Annonce

DF ville skræmme: Her er fakta om ældrechecken

Dansk Folkeparti forsøgte i 2011 at skræmme ældre vælgere fra at stemme på Socialdemokraterne. Partiet påstod, at ældrechecken ville blive afskaffet. Men siden den nye regering kom til, er ældrechecken blevet forhøjet med 40 %, og pensionstillægget er forhøjet.
”Stop for rødt. Din ældrecheck forsvinder. Hvis Helle Thorning-Schmidt får flertal efter valget på torsdag, kan ældre vinke farvel til ældrecheck og buskort med rabat.”

Sådan lød de første ord i en kampagne fra Dansk Folkeparti op til folketingsvalget i 2011. Den skulle skræmme pensionisterne fra at stemme socialdemokratisk. I kampagnen skrev DF også:

”Over 200.000 ældre medborgere, der ellers ikke har noget-som-helst andet end deres folkepension, kan vinke farvel til den ældrecheck på 10.000 kroner, som Dansk Folkeparti har sikret dem.” 

Tværtimod er det faktisk lykkedes regeringen at forhøje ældrechecken markant. Med skattereformen fra 2012 blev ældrechecken hævet fra 11.400 kroner om året til 15.900 kroner. Det er en stigning på ca. 40 %.

Hvor DF havde den idé fra, vides ikke. Men det var og er løgn og pure opspind, for hverken De Radikale eller Socialdemokraterne gik til valg på at afskaffe eller ændre ældrechecken. Det fremgår bl.a. af en opgørelse, som Kristeligt Dagblad lavede i februar 2011.

Ældrechecken er hævet med 40 %
Tværtimod er det faktisk lykkedes regeringen at forhøje ældrechecken markant. Med skattereformen fra 2012 blev ældrechecken hævet fra 11.400 kroner om året til 15.900 kroner. Det er en stigning på ca. 40 %. Det betyder altså konkret, at ældrechecken blev forhøjet med 4.500 kroner pr. januar 2013.

Fra januar 2015 er pensionstillægget for folkepensionister faktisk også blevet hævet, nemlig med 375 kroner om året. Fra januar 2016 bliver tillægget hævet yderligere med 375 kroner, dvs. en stigning på 750 kroner over to år.

Det er interessant, at DF ikke stemte for, da ældrechecken blev forhøjet til 15.900 kroner, selv om det faktisk var en af partiets mærkesager og løfter op til sidste folketingsvalg, som det fremgår af denne artikel fra DR Nyheder.

DF’er: Ældrechecken var ren taktik
Spørger man en af DF’s fremtrædende politikere, handlede ældrechecken ikke om at sikre en værdig alderdom til de allermest trængende.

Tværtimod var det en taktisk finte. Det sagde Søren Krarup (DF) ifølge BT i et interview med Politiken i 2010, da han kommenterede partiets forslag om en ældrecheck.

”Det er nok mest en politisk taktisk ting. Skal man være kynisk, kan man sige, at det formodentlig har drejet sig om at få flere vælgere til at stemme på Dansk Folkeparti og sikre en borgerlig regering,” sagde Søren Krarup, der dengang sad i Folketinget.

 

Se DF-annoncen her (klik for at forstørre billedet):

DF annonce

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet