Annonce

DR er nyttige idioter i Prices korstog mod overenskomster

Når DR viser programmer som “Spise med Price”, forventer seerne underholdning. Ikke et partsindlæg i en faglig konflikt. Det skriver Netavisen Pios chefredaktør, Niels Jespersen, i dagens leder.
Foto: Grafisk afdeling
Netavisen Pios chefredaktør Niels Jespersen
I det seneste afsnit af det populære madprogram “Spise med Price” blev seerne ikke kun serveret kulinariske eventyr, men også stikpiller mod fagforeninger.

Indirekte blev det hos mange seere opfattet som, at der blev gjort tykt grin med 3F, der for tiden er involveret i en faglig konflikt mod Price-brødrenes restaurant i Tivoli. Medarbejdere, der brokker sig over vilkårene, fremstilles som sladrehanke.

Brødrene laver også sjov med sig selv på en vanlig overskudsagtig vis. Men det går hårdest ud over fagforeninger.

Og her er det vigtigt at understrege: Brødrene Price har enhver ret til at lave sjov med 3F. Humor er subjektivt, og i en demokratisk debatkultur skal alle kunne tåle at blive gjort til genstand for et skævt smil eller en sarkastisk bemærkning.

Det gælder også fagbevægelsen. Ingen krænkelsesparathed her.

DR skal sørge for balance

Problemet opstår dog, når DR som public service-kanal ikke sikrer, at der er balance i fremstillingen. Det er essentielt for DR's rolle som landets ledende medieinstitution at sørge for, at alle parter i en given debat får en chance for at blive hørt. Uden denne balance risikerer DR at skabe en skævvridning i debatten.

Brødrene Prices humor i den seneste episode var for nogle en velkommen satire i en ofte alvorlig debat om arbejdsrettigheder. Men uden at 3F eller en repræsentant for fagbevægelsen får en chance for at komme til orde, bliver udsendelsen, uanset hensigten, ensidig.

Det er her, ansvaret falder på DR. Det handler ikke om at censurere eller begrænse kreativ frihed. Tværtimod. Men i programmets format bør der være en anerkendelse af, at når man bevæger sig ind på politisk og samfundsmæssigt farvand, bør alle stemmer have en mulighed for at blive hørt.

Alt andet er tonedøvt

Onsdag svarede DR på kritikken fra 3F her i Netavisen Pio:

“Det har været en fast del af Spise med Price-programmernes 15-årige historie, at der bruges forskellige humoristiske greb, og at brødrene spiller en karikeret og ofte egocentrisk rolle knyttet til de forskellige temaer i programmerne,” lød det fra programansvarlig hos DR for Brødrene Price, Lisbeth Langwadt.

Humoren fejler ikke som sådan noget, det er som nævnt subjektivt, men det må være hævet over enhver tvivl, at timingen er dårlig, når flere medier samtidigt beskriver at brødrenes restauranter ligger i konflikt med 3F.

Man kunne have ladet programmet udgå eller i det mindste justere sendeplanen, og sende programmet på et senere tidspunkt.

Alt andet er tonedøvt.

En faglig konflikt er ikke noget teselskab

“Findes der virkelig nogen, der seriøst tror, James og jeg ville bruge Spise med Price til at genere fagbevægelsen,” spørger Adam Price retorisk på Instagram, hvor han også påpeger at udsendelsen er produceret før konflikten.  

Brødrene Price gør ikke noget forkert ved at bruge medierne til at få deres budskab ud

Måske ikke, men her er intentionen ligegyldig. Hvis Adam Price kunne nøjes med at genere fagbevægelsen gennem satire og ellers leve op til ordentlige arbejdsvilkår for sine ansatte, så ville meget være vundet.

En faglig konflikt er ikke noget teselskab og Brødrene Price gør ikke noget forkert ved at bruge medierne til at få deres budskab ud. Akkurat som 3F bruger medierne til at sælge deres historie til aviserne.

Kun arbejdsgiverne kommer til ordre 

Problemet opstår, når den ene part: Arbejdsgiversiden får en fordel i fremstillingen af sin sag. Vi har i forvejen et væld af borgerlige medier i Danmark som er negativt indstillede over for fagbevægelsen.

Når DR kun lader den ene part komme til orde, gør de sig til nyttige idioter i arbejdsgivernes korstog mod overenskomster og ordnede forhold.

Det ville ikke kun være i overensstemmelse med public service-ånden

Det gælder også selv om det sker i et kombineret mad- og satireprogram.

For at bevare tilliden til DR som en objektiv og neutral platform, bør der være en stræben efter balance – også i underholdningsprogrammer.

Det ville ikke kun være i overensstemmelse med public service-ånden, men også sikre en mere nuanceret debat for alle seere.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Egentlig er det vel såre enkelt:DR har 100 procent styr på hvad de ønsker at sende. Der er en hoben af super professionelle tilrettelæggere, script folk og meget andet der sørger for at det der kommer på skærmen er som der skal være.
Kun de færreste er vel i tvivl om at DR har et anstrengt forhold til Socialdemokratiet.
At bdr. Price så lægger ryg til og spiller med på DRs spøg må være deres egen sag, alle har jo ret til at brænde fagforenings bogen af.
DR alene og ikke andre har det fulde ansvar for hvad de sender, her er jo ikke tale om live udsendelse men om en længst gennemarbejdet og nøje tilrettelagt udsendelse.

Dr. Skal være politisk neutrale, og er det normalt også, så får de 2 ellers populære kendes kokke til at lave deres spise med price, hvor brødrene får lov til at køre deres foragt for faglige aftaler for fuld udblæsning. Jeg ser det som om at DR burde opsige deres aftale med brødrene. Hvis ikke man kan få en restaurant til at løbe rundt og samtidig overholde den gældende overenskomst, så burde restauranten slet ikke holde åbent.

Tja - jeg synes det var et godt humoristisk budskad - og hver står det i øvrigt, at DR skal være upolitiske. Der står ikke længere noget om det i medieloven (det stod i den gamle nyhedslov).
Det er efterhånden under 10% af restauranterne der har overenskomst - så hvorfor det, når deres forhold i dag er bedre end overenskomsten og hovedparterne af medarbejderne er tilfredse med, at de står udenfor overenskomst systemet?

Der står vel ingen steder skrevet at man er forpligtet til at have overenskomst med 3F.
Da der er 90 % uden overenskomst, er det åbenbart ikke et krav bortset fra 3F ønsker.
Dem uden overenskomst har jo lov til at give bedre forhold end hvis de var medlemmer af 3F,
det hører man bare ikke om.

Arbejdsgivere må da gerne give deres medarbejdere med overenskomst bedre arbejdsforhold og højere løn, hvis det er det parterne bliver enige om. Det har jeg selv prøvet hos en arbejdsgiver, som uden forhandling tilbød mig en noget højere løn end overenskomsten tilsagde.

En overenskomst er andet og meget mere end rå løn. Det er løn under sygdom, barselsregler, sikkerhed, tillidsmand osv osv. Men det er der mange der ikke fatter og som tror nasserøvene i de gule fagforeninger har nogen som helst fagpolitisk indflydelse. Det har kun de rigtige fagforeninger. Det er dem der forhandler og indgår overenskomster.

Alle må skam gerne forbedre forholdene, men vis mig ét sted hvor forholdene er forbedret udover det overenskomsten siger, og som så også er uden ok med en fagforening.
Der.kan være.mange.grunde.til ikke at ville en ok, men den primært er som oftest at man ikke ønsker at leve op til de aftaler der så skal indgås, løn/arbejdsforhold/hviletid osv

Driften af DR financieres bl.a af mig over en tvangslicens. Så forventer jeg, at DR ikke pisser på et krav om overenskomst for ansatte i brødrene Prices imperium af restauranter og TV selskab. I øvrigt kan jeg dårligt forestille mig, at ikke ALLE ansatte hos DR er ansat efter gældende overenskomst for området. Så DR har et forklaringsproblem.