Derfor må man godt udskamme rige miljøsvin

Borgerlige politikere har intet problem med at tage afstand fra Dovne Robert. Så hvorfor slutter de ring om en storsvinende milliardær?
Foto: Grafisk afdeling
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio.
Kan man kræve mere af en borger, end at vedkommende overholder loven? 

Ikke hvis du spørger Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance. Han er sammen med sine partikammerater rykket ud med et forsvar for ejeren af skandalevirksomheden Nordic Waste, milliardæren Torben Østergaard-Nielsen.

Moral er nemlig et individuelt spørgsmål, som ingen kan pådutte hinanden.

Her kan man beskylde Tik-Tok’erne i LA for meget, men ikke for populisme. Den folkelige vrede mod Østergaard-Nielsen, der før har gjort sig bemærket med sin handel med Putin, er massiv.

placeholder

Selv liberalismens stærke mand lod sig rive med af folkestemningen.

Er det nok bare at følge loven?

At være "lige for loven" er naturligvis grundstenen i et retssamfund, men det er langtfra det eneste relevante forhold, der bør betragtes, når man vurderer en persons handlinger.

Er det virkelig tilstrækkeligt, at de rigeste i samfundet kun lever op til minimumskravene i lovgivningen, især når deres handlinger har vidtrækkende konsekvenser for miljøet og offentligheden?

Brask argumenterer for, at Østergaard-Nielsen ikke bør påtvinges en moralsk forpligtelse på grund af sin formue.

Et velfungerende samfund bygger på mere end blot lovens bogstav

Det er et lokkende, men også farligt argument, for hvis alle tænkte sådan, så ville det være umuligt at opretholde et samfund og da slet ikke en markedsøkonomi.

Hvis man kan privatisere profitten og beholde pengene, når det går godt, mens omkostningerne bevidst læsses over på fællesskabet, så skrider ikke bare jordlaget, men hele samfundskontrakten.

Et fællesskab bygger på fælles værdier

Et velfungerende samfund bygger på mere end blot lovens bogstav. Det bygger også på et sæt af fælles værdier og normer - en slags offentlig moral, som gælder for alle, uanset økonomisk status.

I det lys er kritikken af Østergaard-Nielsen ikke blot et spørgsmål om juridisk ansvar, men også et spørgsmål om at leve op til de moralske og etiske standarder, som vi som samfund stræber efter.

Man kan godt kritisere Randers Kommune for ikke at have været nidkær nok med tilsynet

At reducere samfundets forventninger til blot en efterlevelse af lovens bogstav er at undervurdere vigtigheden af de fælles værdier, der holder vores samfund sammen.

Det så vi eksempelvis i debatten om “Dovne Robert” der i årtier havde udnyttet kontanthjælpssystemet.

Det var også inden for lovens rammer, men som borgerlige politikere rasende og med rette påpegede, nedbrydende for fællesskabet.

Alternativet til udskamning er flere love og regler

Man kan godt kritisere Randers Kommune for ikke at have været nidkær nok med tilsynet og Christiansborg for ikke at lave lavet strikse nok regler.

Men så beder man også om et mere reguleret samfund.

For alternativet til udskamning af manglende samfundssind er ikke frihed, men et samfund hvor alting skal detailstyres ned i mindste detalje.

I sidste ende handler Østergaard-Nielsen-sagen om mere end juridisk ansvar

Et samfund hvor myndighederne uden videre går ud fra, at borgere og virksomheder prøver at lyve og snyde og indretter sig derefter.

Det er ikke en venstreorienteret, men nærmest en konservativ pointe.

I sidste ende handler Østergaard-Nielsen-sagen om mere end juridisk ansvar; den handler om hvordan vi opfører os overfor hinanden, og her må man godt kritisere manglende ansvar.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Godt brølt Niels Jespersen.

Jeg er dybt uenig med Niels Jespersen og vil afvente By- og Landsrettens afgørelse. Folkedomstolen har godt nok talt (anført af landets justitsminister!), men i et retssamfund dømmer man ikke borgerne efter uskrevne regler. Svaret SKAL være at ændre de skrevne regler, hvis nødvendigt.

Niels Grunnet.
Din kommentar tyder på, at du ikke har reflekteret over artiklens indhold, der jo netop tager fat i noget af det, der ligger ved siden af domstolene!
Eller er der blot tale om en automatreaktion fra din side??

Grådighed er nok det bedste man kan sige om hele det jordsvineri i Randers. . Man må da ikke håbe, at de ansvarlige får bunker af forurenet jord smidt foran deres boliger så de vælter eller er umulige at bo i.

Jeg er selvfølgelig helt enig med dig, men lad mig spørge dig om noget jeg ikke har forstand på: Er lovgivningen på cvr området ikke lavet for at adskille ejer/investor og virksomhed fuldstændigt?

At se splinten i andres øje/ væremåde men ikke bjælken i ens eget, det er LA i en nøddeskal. LA lederen kunne jo ikke finde ud af, at man skal betale sin husleje efter reglerne. Man synes åbenbart i LA at går den så går den. Om ejeren af Nordic Waste har 42 milliarder eller ej, er lige meget principielt set, for han er ejer af en svinebutik, en virksomhed som har forurenet voldsomt. Og så gemmer han sig. Det er ikke i orden. Alle andre skal stå på mål for deres gøren og laden, det skal han også. At regeringen er vrede, at de virkelig føler svigt fra en virksomhed, der løber fra regningen. Det er fuldt ud forståeligt. Nu undersøges sagen via kammer advokaten, og Randers kommune har meldt virksomheden til politiet. Men det er jo ikke kun samfundet, ejeren svigter, det er også de mange. som har penge til gode. Jeg synes det er både tarveligt og skammeligt og forargeligt.

Jeg har med interesse fulgt sagen i diverse medier (debatten, P1 og diverse aviser. Jeg synes Niels - du kredser lidt for meget rundt om sagen - nærmest, som om virksomheder med et miljøkritiske potentiale - er noget, vi kan ordne i fred og fordragelighed uden de store problemer. Miljølovgivniing i Danmark er jo netop hundesvært, da der optræder modsatrettede interesser og derfor er det nødvendigt med en vis styring og lovgining. Kritikken af struktureformen i tidernes morgen, dukkede jo netop op, da de miljømæssige kontrolforanstaltninger, ville få det svært i de nye kommuner uden sikkerhed for at kontrollen vitterligt, ville finde sted pga. frygt for at folk ikke havde den fornødne kompetence, eller at de få alt for meget, at se til. Jeg er med på, vi skal have debatten ført på et sagligt grundlag. Mh. Bo Bergstrøm og medlem af FOA og TR samt medlem af SF. God dag.

Når et fly falder ned, sætter vi havarikommissionen til at undersøge hvorfor. Og når kommissionen så har fundet ud af, hvad der rent konkret gik galt, udsteder de nye regler for luftfarten. Regler, vel at mærke, som kan håndhæves, fordi de er konkrete, og fordi de har noget, der svarer til lovkraft. En overtrædelse af disse nye regler har konsekvenser: Regelbryderne kan få en bøde, eller få frataget retten til at bedrive luftfart.

Hvorfor ikke kopiere denne procedure? Vi kan ikke lovgive om alt, som Niels Jespersen så rigtigt skriver, men vi kan lovgive om de ting, som allerede har vist sig at være så problematiske, at henvisninger til "fælles regler og normer" ikke er nok. Det forhindrer ikke nye ulykker i at ske, men med lidt held skulle det kunne forhindre en gentagelse af de ulykker, som allerede har fundet sted.

Der er selvfølgelig en risiko for at en sådan miljøkatastrofekommission blot vil blive en syltekrukke, hvor samfundsmæssige skandaler kan lide en stille død, men alternativet - blot at forlade sig på "et sæt af fælles værdier og normer" - har jo vist sig ikke at virke.

Hele problemet med det såkaldte "sæt af fælles værdier og normer" er, at det ikke har alvorlige konsekvenser at bryde disse regler og normer, med mindre de er nedfældet i lovform. Når det er gratis at være umoralsk og socialt ansvarsløs, hvorfor så overholde reglerne?

"Hvis man kan privatisere profitten og beholde pengene, når det går godt, mens omkostningerne bevidst læsses over på fællesskabet, så skrider ikke bare jordlaget, men hele samfundskontrakten". Her karakteriserer Niels Jespersen på glimrende vis den måde, vi har organiseret det danske samfund på. Kapitalisterne belønnes fordi "de tager en risiko", som så igen og igen viser sig ikke at være en risiko alligevel, når det går galt og jorden skrider.

Hvis man bare er den mindste smule psykopatisk anlagt, er man da godt dum, hvis man overholder et sæt af fælles værdier og normer, når der er flere penge i at bryde de uskrevne regler. Det fælles - men uskrevne - sæt af værdier og normer gælder for almindelige mennesker, ikke for skruppelløse spekulanter, som kun er drevet af én ting, nemlig den af staten sanktionerede økonomiske grådighed.

At lade sig moralsk forarge nytter derfor intet. Så længe moralen ikke bakkes op af lovgivning, vil folk med psykopatiske tendenser blive ved med at være umoralske. At tro, at et samfund kan baseres på, at alle tænker ligesom regelrette socialdemokrater, er ren utopi.

Når det er sagt, har Niels Jespersen dog en pointe: "Et samfund hvor myndighederne uden videre går ud fra, at borgere og virksomheder prøver at lyve og snyde og indretter sig derefter", er ikke et samfund, som jeg ønsker at leve i. Vi kan ikke lovgive om alt, og så stadig tro, at vi lever i et frit land. Men tegner der sig ikke et mønster?

Det er jo ikke hr. og fru Jensen, der beriger sig selv ved at begå umoralske handlinger; ser vi på, hvem der nyder godt af manglende lovgivning på en række centrale områder, er det jo altid velhaverne, der forbliver straffri. Og sjovt nok er det jo netop velhaverne, der har midlerne til at unddrage sig den ostrakisering, som alle vi andre rammes af, hvis vi opfører os umoralsk. Hvis folk virkelig bliver sure, kan rigmændene jo bare flytte til Schweiz med alle deres penge.

Problemet er nok, at velhavernes trusler om at flytte til Schweiz og tage alle pengene med sig har vænnet socialdemokrater og andet godtfolk til at gå på æggeskaller, når de forhandler med de rige. I stedet for at gennemføre robust lovgivning, som sikrer samfundet mod økonomisk misbrug, vælger de at påberåbe sig et "sæt af fælles værdier og normer", som alligevel ikke kan håndhæves, fordi de ikke er nedfældet i lovform.

Moral forventes med god ret at kunne sikre fred og fordragelighed i den daglige omgang mellem almindelige mennesker. Men velhavere er ikke almindelige mennesker, så dem skal vi almindelige mennesker beskytte os imod. Derfor er moralske kvababbelser ikke nok. Vi behøver ikke at lovgive om alt, men hvad forhindrer os i at lovgive om konkrete brud på det "fælles sæt af regler og normer", i takt med at de finder sted? Jorden er allerede skredet i denne sag, men hvem forhindrer os i at prøve at forhindre, at det sker igen?

Er det ikke underligt at Nordic Waste først melder sig ind i kampen mod mudderskredet - for derefter at trække sig og overlade opgaven til kommunen og samtidig indgive en konkurserklæring-
Det lugter af da sandheden om opgavens omfang ,går op for Nordic Waste vælger de at løbe fra regningen - Og for at købe sig aflad i omdømmet vælger de at indbetale 100 millioner kr til en til formålet oprette miljøfond. Sikkert efter rådgivning af firmaets advokater -
Så jo - man har lov til at være forarget over og kritisere firmaets ansvarsforflygtelse -
Der er så mange udsagn i sagen om tidligere advarsler som firmaet ignorerede - at det er helt fint at Kammeradvokaten nu skal se på hele forløbet -

Der er en verden til forskel imellem den umiddelbare fornuft hos forfatter og andre og den virkelighed som erhvervs-sektoren er bygget op om. Det er jo med tanke på virksomhed at de liberale opbygger deres politik. De konservative tilføjer så deres forkærlighed for familieejede virksomheder, som jo så stadigvæk kan gå konkurs. Erhvervs-jura er et kæmpe internationalt område. De globale handelsaftaler opererer fx også med grænser for investorers risici. Det er et område jeg nærmest er uvidende og nysgerrigt observerende på. Og når det er tilfældet synes jeg at det er klogest at afvente sagens gang. Resultatet herefter er ikke kun at udfordringen med mudderskredet bliver løst. Jeg bliver samtidig klogere OG jeg får måske en idé til hvad jeg som vælger må mene, for at gøre det hele bedre. Ellers bliver min opfattelse kun moralsk betonet. Det er et eksempel på et tilfældigt “nedslag” når jeg ofte har undret mig over hvad konsekvensen er af at virksomheder er retslige objekter ligesom personer er det. En virksomhed har et cvr nr ligesom vi har et cpr nr. Har en virksomhedsejer så to identiteter? Det kan synes som om - ikke? Hvad er konsekvenserne af det? Er dette systemværk ….. årsagen? til at man kan opgive den ene identitet og det ansvar det har juridiske (cvr) og fortsætte med sin egen juridiske identitet (cpr) og fx starte en ny virksomhed op (nyt cvr)?

I partilederdebatten for nogle dage siden i folketinget hørte vi, efter en kritik af regeringens flugt fra et indgået forlig og kompensation til overførselsindkomstmodtagere for prisstigninger, et forurettet og skinhelligt indlæg fra Søren Pape Poulsen, hvor han hudflettede alle de, "der meget gerne bruger andre folks penge".
Han da umuligt ment typer som Torben Østergaard-Nielsen?

Torben Østergaard-Nielsen har tjent millioner og atter millioner på at spekulerer i at efterlade en milliard regning til samfundet for oprydningen. Som enkelte brikker i spillet er de helt sikkert lovlige. Men det samlede spil udviser en råden og hensynsløs grisk moral.

En moral lige efter bogen hos Liberal Alliance, hvor sådan en opførelse går for at være ordentlig, anstæng og ansvarlig for sig selv og ikke forsamfundet.

Samfundssind er jo ren og skær kommunisme hos det blå hold.

Ingen kvaler, skatteyderne betaler.

Kære Niels Jespersen

Hvorfor skal erhvervsfolk dømmes på deres moral.

Og politikere kun dømmes på jura.

Hvorfor bliver Randers Kommune, og andre offentlige myndigheder ikke undersøgt af Kammeradvokaten, for at afdække evt. Strafansvar ??

Den politiske dom får vi til næste kommunalvalg.

Ligesom vi, for den sags skyld fik den juridiske dom over Mette F. I mink-kommissionen og den politiske dom ved sidste FV !!! ( Hun blev frikendt begge steder !!!!).

Uanset, hvad resultatet af undersøgelserne viser synes jeg, at det er sørgeligt at den politiske debat her - og i "Pio" har nået et bundniveau, der minder om den politiske debt i USA.
Derudover er dte klogt og ordentliogt at vente med de hårde konklusioner til sagen - uanset hvilken - er belyst fyldestgørende.

Annonce