Den tyske corona-stil: Statslig hjælp kræver statslig medejerskab

Virksomheder skal droppe udbytte, hvis de vil have hjælp, lyder den kontante besked fra Merkel.
Foto: Initiative D21
“There ain’t no such thing as a free lunch”. I hvert fald ikke, hvis det er mutti Merkel, der står for gildet.

Hvis virksomhederne i Tyskland vil med i de økonomiske redningsbåde, som den tyske regering har sat i søen, så skal de smide alle tanker om udbytte til ejerne over bord. Så klar er beskeden fra den tyske regering.

Det står i kontrast til Danmark

Man kan med andre ord ikke stå med en hånd fremme, når der deles hjælpepakker ud, mens man samtidig bruger den anden til at dele overskud ud til aktionærerne.

Samtidig går den tyske stat direkte ind og investerer i kriseramte virksomheder mod til gengæld at opkøbe aktieandele.

Det står i kontrast til Danmark, hvor regeringen indtil videre blot er kommet med opfordringer til bankerne - men ikke virksomhederne - om ikke at udbetale udbytte midt i krisen. Mens trepartsaftalen alene har haft fokus på at stille krav om at virksomhederne ikke fyrer, hvis staten til gengæld betaler 75/90 procent af medarbejdernes løn.

Aktier for investeringer

Når man i Tyskland kan få aktier til gengæld for hjælpepakker, så skyldes det, at en del af statens milliard-hjælp i høj grad kanaliseres ud i virksomhederne gennem den statslige investeringsbank, KfW Bankengruppe.

Med hjælpepakkerne har KfW fået 100 milliarder euro af staten, som kan investeres i nødlidende virksomheder.

Så Tyskland har et helt andet setup, der gør dem meget bedre klædt på til at yde likviditet til virksomhederne

Investeringsbanken KfW kan sammenlignes med Vækstfonden i Danmark, som også er en statslig finansieringsfond. Men tyske KfW har langt flere muskler:

“Vækstfonden KfW i Tyskland er den næststørste bank i landet. Så Tyskland har et helt andet setup, der gør dem meget bedre klædt på til at yde likviditet til virksomhederne,” forklarer Jon Nielsen, der er analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Netavisen Pio.

Hvor Vækstfonden især investerer i innovation og startups, er KfW vant til at investere i større virksomheder. Det betyder, at Tyskland har et system, der gør det lettere for staten at stille risikovillig kapital til rådighed, men samtidig tager sig betalt gennem medejerskab i form af aktieandele.

I Danmark skal bankerne på banen

Når Danmark ikke har en stor statslig investeringsbank, der kan udlåne penge direkte til virksomhederne, så er regeringen nødt til at sikre såkaldt risikovillig kapital gennem de private banker. Og for at sørge for at bankerne ikke smækker udlånskassen i, har den danske regering gjort to ting:

For det første har man stillet en statsgaranti for nye lån, som betyder, at staten betaler 70 procent af tabet, hvis virksomhederne går konkurs og ikke kan betale deres lån tilbage.

For det andet har man lempet bankernes likviditetskrav ved at frigive den kontracykliske kapitalbuffer på 200 milliarder kroner - som altså er penge fra bankernes egne tvungne reserver.

I Tyskland springer man i mange tilfælde det mellemled helt over

Med de tiltag håber regeringen, at bankerne vil være villige til at låne ud til nødstedte virksomheder - selvom vi står i en usikker økonomisk situation.

I Tyskland springer man i mange tilfælde det mellemled helt over, og gennem KfW investerer staten penge direkte i virksomhederne og får aktier til gengæld.

Parallel til finanskrisen 

Forskellen på Danmark og vores nabo mod syd, var der også efter finanskrisen.

I Danmark valgte vi at låne bankerne penge i form af bankpakker på 46 milliarder kroner

I 2010 gik den tyske stat ind og reddede Commerzbank ved at opkøbe aktier for 74,5 milliarder kroner - svarende til 25 procent af bankens samlede aktier. Den tyske stat er stadig aktionær i banken den dag i dag. I Storbritannien blev staten hovedaktionær i Bank of Scotland og i USA blev staten medejer af General Motors.

I Danmark valgte vi at låne bankerne penge i form af bankpakker på 46 milliarder kroner, i stedet for at skyde pengene ind bankerne gennem opkøb af aktier i bankerne.

Lånemodellen er siden blevet kritiseret. Blandt andet af socialdemokraten Henrik Sass-Larsen, som har beskrevet det som “det største tyveri i Danmarks-historien”, at man ikke fik en model, hvor staten blev medejere.

I 2016 blev det opgjort, at den danske stat tjente 18 milliarder på at låne penge ud til bankerne. Men fællesskabet - i form af statskassen - kunne være blevet langt bedre betalt for den risiko man tog, hvis staten havde købt aktier, fordi man så efterfølgende ville have fået del gevinsterne fra de stigende aktiekurser.

Ny tysk stil 

Den tyske stat har lånt stor summer til historisk store hjælpepakker. Faktisk ligger Tyskland nummer ét på listen over landenes hjælpepakker målt i forhold til landets bruttonationalprodukt.

Normalt er Tyskland kendt for at ønske balance i de offentlige finanser. Og Merkel har stået for en økonomisk linje, hvor der aldrig må være røde tal i de statslige budgetter. Man taler om ‘Die Schwarze Null’ - det sorte nul - og den tankegang ligger bag Finanspagten i EU og den danske Budgetlov.

Men med coronakrisen blæser der helt nye vinde i Tyskland og den stramme sparepolitik ser ud til at være erstattet af en ny stil, hvor man har spenderbukserne på og er villig til at låne ud og lade tallene blive røde for en tid.

I alt beløber de tyske hjælpepakker sig til 750 milliarder euro.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

I Danmark har man istedet for at give støtte direkte til virksomhederne, at bruge den på at holde hånden under danske arbejdere og deres arbejdspladser!
Men den tyske løsning er selvfølgelig også en mulighed, dette ville dog medfører en del flere fyringer, især blandt de ufaglærte og lavtlønnede!