima osv
og det er 50 år siden,så fortæl lige hvor langt vi er nået med at rede klimat,
isen smelter i et tempo som selv experterne ikke hade forudset, og tempoet stiger stadigvæk
Og en af de største synder er olie-selskaberne der har løjet og manipuleret med sandheden
om hvor meget klimaet tager skade på grund af olie,gas,og kul udledning af CO2
Og olie-selskaberne forsætter med deres manipulationer i jagten på
at pumpe den sidst dråbe olie op i kaptalismens naven,som åbenbart er mere værd end klimaet
Og hvis Poul Nielson vil ind i kampen burde han skrive om hvor meget olie-selskaberne
har modarbejdet og stadig modarbejder at vi går over til 100% vind,sol,og brint, CO2-FRI ENERGI
Og jeg er sikker på at Poul Nielson er expert i at kunne fortælle om olie-selskabernes manipulationer

Og jeg ved godt det kommer an på hvad Poul Nielson mener kommer først, kapitalismen eller klimaet

Og (Power to X) består også af olie = CO2-udledning
Drop dette procjekt der kun er til gavn for olie-selskaberne (kapitalismen)penge penge penge
Og en forsat CO2-forurening

Når man tager fejl skal man også kunne indrømme det og det vil jeg hermed,
jeg ved for lidt om, power to x (ptox) til at jeg kan udtale mig som i
overstående
Jeg har lige læst om ptox og opfodere ander til at gå ind på siden (power to x)
Men jeg har et spørsmål
hvor meget CO2 udledes der når man afbrander power to x i en bilmotor ???

Som Poul skriver er meget der kaldes energi- og klimapolitik i nutidens Danmark symbolpolitik. Besættelsen af runde årstal og runde ,mål er nikke ny. I 2009 fastlagte Vestas Administrerende Direktør Ditlev Englev (2008 årets erhvervsmand i Danmark) det berømte tripple-2015-må: at Vestas i 2015 skulle have en omsætning på 15 mia euro og et afkast på¨15%. I 2013 måtte Englev vinke farvel til sin direktørpost: målet havde drevet Vestas i økponomisk udføre; store investeringer var fortaget i en en udvidelse af produktionskapaciteten, som der ikke var efterspørgsel til. For at opfylde 2030 målet på¨70% foretages alle mulige krumspring som nævnt af Poul Nielson. Flere, såsom brug af biomasse, der per nytteenergienhed udleder dobbelt så meet CO2 som naturgas, og påtænkte indskrænkninger af landbruget i Danmark (nogle vil også gerne lukke Ålborg Portland) fører til kunstige papir-CO2 reduktioner i Danmark, men ikke på verdensplan. Det sidstnævnte bør være målestokken for vores indsats

Og det handler i høj grad om at danmark viser flaget til klimatop-mødet (cop 26 )
Og det gør man ihvertfald ikke hvis man tillader nye olie-boringer i nord-søen

Så stop 8-ende udbuds-runde

Og gør det klart for alle ved (cop26) at det handler om at begrænse CO2-udledningen
så meget som muligt,
skru ned for olie,gas,og kul--------og snarest muligt lukke helt
Og skru op for VIND,SOL,og BRINT-ENERGI,--------og snarest muligt op på 100% CO2-fri

Og det kan kun gå forlangsomt

Poul Nielson har fat i noget af det rigtige. Vi mangler at komme op i helikopteren og sammentænke, el, gas, varme og industri med henblik på fleksibilitet, energiintegration og effektiv omstilling frem for uden overblik at gå efter enkeltsager. Vi risikerer at opretholde et søjleopdelt og vertikalt energisystem uanset at ressourcer og muligheder fremover ligger decentralt og kræver et horisontalt system.

Jeg forstår ikke meget af det John Tang skriver
søjleopdelt,vertikalt,decentralt,horisontalt.
Men jeg kan fortælle at,EL og VARME, isoleret set
ikke udleder CO2, da EL og VARME kan være
produkseret på VIND,eller SOL-energi.
Og gas, kul, og olie er CO2-forurener klima-ødlæggene

Annonce