Tilpasningskravene til Grækenland har hidtil ført til budgetforbedringer på 16 procent af bruttonationalproduktet på blot 5 år. Det svarer til, at Danmark skulle skære i velfærden eller hæve skatterne med 300 milliarder kroner.

Der er ved at brede sig en stemning af, at ”Grexit” (landet opgiver euroen) er uundgåelig.

”Grexit” vil være et kæmpe politisk nederlag for det europæiske samarbejde. Det vil nærmest være tragikomisk, at det land, som i sin tid gjorde mest for at forankre EU i den fælles valuta, Tyskland, herefter vil stå som det, der reelt skubber det første land ud af samarbejdet.

Vil de finansielle markeder have tiltro til, at en række andre ”sårbare lande” kan klare krav fra den såkaldte ”trojka” bestående af EU, ECB og IMF? Umiddelbart står Cypern, som økonomisk set er en græsk region, for fald, men hvad med Portugal og Spanien?

I øjeblikket ser det roligt ud, og det bør det egentlig også, for EU-kommissionen har beregnet, at begge disse lande har et strukturelt overskud på den primære saldo (der forventes overskud, når man ser bort fra rentebetalinger på gæld). Men man kan aldrig vide, for Grækenland har et endnu større overskud.

Grækenland kan erklære statsbankerot
De græske problemer skyldes en kombination af, at gældens niveau er væsentlig højere end i de andre lande, og at de sparekrav, som trojkaen har stillet til Grækenland, er langt større.

Det er næppe politisk muligt at eftergive mere gæld til Grækenland, men det er muligt at løsne den økonomiske spændetrøje. Tilpasningskravene til Grækenland har hidtil ført til budgetforbedringer på 16 procent af bruttonationalproduktet på blot 5 år. Det svarer til, at Danmark skulle skære i velfærden eller hæve skatterne med 300 milliarder kroner.

Nu skal den græske regering fx vælge mellem at udbetale sociale pensioner og yderligere afdrag til IMF. Med et overskud på den primære saldo kan den græske regering i princippet erklære en statsbankerot. Man afskriver simpelthen al gæld og forlader euroen, men har fortsat tilstrækkelige skatteindtægter til at betale de løbende offentlige udgifter. Og så er det ikke noget større problem, at ingen vil låne Grækenland penge i en rum tid.

80 procent af grækerne vil blive i euroen
Det er usikkert, om denne valgmulighed reelt er til stede, og hvor attraktiv den er. Ganske vist var der overskud på det primære budget i første kvartal i år, og strukturelt ser det som nævnt fornuftigt ud, men de tørre tal i næste regnskab kan vise sig anderledes, bl.a. fordi man skylder penge til en del private underleverandører.

Det er åbenlyst, at Grækenland aldrig skulle have været med i euroen. Landet var slet ikke klar til at fastfryse sin valuta til Tyskland i 1999.

Derudover må der umiddelbart forventes et negativ tilbageslag, som i værste fald kan ramme økonomien meget hårdt, hvis Grækerne oplever en massiv svækkelse af deres købekraft, fordi man forlader euroen og vender tilbage til Drachmer som betalingsmiddel.

Derfor er det ikke overraskende, at over 80 procent af grækerne ønsker at fastholde euroen.

Hvordan er det gået så galt? Det er åbenlyst, at Grækenland aldrig skulle have været med i euroen. Landet var slet ikke klar til at fastfryse sin valuta til Tyskland i 1999. Det betød reelt en enorm forringelse af landets konkurrenceevne, som blandt andet gavnede de tyske virksomheder på samme måde, som euroens svækkelse over for dollar i dag gavner dem i forhold til de store industrilokomotiver i USA.

Men to forkerte giver ikke een rigtig. Og det forkerte i dag vil være at kræve det umulige af et land, som i forvejen har gennemført langt de mest massive nedskæringer, der er set i Vesteuropa siden finanskrisens udbrud.

 

Jan Kæraa Rasmussen (f. 1964) er cheføkonom i LO. Han er uddannet cand.polit og har arbejdet i Finansministeriet før karrierevejen slog ind på fagbevægelsen. Udover det rent politiske er han Arsenal fan.